|
| Retsvæsen i midten af 1800 tallet. Fra : Arne Feldborg |
Dato : 14-11-02 01:40 |
|
Er der nogen der ved, hvordan appelsager blev afgjort i midten af 1800
tallet.?
En mand bliver feks. anklaget ved Herredsretten for en alvorlig
forbrydelse. Sagen køres som et politiforhør under ledelse af
herredsfogedens fuldmægtig. Den anklagede bliver afhørt adskillige gange
og en del vidner bliver afhørt osv., men der er tilsyneladende hverken
en egentlig anklager eller en forsvarer. Der falder en ret hård dom.
Dommen bliver senere prøvet ved Landsretten (i det her tilfælde i
Viborg). Er der så foregået nye afhøringer - eller har man udelukkende
baseret sig på referater af de oprindelige afhøringer, samt de
beskikkede prokuratorers udlægning af sagen.?
Dommen (der bliver stadfæstet af Landsretten) bliver senere igen
afprøvet ved Højesteret. Er der her sket nye afhøringer, og har de
pågældende selv været i København for at vidne, eller har man
udelukkende baseret sig på referater fra Herreds- og Landsret.?
Hvis nogen, helt eller delvist, kan besvare de stillede spørgsmål, er vi
et par stykker der vil være meget taknemlige.
--
mvh, A:\Feldborg
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/
| |
senta (14-11-2002)
| Kommentar Fra : senta |
Dato : 14-11-02 10:56 |
|
"Arne Feldborg" skrev d. 14-11-02 01:40 dette indlæg :
>
> Er der nogen der ved, hvordan appelsager blev afgjort i midten af 1800
> tallet.?
>
> En mand bliver feks. anklaget ved Herredsretten for en alvorlig
> forbrydelse. Sagen køres som et politiforhør under ledelse af
> herredsfogedens fuldmægtig. Den anklagede bliver afhørt adskillige
gange
> og en del vidner bliver afhørt osv., men der er tilsyneladende hverken
> en egentlig anklager eller en forsvarer. Der falder en ret hård dom.
>
> Dommen bliver senere prøvet ved Landsretten (i det her tilfælde i
> Viborg). Er der så foregået nye afhøringer - eller har man udelukkende
> baseret sig på referater af de oprindelige afhøringer, samt de
> beskikkede prokuratorers udlægning af sagen.?
>
> Dommen (der bliver stadfæstet af Landsretten) bliver senere igen
> afprøvet ved Højesteret. Er der her sket nye afhøringer, og har de
> pågældende selv været i København for at vidne, eller har man
> udelukkende baseret sig på referater fra Herreds- og Landsret.?
>
> Hvis nogen, helt eller delvist, kan besvare de stillede spørgsmål, er
vi
> et par stykker der vil være meget taknemlige.
>
>
> --
> mvh, A:\Feldborg
>
> http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
> http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/
Skalk nr5 har en kronik , Min historie, skrevet af og om Ole kollerød,
tyven og morderen der bliver henrettet på Amager fælled 1840.
Derudover er der
statensarkiv, http://www.landsarkivetkbh.dk/tips/retsarkiv.htm
men det er vel ikke det du søger ?
Senta
--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"
| |
Hanne Christensen (14-11-2002)
| Kommentar Fra : Hanne Christensen |
Dato : 14-11-02 14:05 |
|
"Arne Feldborg" <feldborg@haunstrup.dk> skrev i en meddelelse
news:05r5tucbr9cdrrc5upbjq402b79qfcuq18@sunsite.dk...
>
> Er der nogen der ved, hvordan appelsager blev afgjort i midten
af 1800
> tallet.?
>
> En mand bliver feks. anklaget ved Herredsretten for en alvorlig
> forbrydelse. Sagen køres som et politiforhør under ledelse af
> herredsfogedens fuldmægtig. Den anklagede bliver afhørt
adskillige gange
> og en del vidner bliver afhørt osv., men der er tilsyneladende
hverken
> en egentlig anklager eller en forsvarer. Der falder en ret hård
dom.
I ældre dansk retspleje var der ikke forskel på behandlingen af
straffesager og borgerlige sager. Det var et mellemværende mellem
to parter, kaldet den akkusatoriske proces, da det forudsætter en
særlig anklager (accusator)
I 1796 blev inkvisitionsprincippet indført i straffesager.
Dommeren (herredsfogeden) kunne selv rejse sagen, indkalde
vidner, benytte alle muligheder for at oplyse sagen og dømme den.
Straffen blev udmålt efter Danske Lovs strafferetslige regler.
Det er afskrækkelsesprincippet, der dominerer. I oplysningstiden
blev tanken om at straffen skulle forbedre forbryderen mere
fremherskende. 1789 afskaffes dødsstraf for tyveri, men ellers
prøvede man at afhjælpe de værste urimeligheder ved benådning.
Først i 1830'erne begyndte man på større reformer af
strafferetten, en række forordninger blev forfattet af A. S.
Ørsted. I 1866 kom en ny straffelov, som indrømmede dommeren en
vid adgang til at udmåle straffen.
> Dommen bliver senere prøvet ved Landsretten (i det her tilfælde
i
> Viborg). Er der så foregået nye afhøringer - eller har man
udelukkende
> baseret sig på referater af de oprindelige afhøringer, samt de
> beskikkede prokuratorers udlægning af sagen.?
Efter 1796 var retsplejen overvejende skriftlig. Vidner var ikke
altid pligtig til at møde frem og samfærdselsforholdene kunne
være vanskelige.
> Dommen (der bliver stadfæstet af Landsretten) bliver senere
igen
> afprøvet ved Højesteret. Er der her sket nye afhøringer, og har
de
> pågældende selv været i København for at vidne, eller har man
> udelukkende baseret sig på referater fra Herreds- og Landsret.?
I Højesteret opretholdt man stadig reglen om, at
retsforhandlingen skulle være mundtlig, så der har været mulighed
for at fremføre nye argumenter. Hvorvidt vidnerne var indkaldt
kan jeg ikke svare på.
venlig hilsen
Hanne
| |
Hugh Watkins (14-11-2002)
| Kommentar Fra : Hugh Watkins |
Dato : 14-11-02 17:04 |
|
"Hanne Christensen" <poulc@ofir.dk> wrote
kilp
> I ældre dansk retspleje var der ikke forskel på behandlingen af
> straffesager og borgerlige sager. Det var et mellemværende mellem
> to parter, kaldet den akkusatoriske proces, da det forudsætter en
> særlig anklager (accusator)
som i USA og UK idag
også på fjernsyn
Hugh W
| |
Ove C. Kronborg (30-11-2002)
| Kommentar Fra : Ove C. Kronborg |
Dato : 30-11-02 14:55 |
|
Hej Hanne!
Dommeren var dengang både dommer, anklager og forsvarer.
Hilsen
Ove
"Hanne Christensen" <poulc@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:ar092j$dn1$1@sunsite.dk...
>
> "Arne Feldborg" <feldborg@haunstrup.dk> skrev i en meddelelse
> news:05r5tucbr9cdrrc5upbjq402b79qfcuq18@sunsite.dk...
> >
> > Er der nogen der ved, hvordan appelsager blev afgjort i midten
> af 1800
> > tallet.?
> >
> > En mand bliver feks. anklaget ved Herredsretten for en alvorlig
> > forbrydelse. Sagen køres som et politiforhør under ledelse af
> > herredsfogedens fuldmægtig. Den anklagede bliver afhørt
> adskillige gange
> > og en del vidner bliver afhørt osv., men der er tilsyneladende
> hverken
> > en egentlig anklager eller en forsvarer. Der falder en ret hård
> dom.
>
> I ældre dansk retspleje var der ikke forskel på behandlingen af
> straffesager og borgerlige sager. Det var et mellemværende mellem
> to parter, kaldet den akkusatoriske proces, da det forudsætter en
> særlig anklager (accusator)
> I 1796 blev inkvisitionsprincippet indført i straffesager.
> Dommeren (herredsfogeden) kunne selv rejse sagen, indkalde
> vidner, benytte alle muligheder for at oplyse sagen og dømme den.
> Straffen blev udmålt efter Danske Lovs strafferetslige regler.
> Det er afskrækkelsesprincippet, der dominerer. I oplysningstiden
> blev tanken om at straffen skulle forbedre forbryderen mere
> fremherskende. 1789 afskaffes dødsstraf for tyveri, men ellers
> prøvede man at afhjælpe de værste urimeligheder ved benådning.
> Først i 1830'erne begyndte man på større reformer af
> strafferetten, en række forordninger blev forfattet af A. S.
> Ørsted. I 1866 kom en ny straffelov, som indrømmede dommeren en
> vid adgang til at udmåle straffen.
>
> > Dommen bliver senere prøvet ved Landsretten (i det her tilfælde
> i
> > Viborg). Er der så foregået nye afhøringer - eller har man
> udelukkende
> > baseret sig på referater af de oprindelige afhøringer, samt de
> > beskikkede prokuratorers udlægning af sagen.?
>
> Efter 1796 var retsplejen overvejende skriftlig. Vidner var ikke
> altid pligtig til at møde frem og samfærdselsforholdene kunne
> være vanskelige.
>
> > Dommen (der bliver stadfæstet af Landsretten) bliver senere
> igen
> > afprøvet ved Højesteret. Er der her sket nye afhøringer, og har
> de
> > pågældende selv været i København for at vidne, eller har man
> > udelukkende baseret sig på referater fra Herreds- og Landsret.?
>
> I Højesteret opretholdt man stadig reglen om, at
> retsforhandlingen skulle være mundtlig, så der har været mulighed
> for at fremføre nye argumenter. Hvorvidt vidnerne var indkaldt
> kan jeg ikke svare på.
>
> venlig hilsen
> Hanne
>
>
| |
Hanne Christensen (30-11-2002)
| Kommentar Fra : Hanne Christensen |
Dato : 30-11-02 16:05 |
|
"Ove C. Kronborg" <ockronborg@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3de8c410$0$145$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Hej Hanne!
> Dommeren var dengang både dommer, anklager og forsvarer.
> Hilsen
> Ove
>
Ja det følger af inkvisitionsprincippet.
vh
Hanne
| |
Inger Buchard (14-11-2002)
| Kommentar Fra : Inger Buchard |
Dato : 14-11-02 16:26 |
|
"Arne Feldborg" <feldborg@haunstrup.dk> skrev i en meddelelse
news:05r5tucbr9cdrrc5upbjq402b79qfcuq18@sunsite.dk...
>
> Er der nogen der ved, hvordan appelsager blev afgjort i midten af 1800
> tallet.?
>
> En mand bliver feks. anklaget ved Herredsretten for en alvorlig
> forbrydelse. Sagen køres som et politiforhør under ledelse af
> herredsfogedens fuldmægtig. Den anklagede bliver afhørt adskillige gange
> og en del vidner bliver afhørt osv., men der er tilsyneladende hverken
> en egentlig anklager eller en forsvarer.
Det er normalt at der ingen egentlig forsvarer er.
Politimesteren/herredsfogeden dvs anklagemyndigheden udfører også
dommerhvervet!
> Der falder en ret hård dom.
> Dommen bliver senere prøvet ved Landsretten (i det her tilfælde i
> Viborg). Er der så foregået nye afhøringer - eller har man udelukkende
> baseret sig på referater af de oprindelige afhøringer, samt de
> beskikkede prokuratorers udlægning af sagen.?
Der er ingen ny forhør, udskrift af 1. instans' retsprotokol fremsendes til
ny vurdering.
>
> Dommen (der bliver stadfæstet af Landsretten) bliver senere igen
> afprøvet ved Højesteret. Er der her sket nye afhøringer, og har de
> pågældende selv været i København for at vidne, eller har man
> udelukkende baseret sig på referater fra Herreds- og Landsret.?
Som ved 2. instans.
>
> Hvis nogen, helt eller delvist, kan besvare de stillede spørgsmål, er vi
> et par stykker der vil være meget taknemlige.
1866 retsplejeloven indfører forsvarer og anklager; så vidt vides var det
ikke påkrævet før 1866.
Med venlig hilsen fra ham på den anden side skrivebordet - Ole Nørskov
Nielsen, der er i gang med retsprotokoller fra Varde.
Inger Buchard
| |
Hanne Christensen (14-11-2002)
| Kommentar Fra : Hanne Christensen |
Dato : 14-11-02 17:10 |
|
"Inger Buchard" <ibuchard@post4.tele.udenspamogpunktum.dk> skrev
i en meddelelse
news:3dd3c086$0$14952$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> 1866 retsplejeloven indfører forsvarer og anklager; så vidt
vides var det
> ikke påkrævet før 1866.
Såvidt jeg har kunnet læse mig til, adskilles stillingen som
politimester og dommer først ved Retsplejeloven af 11. april
1916.
Kilde: Stig Iuuls bog Lov og Ret i Danmark.
venlig hilsen
Hanne
| |
|
|