"Uffe Kousgaard" skrev d. 13-10-02 11:39 dette indlæg :
> "Kim Ludvigsen" <ludvig@mail.dk> wrote in message
> news:3DA93D4F.20A4@mail.dk...
> > En revisor vil nok være et godt bud. Det virker umiddelbart som om,
du
> > har brug for mere end overfladisk hjælp, og så bør du ikke støtte
dig
> > til råd på en hjemmeside.
>
> Firmaet bag hjemmesiden tager sig nu også betalt for den egentlige
> rådgivning og jeg regner bestemt ikke med en gratis løsning.
>
Kære Uffe Kousgaard og Kim Ludvigsen,
Jeg har med interesse læst indlæg og svar i forbindelse med Uffe
Kousgaards forespørgsel d. 13.10.2002.
ØkonomiGuiden på
www.flere-penge.dk kan næppe karakteriseres som et
overfladisk firma med ditto løsninger. ØkonomiGuiden udarbejder således
gratis og uforbindende en analyse af privatøkonomien for personer, som
er kommet i økonomisk uføre, og som henvender sig til firmaet. Denne
analyse udarbejdes på grundlag af detaljerede oplysninger, som de
pågældende indtaster i ØkonomiGuidens "Oplysningsskema" på firmaet
hjemmeside.
Analysen tager udgangspunkt i en profesionnel og konkret erfaring på
området baseret på et meget stort antal tilfredse kunder. Analysen er
ledsaget af et forslag til en løsningsmodel, en detaljeret beskrivelse
heraf og et fast, for ØkonomiGuiden, bindende pristilbud. Iøvrigt gives
der samtidig referencer, som potentielle klienter kan kontakte og få
oplysninger fra, dvs. klienter, som ØkonomiGuiden har hjulpet økonomisk
på fode gennem enten gældssanering, frivillig akkord eller tvangsakkord
m.v.
Først når klienten har besluttet sig, går den egentlige opgaveløsning i
gang, som bl.a. indebærer skatteberegninger, detaljerede budgetter,
udarbejdelsen af et detaljeret kreditoroplæg, forhandling med kreditorer
m.v. - Der er under opgaveløsningen en meget tæt daglig kontakt og
dialog med opdragsgiveren, som holdes løbende og dagligt ajour om sagens
udvikling via telefon, e-mail og telefax.
Sagsforløbet vil afhængig af kreditorsammensætning og evt.
fogedretssager, udlæg m.v. typisk løbe over 3-5 måneder, og totalprisen
for en sådan opgave ligger på mellem 6-7.000- kr. inkl. moms. Betalingen
heraf sker ved et mindre åbningshonorar og den resterende del afvikles
over 4 måneder inkluderet i klientens afviklingsbudget overfor
kreditorerne, dvs. at kreditorerne medfinansierer honoraret.
Det skal for god ordens skyld pointeres, at ØkonomiGuiden i ca. 60% af
de sager, som der udarbejdes en gratis og uforbindende analyse af,
desværre må meddele de pågældende, at man ikke umiddelbart kan finde
eller foreslå en tilfredsstillende løsningsmodel på det pågældende
tidspunkt. Det kan være af forskellige årsager, men den hyppigste årsag
er arbejdsløshed, som bevirker, at det er langt mere end vanskeligt, for
ikke at sige umuligt, at indgå acceptable ordninger med kreditorerne
endsige gældssanering.
Hjemmesiden ØkonomiGuiden på
www.flere-penge.dk er ment som en
oplysningssite for private borgere, navnlig med økonomiske
vanskeligheder, men der er ikke tale om, og det har aldrig været
hensigten at lægge op til, at man kan løse sine privatøkonomiske
problemer via modeller m.v. fra denne site. Dertil er emnet og
problemstillingerne oftest for vanskelige. Den konkrete opgaveløsning er
som allerede nævnt baseret på en minituøs gennemgang af opdragsgiverens
problemstilling og situation og sker på basis af en tæt og tryg dialog
med denne.
Med venlig hilsen
Noël Skaarup
ØkonomiGuiden
www.flere-penge.dk
--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"