|
|
 | Setzwirt??
Fra : Inger Buchard |
Dato : 17-11-02 13:16 |
|
FT 1845 har i Felsted sogn en Setzwirt. Hvad er han? Hvad må han?
Familien består af mand, kone, mandens stedbørn, hvoraf den ældste er en
dreng på 17, samt fælles børn af det nye ægteskab.
Jeg forestiller mig, at han ved ægteskabets indgåelse har aftalt, at han
forvalter gården (Hufe), indtil den ældste søn (evt. først efter moderens
død) kan overtage sin fædrene gård. Som sådan ville stedfaderen være
forvalter - er dette korrekt?
Men samtidig har familiefaderen sine egne børns interesser at pleje. Så når
ældste stedsøn efter nogle år forlanger at gifte sig og overtage gården,
står stedfaderen og må hvad?
Må han i den mellemliggende tid hobe formue op fra den forvaltede gård, så
han samler kapital til at købe ny gård? Jeg har en lignende situation fra
Als omkr. 1800, hvor stedfaderen i løbet af 4-5 år samler kapital til at
købe en solid gård, samtidig med, at den ældste steddatter efter moderens
død i dette tilfælde kan overtage sin fædrene gård, da hun gfter sig. Her
har jeg ægteskabskontrakten, men der er ingen aftaler i den om, hvor meget
af overskuddet familiefaderen kan kalde sit eget.
Jeg kan levende forestille mig skænderierne, hvis der ikke var en orden i
forholdet, så hvad måtte familiefaderen og var han blot forvalter, evt.
under overopsyn af børnenes værger?
Inger Buchard
| |
 jensaxel (17-11-2002)
| Kommentar
Fra : jensaxel |
Dato : 17-11-02 13:41 |
|
Han må være sættekromand. Hvis en enke vil gifte sig igen afholdes der inden
skifte og deling i overværelse af herredsfogeden og nogle synsmænd gør boet
op. Der aftales hvor mange år sættemanden skal sidde for boet, hvad børnene
og enken skal have i penge og inventar, o.s.v. og det hele skrives i
skifteprotokollen af en skriver.
Jeg har arbejdet en del med nordalsiske skifter, og her er et uddrag af et:
Anno 1743 15 okt er bleven holden skifte og deling udi Dyndved efter den
salig mand Jørgen Nissen fordum beboet en bondegård, hvilken Hans
Christensen med enken Elsabe igen antager. Boets masse er 258 rdl 25 sk.
Gælden er 32 rdl 16 sk. Bliver at dele 226 rdl 9 sk. mellem moderen og
hendes 4 kødelige børn, som er en datter Anne, 17 år. Kirsten, 12 år. Elsabe
8 år. Eleonore 5 år. Moderen får deraf efter landsens brug det halve, som er
113 rdl 4½ sk. Det øvrige deles mellem de fire børn, således at hvert deraf
bekommer 28 rdl 13 sk. Herudover får de noget udstyr. Moderen og stedfaderen
lover at opdrage dem, holde dem med klæde og føde til de når deres 16 års
alder, og derfor får de renten af deres kapital. Til formynder for den
ældste datter er indsat hendes farbroder Peder Nissen i Dyndved, for den
anden datter hendes farbroder Mads Nissen i Elstrup, for den tredje datter
hendes farbroder Hans Nissen i Dyndved og for den yngste stedfaderen Hans
Christensen. Hvad bondegården angår, er det aftalt at stedfaderen må besidde
den i 16 år. Efter den tids forløb skal den overlades til den ældste datter
Anne, men om hendes lykke kunne falde et andet sted, imidlertid, da er en
anden af døtrene siden at træde i hendes sted. Hvad bondegårdens skovhugst
angår, må besidderen nyde deraf sin nødtørftige underholdning som brændsel
og andet til boets brug, men hvad eg og bøg angår, da må det ske med
formyndernes consens og vilje.
"Inger Buchard" <ibuchard@post4.tele.udenspamogpunktum.dk> skrev i en
meddelelse news:3dd78873$0$51997$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> FT 1845 har i Felsted sogn en Setzwirt. Hvad er han? Hvad må han?
>
> Familien består af mand, kone, mandens stedbørn, hvoraf den ældste er en
> dreng på 17, samt fælles børn af det nye ægteskab.
> Jeg forestiller mig, at han ved ægteskabets indgåelse har aftalt, at han
> forvalter gården (Hufe), indtil den ældste søn (evt. først efter moderens
> død) kan overtage sin fædrene gård. Som sådan ville stedfaderen være
> forvalter - er dette korrekt?
>
> Men samtidig har familiefaderen sine egne børns interesser at pleje. Så
når
> ældste stedsøn efter nogle år forlanger at gifte sig og overtage gården,
> står stedfaderen og må hvad?
> Må han i den mellemliggende tid hobe formue op fra den forvaltede gård,
så
> han samler kapital til at købe ny gård? Jeg har en lignende situation fra
> Als omkr. 1800, hvor stedfaderen i løbet af 4-5 år samler kapital til at
> købe en solid gård, samtidig med, at den ældste steddatter efter moderens
> død i dette tilfælde kan overtage sin fædrene gård, da hun gfter sig. Her
> har jeg ægteskabskontrakten, men der er ingen aftaler i den om, hvor meget
> af overskuddet familiefaderen kan kalde sit eget.
>
> Jeg kan levende forestille mig skænderierne, hvis der ikke var en orden i
> forholdet, så hvad måtte familiefaderen og var han blot forvalter, evt.
> under overopsyn af børnenes værger?
>
> Inger Buchard
>
>
| |
Inger Buchard (17-11-2002)
| Kommentar
Fra : Inger Buchard |
Dato : 17-11-02 18:25 |
|
"jensaxel" <jensaxel@oncable.dk> skrev i en meddelelse
news:3dd78ddb$0$35987$edfadb0f@dread13.news.tele.dk...
> Han må være sættekromand. Hvis en enke vil gifte sig igen afholdes der
inden
> skifte og deling i overværelse af herredsfogeden og nogle synsmænd gør
boet
> op. Der aftales hvor mange år sættemanden skal sidde for boet, hvad
børnene
> og enken skal have i penge og inventar, o.s.v. og det hele skrives i
> skifteprotokollen af en skriver.
Tak, jensaxel, fordi du øser af din store viden - du har før hjulpet med en
god forklaring på Inste/Inderst-begrebet på Als.
Setzwirt = kroforvalter kan jeg godt få til at stemme med bopælen:
Hufe/gård. Et andet sted i sognet bor kromanden også på en Hufe og er Hufner
und Gastwirth.
Det skifte, du refererer, har jeg også set et eksempel på fra Als - men du
kender ikke til regulering af sættemandens egen formueophobning?
mvh
Inger Buchard
| |
 Bodil Madsen (17-11-2002)
| Kommentar
Fra : Bodil Madsen |
Dato : 17-11-02 22:58 |
|
Hej Inger!
Den omtalte Jørgen Nissen er også min ane. Jeg er dig svar skyldig. En anden
af mine aner drev sin morbrors gård i samme landsby i 10 år (1771 - 1781)
på grund af morbroderens sindssyge. Der blev udfærdiget en kontrakt i
forbindelse med at han indgik i dette hverv. Han var iøvrigt kun 19 år på
dette tidspunkt. Så vidt jeg husker skulle han ikke have noget vederlag ud
over kost og ophold for sig og sin familie. Jeg har desværre endnu ikke fået
transskriberet dette dokument.
Med venlig hilsen
Bodil Madsen
"Inger Buchard" <ibuchard@post4.tele.udenspamogpunktum.dk> skrev i en
meddelelse news:3dd7e6cb$0$35902$edfadb0f@dread13.news.tele.dk...
>
> "jensaxel" <jensaxel@oncable.dk> skrev i en meddelelse
> news:3dd78ddb$0$35987$edfadb0f@dread13.news.tele.dk...
> > Han må være sættekromand. Hvis en enke vil gifte sig igen afholdes der
> inden
> > skifte og deling i overværelse af herredsfogeden og nogle synsmænd gør
> boet
> > op. Der aftales hvor mange år sættemanden skal sidde for boet, hvad
> børnene
> > og enken skal have i penge og inventar, o.s.v. og det hele skrives i
> > skifteprotokollen af en skriver.
>
> Tak, jensaxel, fordi du øser af din store viden - du har før hjulpet med
en
> god forklaring på Inste/Inderst-begrebet på Als.
> Setzwirt = kroforvalter kan jeg godt få til at stemme med bopælen:
> Hufe/gård. Et andet sted i sognet bor kromanden også på en Hufe og er
Hufner
> und Gastwirth.
> Det skifte, du refererer, har jeg også set et eksempel på fra Als - men
du
> kender ikke til regulering af sættemandens egen formueophobning?
>
> mvh
> Inger Buchard
>
>
| |
Arne Nielsen (17-11-2002)
| Kommentar
Fra : Arne Nielsen |
Dato : 17-11-02 17:21 |
|
Det er en tysk betegnelse på en bondes enkes 2. mand, han kaldtes en
"Setzwirth". Han drev gården for bondens (og enkens) umyndige arvinger,
han var altså ikke ejer af gården.
Når/hvis arvingen blev myndig (dengang i 1800-tallet i en alder af 26
år), overgik "Setzwirth"en til at blive aftægtsmand.
På dansk er det en 'Sættebolsmand', 'Sættebonde', Sættegaardmand',
'Sættemøller' eller lignende.
Arne Nielsen
Inger Buchard wrote:
> FT 1845 har i Felsted sogn en Setzwirt. Hvad er han? Hvad må han?
>
> Familien består af mand, kone, mandens stedbørn, hvoraf den ældste er en
> dreng på 17, samt fælles børn af det nye ægteskab.
> Jeg forestiller mig, at han ved ægteskabets indgåelse har aftalt, at han
> forvalter gården (Hufe), indtil den ældste søn (evt. først efter moderens
> død) kan overtage sin fædrene gård. Som sådan ville stedfaderen være
> forvalter - er dette korrekt?
>
> Men samtidig har familiefaderen sine egne børns interesser at pleje. Så når
> ældste stedsøn efter nogle år forlanger at gifte sig og overtage gården,
> står stedfaderen og må hvad?
> Må han i den mellemliggende tid hobe formue op fra den forvaltede gård, så
> han samler kapital til at købe ny gård? Jeg har en lignende situation fra
> Als omkr. 1800, hvor stedfaderen i løbet af 4-5 år samler kapital til at
> købe en solid gård, samtidig med, at den ældste steddatter efter moderens
> død i dette tilfælde kan overtage sin fædrene gård, da hun gfter sig. Her
> har jeg ægteskabskontrakten, men der er ingen aftaler i den om, hvor meget
> af overskuddet familiefaderen kan kalde sit eget.
>
> Jeg kan levende forestille mig skænderierne, hvis der ikke var en orden i
> forholdet, så hvad måtte familiefaderen og var han blot forvalter, evt.
> under overopsyn af børnenes værger?
>
> Inger Buchard
>
>
| |
Arne Nielsen (17-11-2002)
| Kommentar
Fra : Arne Nielsen |
Dato : 17-11-02 17:27 |
|
Det er en tysk betegnelse på en bondes enkes 2. mand, han kaldtes en
"Setzwirth". Han drev gården for bondens (og enkens) umyndige arvinger,
han var altså ikke ejer af gården.
Når/hvis arvingen blev myndig (dengang i 1800-tallet i en alder af 26
år), overgik "Setzwirth"en til at blive aftægtsmand.
På dansk er det en 'Sættebolsmand', 'Sættebonde', Sættegaardmand',
'Sættemøller' eller lignende".
Arne Nielsen
Inger Buchard wrote:
> FT 1845 har i Felsted sogn en Setzwirt. Hvad er han? Hvad må han?
>
> Familien består af mand, kone, mandens stedbørn, hvoraf den ældste er en
> dreng på 17, samt fælles børn af det nye ægteskab.
> Jeg forestiller mig, at han ved ægteskabets indgåelse har aftalt, at han
> forvalter gården (Hufe), indtil den ældste søn (evt. først efter moderens
> død) kan overtage sin fædrene gård. Som sådan ville stedfaderen være
> forvalter - er dette korrekt?
>
> Men samtidig har familiefaderen sine egne børns interesser at pleje. Så når
> ældste stedsøn efter nogle år forlanger at gifte sig og overtage gården,
> står stedfaderen og må hvad?
> Må han i den mellemliggende tid hobe formue op fra den forvaltede gård, så
> han samler kapital til at købe ny gård? Jeg har en lignende situation fra
> Als omkr. 1800, hvor stedfaderen i løbet af 4-5 år samler kapital til at
> købe en solid gård, samtidig med, at den ældste steddatter efter moderens
> død i dette tilfælde kan overtage sin fædrene gård, da hun gfter sig. Her
> har jeg ægteskabskontrakten, men der er ingen aftaler i den om, hvor meget
> af overskuddet familiefaderen kan kalde sit eget.
>
> Jeg kan levende forestille mig skænderierne, hvis der ikke var en orden i
> forholdet, så hvad måtte familiefaderen og var han blot forvalter, evt.
> under overopsyn af børnenes værger?
>
> Inger Buchard
>
>
| |
Arne Nielsen (17-11-2002)
| Kommentar
Fra : Arne Nielsen |
Dato : 17-11-02 17:29 |
|
Det er en tysk betegnelse på en bondes enkes 2. mand, han kaldtes en
"Setzwirth". Han drev gården for bondens (og enkens) umyndige arvinger,
han var altså ikke ejer af gården.
Når/hvis arvingen blev myndig (dengang i 1800-tallet i en alder af 26
år), overgik "Setzwirth"en til at blive aftægtsmand.
På dansk er det en 'Sættebolsmand', 'Sættebonde', Sættegaardmand',
'Sættemøller' eller lignende".
Arne Nielsen
Inger Buchard wrote:
> FT 1845 har i Felsted sogn en Setzwirt. Hvad er han? Hvad må han?
>
> Familien består af mand, kone, mandens stedbørn, hvoraf den ældste er en
> dreng på 17, samt fælles børn af det nye ægteskab.
> Jeg forestiller mig, at han ved ægteskabets indgåelse har aftalt, at han
> forvalter gården (Hufe), indtil den ældste søn (evt. først efter moderens
> død) kan overtage sin fædrene gård. Som sådan ville stedfaderen være
> forvalter - er dette korrekt?
>
> Men samtidig har familiefaderen sine egne børns interesser at pleje. Så når
> ældste stedsøn efter nogle år forlanger at gifte sig og overtage gården,
> står stedfaderen og må hvad?
> Må han i den mellemliggende tid hobe formue op fra den forvaltede gård, så
> han samler kapital til at købe ny gård? Jeg har en lignende situation fra
> Als omkr. 1800, hvor stedfaderen i løbet af 4-5 år samler kapital til at
> købe en solid gård, samtidig med, at den ældste steddatter efter moderens
> død i dette tilfælde kan overtage sin fædrene gård, da hun gfter sig. Her
> har jeg ægteskabskontrakten, men der er ingen aftaler i den om, hvor meget
> af overskuddet familiefaderen kan kalde sit eget.
>
> Jeg kan levende forestille mig skænderierne, hvis der ikke var en orden i
> forholdet, så hvad måtte familiefaderen og var han blot forvalter, evt.
> under overopsyn af børnenes værger?
>
> Inger Buchard
>
>
| |
|
|