/ Forside / Interesser / Fritid / Musik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Musik
#NavnPoint
Nordsted1 29914
ans 21076
dova 20615
Klaudi 18463
Kazistuta 18027
3773 17729
boibbo 13999
o.v.n. 13226
refi 11088
10  tedd 8824
Det du gik glip af - Cæcilie Nordby i Aalb~
Fra : Kim Jensen


Dato : 25-10-02 15:20

Hej!

Jeg var til koncert med Cæcilie Nordby på Skråen i går aftes. Sikke dog en
herlig oplevelse. På scenen havde hun blot to medspillere; fantastiske
Carsten Dahl på piano, træstol og andre sjove instrumenter - og Lars
Danielsson på cello og kontrabas.

Koncerten blev afviklet i 2 sæts og skiftede mellem numre fra hendes seneste
plade, standards og et par mere specielle numre. Skråen (lille spillested)
var helt fyldt og som Nordby selv sagde, var det med ét konverteret til en
superhyggelige jazz-klub.

Der blev improviseret, fortalt små historier fra livet, pjattet og - ikke
mindst - spillet forrygende lækker jazz. Højdepunkterne var for mig et par
super-intense live-udgaver af "First Conversation", Cohens "Hallelujah" og
"Here's to Life" (eller hvad den nu hedder).

Da Cæcilie Nordby under et af numrene lige skiftede til den vildeste
"opera-stemme" kunne man næsten høre alle blive målløse tænke; "hold kæft,
hvor kan den dame da bare synge!". Og dét kan hun!

Får du mulighed for at opleve hende på den igangværende tour, kan det kun
anbefales på det varmeste. Om ikke andet, så for at opleve Carsten Dahl
excellente pianotrylleri.


mvh
Kim Jensen




 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177511
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408594
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste