/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Manglende betaling, opdatering
Fra : Mark S. Rasmussen


Dato : 24-10-02 22:23

Hej alle.

For noget tid siden sende jeg en post herind til gruppen for at spørge hvad
jeg skulle gøre ved en manglende betaling. Svaret var rimeligt ens fra alle,
at jeg skulle gå til inkasso eller tage det i retten.

Jeg har siden da advaret skyldneren op til flere gange over email, telefonen
besvares ikke. Jeg har dog problemer ved at gøre noget mere seriøst for at
få pengene, da jeg er 17 år. For at få udsendt en rykker via et inkasso
firma skal jeg være registreret som firma (eller tager jeg fejl?). At tage
det til retten tror jeg ikke der er nogen fremtid i, specielt ikke når
beløbets størrelse er små 3000 kroner.

Det job jeg udførte var at lave et shopsystem, til et firma, som skyldneren
havde fået som kunde. Altså var grunden at skyldneren manglede ekstra
arbejdskraft, og jeg blev derfor indblandet. Jeg fik besked på at lave
shoppen, og vi aftalte beløb. Systemet var relativt kort efter færdigt og
det blev godkendt. Der var et par småfejl som blev rettet kort efter (af mig
vel at mærke).

For at gøre en lang historie kort har jeg siden den første bekræftelsesdag
rykket for pengene flere gange (starten/midten af august). Vi fik aftalt en
deadline, den femte september hvor jeg skulle have pengene, og det blev
lovet, desværre over telefonen, da jeg derfor ikke har noget bevis. Dagen
inden den femte sender jeg en mail med en venlig påmindelse om deadlinen.
Nogle dage efter den femte sender jeg en ny mail og siger at jeg ikke har
modtaget pengene, svaret er at pengene er blevet overført og er blevet
bekræftet som modtager: "De er også bekræftet som modtaget, så det går jeg
ud fra du har. Det er et stykke tid siden; så du glemmer eller hvad?". Tonen
er ikke venlig. Jeg svarer tilbage og har denne gang vedlagt en
kontooversigt der viser at jeg ingen penge har modtaget. Skyldneren
undskylder og siger han forvekslede mig med en anden. Han undskylder nu med
at firmaet er kommet i problemer med deres overordnede.

Den 28. september får jeg at vide at han snakker med dem dagligt og snart
vil få pengene af dem. Han siger desuden at han er ved at flytte og derfor
kun kan tjekke hans mail en gang ugentligt. Nu har han snart været ved at
flytte i over en måned, han har ikke svaret på mails siden den 28.
september. Alligevel har han tid til at arbejde på hans eget personlige
website (www.gamelife.dk) med næsten daglige nyheder. Jeg synes det virker
suspekt. I dag har jeg kigget på hans webfirmas website
(www.geneticdesigns.tk), hvor han under nyheder skriver at genetic designs
har påbegyndt (nu fuldført) sitet www.modchip.dk, og at de har lavet
shopsystemet. Så han har altså ikke bare undladet at give mig betaling, han
har også stjålet alt jeg har lavet, og tager det som hans eget arbejde.
Sitet modchip.dk kører 100% og hans kunde har derfor tydeligvis accepteret
systemet.

Nu sidder jeg her næsten en måned siden sidste kontakt og mangler mine
penge. Men hvilke muligheder har jeg? Er de ikke ret begrænsede på grund af
beløbets størrelse og min alder?

Jeg håber nogen orker at læse min historie igennem, og kan hjælpe mig.

Mvh Mark S. Rasmussen



 
 
ram2 (24-10-2002)
Kommentar
Fra : ram2


Dato : 24-10-02 23:56

"Mark S. Rasmussen" skrev d. 24-10-02 22:23 dette indlæg :

> ..........Nu sidder jeg her næsten en måned siden sidste kontakt og
mangler mine
> penge. Men hvilke muligheder har jeg? Er de ikke ret begrænsede på
grund af
> beløbets størrelse og min alder?
>
> Jeg håber nogen orker at læse min historie igennem, og kan hjælpe mig.
>
Hej Mark.

Jeg orkede at læse din historie, men kan ikke hjælpe dig. Jeg kan gi'
dig en historie, og et godt råd. Jeg er vred på dine vegne!! Jeg ved
godt det ikke hjælper dig, men det er jo altid rart med forståelse.

Min søn og hans kammerat lavede for nogle år tilbage - de var dengang 17
år - en hjemmeside for en gut, der ville starte et firma som kunne
rådgive mennesker der var kommet i økonomisk uføre. De lavede websitet,
og vill derefter gerne have deres aftalte løn - jeg husker ikke beløbet,
men ca. 4000,- tror jeg. Det var han da også indstillet på, men der var
lige det, at han ikke havde nogle penge.
Til gengæld ville han, fordi de havde lavet et flot arbejde, give dem
økonomisk rådgivning for 10.000 kr. Det var utroligt "rundhåndet" af
ham, der var bare lige det, at de ikke havde noget at bruge hans
rådgivning til. Det var simpelthen så sk.... frækt af ham.

De fik aldrig en krone. Det ville blive for dyrt for dem at slæbe ham i
retten. De var vrede - skuffede og selvfølgelig kede af det. Firmaet
eksisterer den dag i dag. Jeg vil ikke skrive web adressen her - jeg
under ikke, at han får så meget som én kunde på den konto. Det er muligt
du kan få dine penge - det kan en af de jurakyndige i gruppen nok
vejlede dig om.

Til sidst et godt råd: Tag altid mindst ½-delen af den aftalte pris i
"startgebyr", og resten inden du endeligt afleverer arbejdet. Hvis de
ikke går med til det, kan du ligeså godt droppe dem inden I starter.

Ram2
>

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"


Mark S. Rasmussen (25-10-2002)
Kommentar
Fra : Mark S. Rasmussen


Dato : 25-10-02 11:11

> Jeg orkede at læse din historie, men kan ikke hjælpe dig. Jeg kan gi'
> dig en historie, og et godt råd. Jeg er vred på dine vegne!! Jeg ved
> godt det ikke hjælper dig, men det er jo altid rart med forståelse.

Ja.


> Min søn og hans kammerat lavede for nogle år tilbage - de var dengang 17
> år - en hjemmeside for en gut, der ville starte et firma som kunne
> rådgive mennesker der var kommet i økonomisk uføre. De lavede websitet,
> og vill derefter gerne have deres aftalte løn - jeg husker ikke beløbet,
> men ca. 4000,- tror jeg. Det var han da også indstillet på, men der var
> lige det, at han ikke havde nogle penge.
> Til gengæld ville han, fordi de havde lavet et flot arbejde, give dem
> økonomisk rådgivning for 10.000 kr. Det var utroligt "rundhåndet" af
> ham, der var bare lige det, at de ikke havde noget at bruge hans
> rådgivning til. Det var simpelthen så sk.... frækt af ham.

Bestemt, jeg kan sagtens sætte mig ind i deres situation. Hvad skal man med
for 10.000 kroners rådgivning? Det kan man jo ikke ligefrem betale ens
internetregning med. Og hvis man er 17 år og laver professionelle
hjemmesider, så er det nok heller ikke lige rådgivning man har brug for.


> De fik aldrig en krone. Det ville blive for dyrt for dem at slæbe ham i
> retten. De var vrede - skuffede og selvfølgelig kede af det. Firmaet
> eksisterer den dag i dag. Jeg vil ikke skrive web adressen her - jeg
> under ikke, at han får så meget som én kunde på den konto. Det er muligt
> du kan få dine penge - det kan en af de jurakyndige i gruppen nok
> vejlede dig om.

Jeg tror heller ikke jeg vil få noget positivt beløb ud af det.


> Til sidst et godt råd: Tag altid mindst ½-delen af den aftalte pris i
> "startgebyr", og resten inden du endeligt afleverer arbejdet. Hvis de
> ikke går med til det, kan du ligeså godt droppe dem inden I starter.

Du har ret. Det er så frustrerende når man bliver snydt af en person som man
har snakket med gennem et halvt år, og været gode venner med.

Jeg har i dag fået fat på ham over telefon. Han sagde først at han havde
overført pengene for lang tid siden. Så fortalte jeg ham om den mail hvori
jeg vedlagde en konoudskrift: "Den tror jeg ikke jeg har fået..." svarer
han. Herefter bliver han stum da jeg fortæller ham at han har svaret på
mailen. Det ender med at han siger at han vil "kigge på det". Nu giver jeg
ham lige en uges tid til at beslutte hvad han vil.

Mvh Mark



ram2 (25-10-2002)
Kommentar
Fra : ram2


Dato : 25-10-02 12:34

"Mark S. Rasmussen" skrev d. 25-10-02 11:11 dette indlæg :
> Jeg har i dag fået fat på ham over telefon. Han sagde først at han
havde
> overført pengene for lang tid siden. Så fortalte jeg ham om den mail
hvori
> jeg vedlagde en konoudskrift: "Den tror jeg ikke jeg har fået..."
svarer
> han. Herefter bliver han stum da jeg fortæller ham at han har svaret

> mailen. Det ender med at han siger at han vil "kigge på det". Nu giver
jeg
> ham lige en uges tid til at beslutte hvad han vil.
>
------------------------------------

Hey Mark.

Nu du har kontakt med ham, så prøv selvfølgelig at holde ham fast på
jeres aftale. Spil lidt på hans æresbegreber - han har formentlig ingen.

Jeg ved ikke hvor meget forstand han har på "Nettet", men når alt håb er
ude, kan du jo antyde, at sagen vil blive lagt på nettet, til skræk og
advarsel for alle andre der kommer i kontakt med ham. Om du gør det
eller ej - er jo op til dig, men det kan jo være han bliver nervøs, for
at blive kendt i vide kredse for så luset en handling.

Good luck!!

Ram2

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"


ha (25-10-2002)
Kommentar
Fra : ha


Dato : 25-10-02 13:52

Det firma der reklamerer med at de har lavet løsningen, er det
han eget firma ? eller er han ansat der?
Hvis han er ansat der, kunne du jo kontakte chefen for firmaet
og forelægge ham sagen, - det ville jeg gøre.

mvh
ha



Mark S. Rasmussen (25-10-2002)
Kommentar
Fra : Mark S. Rasmussen


Dato : 25-10-02 15:39

> Det firma der reklamerer med at de har lavet løsningen, er det
> han eget firma ? eller er han ansat der?

Det er hans eget. Jeg tvivler dog på at han er registreret som "firma".


> Hvis han er ansat der, kunne du jo kontakte chefen for firmaet
> og forelægge ham sagen, - det ville jeg gøre.

Ja, det ville være meget godt, hvis bare han var ansat :(

Mvh Mark



Peter G C (25-10-2002)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 25-10-02 17:14

Mark S. Rasmussen skrev i news:ap9oci$2m72$1@news.cybercity.dk

[klip]

> Jeg har siden da advaret skyldneren op til flere gange over email,
> telefonen besvares ikke. Jeg har dog problemer ved at gøre noget mere
> seriøst for at få pengene, da jeg er 17 år. For at få udsendt en
> rykker via et inkasso firma skal jeg være registreret som firma
> (eller tager jeg fejl?). At tage det til retten tror jeg ikke der er
> nogen fremtid i, specielt ikke når beløbets størrelse er små 3000
> kroner.

Du kan uden problemer gå til advokat for ham/hende til at indkræve beløbet.

/Peter

--
http://www.grauslund.com



Claus Rolsted (01-11-2002)
Kommentar
Fra : Claus Rolsted


Dato : 01-11-02 21:26

"Mark S. Rasmussen" <mark@tv.dk> skrev i en meddelelse
news:ap9oci$2m72$1@news.cybercity.dk...
> Nu sidder jeg her næsten en måned siden sidste kontakt og mangler mine
> penge. Men hvilke muligheder har jeg? Er de ikke ret begrænsede på grund af
> beløbets størrelse og min alder?

Har du en skriftlig aftale om/kontrakt på det stykke arbejde, du skulle
udføre?
Hvis svaret er ja, og du er sikker på, at han rent faktisk har penge til at
betale dig, står du forholdsvist godt.

Start med at skrive et rigtigt snegle-brev til ham, hvori du skriver, at hvis
du ikke har modtaget beløbet på din konto xxxx-xxxxxxxxxx inden 8 dage fra
dags dato, så vil du overgive sagen til din advokat til inkasso, hvilket vil
medføre yderligere omkostninger for ham.

Hvis du stadig ikke modtager noget fra ham, så gør som Peter anbefaler og hyr
dig en advokat. Hvis bare du er sikker på, at han rent faktisk skylder dig de
penge, at du kan bevise det, og at der ÉR penge at plukke af ham, så har du
ikke noget at frygte. Advokatens salær vil blive lagt oven i dit krav, når
han bliver stævnet.

Håber du har overskud til at tage kampen op, - den slags fjolser bør ikke
have lov at slippe godt fra det.
--

mvh. Claus Rolsted




alexbo (02-11-2002)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 02-11-02 17:17


Mark S. Rasmussen <mark@tv.dk>

> Det job jeg udførte var at lave et shopsystem, til et firma, som
skyldneren
> havde fået som kunde

Skriv til skylneren og fortæl ham at hvis han ikke betaler inden 3 dage, vil
du henvende dig til slutkunden,
og brug så de dage til at udarbejde et brev til slutkunden, hvor du
forklarer, at det produkt de bruger ikke er betalt.

En kort og klar redegørelse for hændelsesforløbet,
gør opmærksom på at de selvfølgelig ikke hæfter over for dig, men at du
gerne så de lagde pres på "skylneren".

mvh
Alex Christensen



Peter G C (03-11-2002)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 03-11-02 12:26

alexbo skrev i news:aq0unh$2l38$3@news.cybercity.dk

[klip]

> Skriv til skylneren og fortæl ham at hvis han ikke betaler inden 3
> dage, vil du henvende dig til slutkunden,

Det gør man helt klart ikke - det er strid med alt muligt: bl.a. den
almindelige loyalitetspligt i kontraktsforhold.

/Peter


--
http://www.grauslund.com



alexbo (03-11-2002)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 03-11-02 13:17


Peter G C <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev

> Det gør man helt klart ikke - det er strid med alt muligt: bl.a. den
> almindelige loyalitetspligt i kontraktsforhold.

Personligt føler jeg ikke den store loyalitet over for kunder der ikke
betaler.

vh
Alex Christensen




Peter G C (03-11-2002)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 03-11-02 15:42

alexbo skrev i news:aq34pl$1m4a$1@news.cybercity.dk

[klip]

> Personligt føler jeg ikke den store loyalitet over for kunder der ikke
> betaler.

Det er ikke det, det drejer sig om. Det handler om erstatningsansvar.

/Peter

--
http://www.grauslund.com



alexbo (03-11-2002)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 03-11-02 20:16


Peter G C <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev

> Det er ikke det, det drejer sig om. Det handler om erstatningsansvar.

For en 17 årig webdesigner !

For Mark handler det om at få sine penge, der tror jeg mit forslag kan
bruges,
jeg ville nødig se ham kaste sig ud i en indkassoting, med tilhørende
advokatudgifter,

Hvis skyldneren ikke kan eller vil betale, hænger Mark jo på en
advokatregning.

mvh
Alex Christensen




Peter G C (03-11-2002)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 03-11-02 20:31

alexbo skrev i news:aq3t35$2jbm$1@news.cybercity.dk

[klip]

> For en 17 årig webdesigner !

?

Jeg er ikke helt med. Jeg svarede på dit indlæg om en illoyal handling, der
kan medføre et erstatningskrav.

> For Mark handler det om at få sine penge, der tror jeg mit forslag kan
> bruges,
> jeg ville nødig se ham kaste sig ud i en indkassoting, med tilhørende
> advokatudgifter,

Jep - kan du på baggrund af det, der er oplyst her, vurdere sagen? Jeg kan
ikke, men jeg kan give et råd om, hvad der er bedst i en situation som den
omtalte.

> Hvis skyldneren ikke kan eller vil betale, hænger Mark jo på en
> advokatregning.

Jep.

/Peter

--
http://www.grauslund.com





Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177514
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408609
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste