/ Forside / Karriere / Penge / Andet penge / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet penge
#NavnPoint
Nordsted1 3802
ans 3266
Bille1948 3022
refi 2235
dova 2160
alka 1580
o.v.n. 1270
katekismus 1260
transor 1235
10  jakjoe 1088
Lån&Spar Bank - fortsat på deres forum (la~
Fra : Britt Malka


Dato : 09-12-02 17:32

Goddag,

En person, der kalder sig Carl Munk, postede den 29. november mit
indlæg i tråden Lån&Spar Bank i sit eget navn, hvilket gav den lidt
pudsige effekt, at det ser ud som om, han er gift med en mand

Titlen blev: Arrogantbank de Luxe

news:3de7ab4b.60679125@news.free.fr

Dernæst svarede banken 2/12-2002:

*****

Kære Carl

Du har ikke skrevet, hvor din mand har sit Lån & Spar
rådgivningscenter, så jeg kan ikke følge op på dit indlæg - men du er
velkommen til at skrive tilbage på internet@lsb.dk, så vil jeg finde
ud af, hvad der er sket i denne sag.

Med venlig hilsen
Lån & Spar Bank


Brian Vilhelmsen
Internetchef

*****

Frank Stjerne, der er journalist og åbenbart kunde i banken, skrev den
4/12-2002

*****
Kære Carl

Jeg kan ikke helt finde ud af, hvem du svarer, men for mig at se, er
en bank ikke mere arrogant, end man selv tillader den at være. Det er
bageren og købmanden heller ikke.

Det, jeg mener med det, er, at man skal holde med at forholde sig til
en bank, som man forholdt sig til en embedsmand før i tiden.
Bankrådgiveren er ikke for fem flade øre en rådgiver, men en ren
forretningsmand med en blød markedsføringstitel.

Jeg har været kunde i Lån&Spar i otte år, og jeg har også haft mine
diskussioner med banken. Forholdet til banken afhænger ikke bare af
det man handler med, men også af hvilken person man handler med.

Jeg har også overtrukket min lønkonto. Det har jeg faktisk flere gange
om måneden, og når jeg kontrollerer saldoen via nettet, overfører jeg
penge fra min opsparing til min lønkonto, så jeg hele tiden har så
mange penge som muligt stående på den højst forrentede konto.

Sådan har jeg gjort i flere år, og uanset hvad der måtte stå i hvad
jeg måtte have underskrevet af papirer "med småt", så har banken
aldrig påtalt det, og jeg har troligt betalt mine overtræksrenter. På
den måde er det et rent forretningsmæssigt forhold.

Det var det også for et par måneder siden, da jeg fik et brev fra
banken om, at min lønkonto var overtrukket, og at det skulle bringes i
orden inden en bestemt dato. For at sende mig den besked skulle banken
have et gebyr på 125 kroner, og pengene var allerede trukket af min i
forvejen overtrukne konto.

Det fik mig med det samme til at ringe til banken, og beskeden fra min
side var klar: Lige så vel, som jeg ikke tager af bankens kasse, så
tager de ikke penge af min konto uden, at jeg har givet dem lov. Der
ud over fortalte jeg i meget firkantede vendinger, at jeg ikke ville
betale gebyret.

Det blev til en længere diskussion, hvor jeg forklarede, hvordan jeg
har valgt at administrere mine penge via min netbank, og at jeg
simpelthen ikke ville have flere breve af den karakter, hvis de vil
have mig som kunde.

Enden på den snak blev, at gebyret blev ophævet, og pengene flyttet
tilbage til min konto.

Mit råd: Snak med banken. Lad være med at komme med hatten i hånden.
Bankfolk er gemene - i ordets egentlige forstand - sælgere, og vi er
gemene kunder.

I Lån&Spar Bank, er der ikke langt til toppen. Beder man om at få
toppen i tale, får man det. Skriver man til den administrerende
direktør med kritik, råd, forslag, idéer, får man rent faktisk et svar
- ikke af en sekretær, men af manden selv.

Det, du har været ude for, virker ret utilstedeligt, men slå i bordet,
og hjælper det ikke i den lokale afdeling, så gå til toppen. Breve
hjælper bedre end snak, fordi papir har autoritet med mindre det
bliver smidt væk eller syltet. Ord forsvinder bare ud i det blå.

Jeg vil ikke give dig ret i, at kritikken af Lån&Spar er hverken
større eller mindre end andre banker. Det helt igennem enestående ved
Lån&Spar Banks hjemmeside er, at banken har et fuldstændig ucensureret
debatforum, hvor surhederne bliver eksponeret.

Det er stort, og det skal efter min mening ikke bruges imod banken.
Det vil være dybt uretfærdigt. Når jeg bliver sur over et eller andet,
som Lån&Spar har lod og del i, så skriver jeg i debatten her på sitet
og ikke i diverse nyhedsgrupper. Jeg er selv chef, og jeg foretrækker,
at mine medarbejdere kommer til mig med deres utilfredshed, i stedet
for at lufte den ude i byen.

Find dig ikke i hvad som helst - men sig det til banken før, du går
til Ekstra Bladet

Mange hilsener

Frank

*****

Dernæst blandede jeg mig den 5/12-2002:

*****

Goddag, Frank

Det var godt at læse af dit indlæg, at man rent faktisk kan stille
noget op over for urimelige gebyrer. Desværre har jeg ikke formået at
have samme gennemslagskraft som dig.

Eksempelvis skete det, at jeg havde faxet til Roskilde Afdeling og
bedt dem om at lave en udenlandsk overførsel. Dagen efter kunne jeg
stadig ikke se nogen ændringer i saldoen på kontoen, så jeg kontaktede
dem igen. Næh, de havde bare ladet faxen ligge et døgn i afdelingen.

Da jeg senere havde brug for at lave en overførsel til udlandet, og
jeg ikke ønskede at være udsat for sløseriet igen, skrev jeg "Haster"
på faxen.

Dette resulterede i et ekstremt højt overførselsgebyr, fordi de antog
det for at være en "hasteoverførsel", jeg havde bedt om, selv om dette
ord ikke figurerede på faxen, og selv om jeg end ikke kendte til, at
der fandtes mulighed for at overføre pengene hurtigere end de
sædvanlige 8 dage de er undervejs i cyberspace.

Ja, jeg har klaget - mange gange - over den behandling, men mine
klager er blot blevet ignoreret. De har jo fat i den lange ende. De
kan jo bare tage beløbet fra kontoen, en mulighed alle andre
erhvervsgrupper ikke har.

Bankens debatforum er IKKE ucensureret. Flere gange er mine indlæg
blevet slettet. Flere gange har jeg fået at vide, at min
e-mail-adresse britt@malka.dk ikke er en rigtig e-mail-adresse, når
jeg har prøvet at sende et indlæg. Hvis jeg så bruger en adresse fra
en gratis udbyder, er det pludselig en gyldig e-mail-adresse.
Tilfældigt? Tjah, måske. Underligt i hvert fald.

Jeg lufter min utilfredshed dels over for bankens medarbejdere, dels
her på boardet, og når nogen spørger i nyhedsgrupper, om man har
erfaringer med Lån&Spar Bank, ja, så skriver jeg også der.

Som chef også jeg er jeg enig med dig i dine betragtninger, og en
utilfreds kunde, som man vender til en tilfreds kunde, er guld værd.
Jeg har indtrykket af, når jeg klager over behandlingen i denne bank,
at jeg er en fuldstændig overflødig og ligegyldig kunde, fordi jeg
ikke har mange penge stående på kontoen.

Jeg har overvejet at skifte til Nextbank. Måske passer deres
serviceniveau bedre til det, jeg selv anser for at være korrekt. Det
skal dertil siges, at jeg af og til - kortvarigt - har oplevet en
flink og hjælpsom medarbejder i Roskilde Afdeling, men jeg ved ikke,
hvad der sker, om de jævnligt udskiftes eller hvad... Det er i hvert
fald meget forskellige mennesker, der besvarer mine mails.

Med venlig hilsen
Britt Malka

*****

Banken svarede den 6/12-2002 på en del af mit indlæg:

*****
Til Britt

Jeg har klippet vores formålsparagraf for debatten ud, så man kan se
hvornår vi giver os selv ret til at foretage en censur i indlæg til
banken :

"Vi ønsker en god og åben debat i Lån & Spar Bank, hvor alle har
mulighed for at komme med ris og ros og spørgsmål til Lån & Spar Bank.
Alle indlæg rettet til banken vil derfor blive besvaret hurtigst
muligt, forudsat at kundens identitet og emailadresse er bekendt af
redaktionen. Vi forbeholder os ret til at slette anonyme indlæg, samt
indlæg som bevidst forsøger at modarbejde en god og åben debat."


I vores system, checker vi validiteten i de afgivne email adresser og
det er her, at dine indlæg kan blive afvist, hvis systemet ikke kan
"genkende" din emailadresse. Det skal vi nok kigge på, men det har
intet med censur at gøre. Indlæggene bliver nemlig ikke sendt, hvis
vores system ikke accepterer emailadressen og dermed heller ikke
slettet af os.

Lån & Spar Bank har kørt med en åben debat på nettet, helt tilbage til
1995 og det er en vigtig del af vores ide omkring, hvordan vi
kommunikerer med brugerne. Så indlæg bliver ikke censureret, bare
fordi de er kritiske overfor banken.

Med venlig hilsen
Lån & Spar Bank


Brian Vilhelmsen
Internetchef

*****

Jeg skrev den 7/12-2002

*****
Ja, det lyder underligt, at systemet ikke kan genkende britt@malka.dk,
men derimod godt britt.malka@gmx.net - som dog er længere, men som jeg
aldrig tidligere har brugt, men der kan jo være fejl i alles systemer,
også bankers.

Det undrer mig bare, at det kan lade sig gøre for nogle at få
tilbageført deres gebyrer, oven i købet hvor det så vidt jeg forstår
drejer sig om et "retfærdigt" gebyr, mens et gebyr, der bliver hævet
på min konto, ikke kan diskuteres, selv om det skyldtes afdelingens
sløseri i første omgang.

Har du også en forklaring på det?

Har det større gennemslagskraft at skrive for en stor avis end for et
edb-forlag?

--
Med venlig hilsen
Britt Malka

*****

Banken den 9/12-2002:

*****
Jeg har ikke indsigt i de enkelte sager, hvorfor jeg vil holde mig
fra, at kommentere disse.

Føler du dig uretfærdigt behandlet, vil jeg anbefale dig at kontakte
dit rådgivningscenter og bede om deres udlægning af sagen.

Med venlig hilsen
Lån & Spar Bank


Brian Vilhelmsen
Internetchef

*****

og et foreløbigt punktum fra mig også den 9/12-2002:

*****

Ja, jeg føler mig uretfærdigt behandlet.

Ja, jeg har kontaktet mit rådgivningscenter, og jeg er i for sig
ligeglad med deres udlægning af sagen. De har sløset i første omgang,
dernæst har de i anden omgang frit tolket "haster" som værende en
bestilling på en "hasteoverførsel", og de mener, at de har ret.

Eftersom banken har altid ret, så har de. Det var i de gode gamle
dage, at det var kunden...
--
Med venlig hilsen
Britt Malka - www.malka.it/home/britt - nu også med vitser

Kan du høre, når din elskede sender dig mail? - The Bat! www.malka.it/programs

 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste