---

Hej allesammen.

Ja så er Fumle (hankat) og jeg (han-mennesker:) ) på banen igen. Jeg
skrev lidt i den tid hvor overvejelserne om anskaffelsen af Fumle var
en realitet- i ultimo Juli 2000. Nu er Fumle så- ja gad vide hvor
gammel han er, jeg ved det faktisk ikke helt præcist, men han var
ihvertfald 16 uger da jeg fik ham, for han var en halv-stor hanmis på
det tidspunkt.

Jeg har nu bestemt mig for at det er ved at være tid til at han skal
ha' klippet slangerne, så han ikke kan gøre verden alt for fyldt med
små herreløse kattekillinger- dem har vi nok af. Desuden er han
indekat med stor inde, så chancerne skulle være minimeret det de nu
kan.

De klassiske spørgsmål har jeg naturligvis også, idet Fumles urin
lugter noget så grimt når jeg tømmer bakken (en gang i døgnet)- så
hvordan er det nu med at lugten skulle forta' sig en smule efter
operationen ? Jeg har desværre også oplevet at Fumle har tisset i min
seng - lige oven på dynen så det var vaskbart. Jeg tror det var en
fejl, for min nabo havde være herinde i min lejlighed, og havde ved en
fejl spærret Fumle inde i mit soveværelse i et par timer, og da havde
han tisset i min seng. Aldrig sket før- men selvom jeg har vasker
dynen flere gange siden skete det desværre igen for en uges tid siden
hvor jeg ikke var hjemme, men der var han ikke spærret inde i
soveværelset- han havde adgang til ALLE rum i lejligheden. Er det
fordi han er sur over et eller andet, eller vil han gøre opmærksom på
at han måske er syg eller nå'ed ? Det værste af det hele var så at han
dagen efter gjorde det lige midt i sofaen- lige på det sted hvor han
ALTID lå og sov og puttede- mærkeligt nok... (Den skulle alligevel
skiftes ud om få uger, så den er smidt ud..)

Og sidst men ikke mindst vil jeg høre om der er en der kan anbefale en
dyrlæge på Amager, eller i København generelt- erfaringer er jo gode
at ha' med i baglommen.


På forhånd tak.


Fumle og Anders

---

In article <dtga9tkbhfrfto26hs70koka6d0lkksld8@4ax.com>,
dmu99v@hotmail.com says...

Hej Anders og Fumle

> De klassiske spørgsmål har jeg naturligvis også, idet Fumles urin
> lugter noget så grimt når jeg tømmer bakken (en gang i døgnet)- så
> hvordan er det nu med at lugten skulle forta' sig en smule efter
> operationen ?

Du kan godt regne med, at lugten forsvinder efter kastration. Måske ikke
helt, men den bliver i hvert fald meget, meget mindre ubehagelig. Efter
vores Tabasco endeligt fik fjernet alle sine testikler er hans urin holdt
helt op med at lugte - hele lejligheden lugtede ellers fælt, når han
havde været på bakken. Vi kunne endda nogle gange lugte det ude på
opgangen.

>SNIP om at tisse udenfor bakken

Lyder som om han afmærker sit territorie - og at han altså er blevet
kønsmoden. Når du afleverer ham hos dyrlægen, så køb en sprayflaske med
Feliway med hjem og giv alle de steder, han har tisset på et ordentligt
spray. Fortsæt med det hver dag den første uges tid - trap så ned til
hver anden dag osv til flasken er tom. Så tror jeg, at fumle nok skal
holde sig til bakken. Indtil da - når du vasker noget, som han har tisset
på, så undlad at bruge skyllemiddel. I nogle mærker skyllemiddel er der
nemlig et stof, som lugter som "tisseindbydelse" for en kattesnude. Brug
istedet hvid eddike, hvis du ikke kan undvære et skyllemiddel.

> Og sidst men ikke mindst vil jeg høre om der er en der kan anbefale en
> dyrlæge på Amager, eller i København generelt- erfaringer er jo gode
> at ha' med i baglommen.

På Amager er det måske ikke helt - men i Dragør er dyrlæge Lars Gress
helt sikkert anbefalelsesværdig. Han er dygtig, rigtigt sød og har
dyretække, så man tror det er løgn I Københavnsområdet kan jeg
anbefale Fasanvejens Dyreklinik. Det er den klinik, vi selv bruger. Vi
gav omkring 500,- for at få øremærket og kastreret vores hankat.

Held og lykke med Fumle - som helt sikkert vil nyde det, når først
slangerne er blevet klippet

Kirstine
--
*trying to do what works - trying to do what matters*

---

Ja der er jo altid forskellige meninger om dyrlæger.
Min erfaring med Lars Grass i Dragør er ikke at råbe hurra for. Jeg bor selv
i Dragør, alligevel tager jeg til Amagerbrogades dyreklinik hver gang der er
noget med mine dyr.

Held og lykke, og glæd dig til at få din kælepotte igen efter det mindre
indgreb.

--
Hilsen Nina
DK. Tender Tribes
Mindre opdræt af Maine Coon
http://www.tendertribes.dk


mail@tendertribes.dk

"Kirstine" <minipip@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.14ff791adc4d3653989793@news.inet.tele.dk...
> In article <dtga9tkbhfrfto26hs70koka6d0lkksld8@4ax.com>,
> dmu99v@hotmail.com says...
>
> Hej Anders og Fumle
>
> > De klassiske spørgsmål har jeg naturligvis også, idet Fumles urin
> > lugter noget så grimt når jeg tømmer bakken (en gang i døgnet)- så
> > hvordan er det nu med at lugten skulle forta' sig en smule efter
> > operationen ?
>
> Du kan godt regne med, at lugten forsvinder efter kastration. Måske ikke
> helt, men den bliver i hvert fald meget, meget mindre ubehagelig. Efter
> vores Tabasco endeligt fik fjernet alle sine testikler er hans urin holdt
> helt op med at lugte - hele lejligheden lugtede ellers fælt, når han
> havde været på bakken. Vi kunne endda nogle gange lugte det ude på
> opgangen.
>
> >SNIP om at tisse udenfor bakken
>
> Lyder som om han afmærker sit territorie - og at han altså er blevet
> kønsmoden. Når du afleverer ham hos dyrlægen, så køb en sprayflaske med
> Feliway med hjem og giv alle de steder, han har tisset på et ordentligt
> spray. Fortsæt med det hver dag den første uges tid - trap så ned til
> hver anden dag osv til flasken er tom. Så tror jeg, at fumle nok skal
> holde sig til bakken. Indtil da - når du vasker noget, som han har tisset
> på, så undlad at bruge skyllemiddel. I nogle mærker skyllemiddel er der
> nemlig et stof, som lugter som "tisseindbydelse" for en kattesnude. Brug
> istedet hvid eddike, hvis du ikke kan undvære et skyllemiddel.
>
> > Og sidst men ikke mindst vil jeg høre om der er en der kan anbefale en
> > dyrlæge på Amager, eller i København generelt- erfaringer er jo gode
> > at ha' med i baglommen.
>
> På Amager er det måske ikke helt - men i Dragør er dyrlæge Lars Gress
> helt sikkert anbefalelsesværdig. Han er dygtig, rigtigt sød og har
> dyretække, så man tror det er løgn I Københavnsområdet kan jeg
> anbefale Fasanvejens Dyreklinik. Det er den klinik, vi selv bruger. Vi
> gav omkring 500,- for at få øremærket og kastreret vores hankat.
>
> Held og lykke med Fumle - som helt sikkert vil nyde det, når først
> slangerne er blevet klippet
>
> Kirstine
> --
> *trying to do what works - trying to do what matters*

---

---

d. 22/02/01 22:35 skrev Nina på NOSPAMnina@knus.dk i artiklen
_ogl6.41$sj7.1580343315@news.euroconnect.net:

> Ja der er jo altid forskellige meninger om dyrlæger.
> Min erfaring med Lars Grass i Dragør er ikke at råbe hurra for. Jeg bor selv
> i Dragør, alligevel tager jeg til Amagerbrogades dyreklinik hver gang der er
> noget med mine dyr.
>
> Held og lykke, og glæd dig til at få din kælepotte igen efter det mindre
> indgreb.
>
Tjah - vi forlod til gengæld Amagerbrogade dyreklinik i vrede i sin tid, da
misserne skulle steriliseres.
Vi havde allerede et par dårlige erfaringer med dem, de virkede meget
hårdhændede ved vores killinger (her er f.eks. den eneste gang jeg
nogensinde har set Ditte bide nogen - i selvforsvar og angst) - men vi havde
jo ikke megen erfaring dengang, bare en fornemmelse af, at dette her da ikke
kunne være rigtigt - eller var det virkelig sådan det foregik??
Men da damerne skulle steriliseres ville de have misserne ind og stå i
transportkasserne i klinikken kl. 8, men de kunne ikke love at gå i gang med
dem før engang efter middag, en besked, der blev afleveret meget arrogant,
da vi forsigtigt spurgte - og så gik vi altså. Især Ditte er nemlig
skrækslagen i den kasse. Hun hader at være spærret inde. Hun er også bange
for dyrlæger, måske p.g.a. den føromtalte hændelse. Vi kunne ikke bære at
hun skulle sidde der måske i en 5-6 timer på et sted hun var bange for. Ikke
hvis der var andre måder at gøre det.
Vi begyndte derfor at søge efter en anden dyrlæge og stødte på Lars, der
anbefalede at ejeren var til stede indtil misserne var bedøvet og sov, for
det virkede beroligende på katten at have ejeren der. Det lød straks bedre
Vi var til stede under forundersøgelse og bedøvelse og der var ingen
ventetid. Da bedøvelsen virkede blev de båret direkte ind og opereret. De
opdagede ikke meget af det hele - før bagefter, selvfølgelig.
Men OK, dette ligger næsten 4 år tilbage, og tingene kan jo have ændret
sig
--
Mange hilsner fra Ann R

---

Jeg er kommet på Amagerbroggade i et år. De har været absolut
professionelle, meget gode til at forklare, og jeg har ringet mange gange og
stillet underlige spørgsmål, aldtid har jeg fået et ærligt svar.

Her er historien:
Jeg flyttede til Dragør oktober 1999. Da havde jeg unge 3 katte og en ældre
blandingshund.
Henimod nytår havde jeg brug for nytårspiller til min hund. Jeg havde hørt
om Lars Grass og ringede. Han ville ikke give mig pillerne (på trods af at
min hun havde fået den i 10 år i træk af min tidligere dyrlæge) . Jeg kan nu
godt forstå det, for Lars havde jo aldrig set hunden. Så jeg aftalte en tid,
og tog også en af misserne med der skulle have sin årlige vaccine alligevel.

Da jeg kom er det første han siger (uden at have rørt katten) at den er jo
noget overvægtig. Jeg tabte simpelthen "skuffen", og smed den på vægten.
Lige over 4 kg for en ung Maine Coon hunkat er okay.... og da han mærkede
efter og så hvad vægten viste, tjaaa så kunne han se at han havde taget
fejl., det var nok mængden af pels der snød. Okay, det er da også i orden.
Katten fik sin vaccine. Og så var det tid til hunden. han skule selvfølgelig
undersøge den og give mig en enkelt pille.
Han besluttede at hunden skulle have klippet sine negle. Hun havde været min
tro følgesvend i over 10 år, og hendes største skræk er at få klippet
neglene. Så jeg sagde meget tydeligt NEJ. Jeg ved af erfaring at de negle
KUN kunne klippes af mig hjemme i sofa'en. Alligevel greb han hunden og
klipperen, mosede hunden op i et hjørne med et godt greb......... Jeg kan
stadig den dag beskrive hvor panikken min gamle hund var, da han måtte
opgive. Jeg troede at hun skulle dratte om med hjerteproblemer eller noget i
den stil. Dengang følte jeg mig magteløs, havde jeg stået i den situation
i dag, havde jeg taget mine dyr og skredet.

Til sidst skulle jeg jo bare lige have den ene lille pille.... Desværre var
de jo løbet tør, så jeg kunne få en recept på 20 stykker og tage på apoteket
inde på vesterbrogade...................... Den ene pille var alt jeg kom
for, det havde jeg sagt i telefonen, så tro mig jeg kommer ikke der en
eneste gang igen. For mig lignede det bare at han skulle tjene penge. Og
kan en dyrlæge ikke lytte til min erfaring med et dyr jeg kender til mindste
knurrehår, så er han ikke værd at komme hos. Jeg har derfor nok stadig 19
piller i skabet hvis nogle skulle være interesseret???????


Hen imod foråret blev min hund pludselig syg, så jeg ledte efter en anden
dyrlæge. Jeg prøvede Amagerbrogade's. De gav mig en god forklaring på hvad
der var galt og de startede øjebliklig behandling. Hver 4. dag skulle jeg
ringe og informere dem om hvordan det gik. Da jeg ringede en af gangene fik
jeg til min skræk at vide at den dyrlæge der behandlede min hund havde
ferie. ...... inden mange sekunder gjorde den anden dyrlæge opmærksom på, at
hvis det var mig med den røde retriverbl. der havde problemer med balancen
var hun altså sat ind i sagen..... så jeg fik aflagt min "rapport" og vi
blev enige om hvordan vi skulle fortsætte.
For at gøre en lang histoie kort måtte vi desværre aflive futten for 2
måneder siden.
De var meget professionelle og søde da den svære beslutning blev taget, og
der var ingen vej udenom.

Udover det har alle mine katte været hos dem både til almindelig
undersøgelse og for at få taget røngten billeder af hofterne. Jeg har hver
gang fået meget forklaring, set billeder, bøger og haft billederne med hjem
til "studierne". De har hver gang været gode ved misserne.

De har været så søde ved killingerne, undersøgt dem grundigt og bestemt ikke
været hårde ved dem (indtil nu 2 kuld med ialt 5 killlinger).
Jeg har absolut intet at klage over i den tid jeg er kommet der.

Men som tidligere sagt, vi har alle forskellige meninger og dyrlæger er et
meget følsomt emne. Vi smider jo "hjertet" på briksen og sætter vores
tillidt til at de ved hvad de gør.

Nu tænker jeg bare:
Er det de samme dyrlæger på Amagerbrogades dyreklinik som er der i dag?

Er alle de katte der kommer hos Lars Grass fede? (jeg kender nu 3 uafhængige
mennesker der har deres katte på smalkost og diverse dieter, og jeg har
altså set misserne og er af en helt anden mening)


Hilsen Nina





"Ann Rudbeck" <ann_rudbeck@c.dk> skrev i en meddelelse
news:B6BB525F.B25%ann_rudbeck@c.dk...
> d. 22/02/01 22:35 skrev Nina på NOSPAMnina@knus.dk i artiklen
> _ogl6.41$sj7.1580343315@news.euroconnect.net:
>
> > Ja der er jo altid forskellige meninger om dyrlæger.
> > Min erfaring med Lars Grass i Dragør er ikke at råbe hurra for. Jeg bor
selv
> > i Dragør, alligevel tager jeg til Amagerbrogades dyreklinik hver gang
der er
> > noget med mine dyr.
> >
> > Held og lykke, og glæd dig til at få din kælepotte igen efter det mindre
> > indgreb.
> >
> Tjah - vi forlod til gengæld Amagerbrogade dyreklinik i vrede i sin tid,
da
> misserne skulle steriliseres.
> Vi havde allerede et par dårlige erfaringer med dem, de virkede meget
> hårdhændede ved vores killinger (her er f.eks. den eneste gang jeg
> nogensinde har set Ditte bide nogen - i selvforsvar og angst) - men vi
havde
> jo ikke megen erfaring dengang, bare en fornemmelse af, at dette her da
ikke
> kunne være rigtigt - eller var det virkelig sådan det foregik??
> Men da damerne skulle steriliseres ville de have misserne ind og stå i
> transportkasserne i klinikken kl. 8, men de kunne ikke love at gå i gang
med
> dem før engang efter middag, en besked, der blev afleveret meget arrogant,
> da vi forsigtigt spurgte - og så gik vi altså. Især Ditte er nemlig
> skrækslagen i den kasse. Hun hader at være spærret inde. Hun er også bange
> for dyrlæger, måske p.g.a. den føromtalte hændelse. Vi kunne ikke bære at
> hun skulle sidde der måske i en 5-6 timer på et sted hun var bange for.
Ikke
> hvis der var andre måder at gøre det.
> Vi begyndte derfor at søge efter en anden dyrlæge og stødte på Lars, der
> anbefalede at ejeren var til stede indtil misserne var bedøvet og sov, for
> det virkede beroligende på katten at have ejeren der. Det lød straks bedre
> Vi var til stede under forundersøgelse og bedøvelse og der var ingen
> ventetid. Da bedøvelsen virkede blev de båret direkte ind og opereret. De
> opdagede ikke meget af det hele - før bagefter, selvfølgelig.
> Men OK, dette ligger næsten 4 år tilbage, og tingene kan jo have ændret
> sig
> --
> Mange hilsner fra Ann R
>
>
>

---

In article <YTpl6.45$w46.1940370439@news.euroconnect.net>,
NOSPAMNina@knus.dk says...

>SNIP historie om dyrlæge Lars Gress

Tjah - jeg har så en helt anden oplevelse. Min lille, pjevsede hunkat -
en ægte affaldskat - skulle til sin første undersøgelse. Hun var bange
for alt andet end mig, så jeg var ikke meget for at atge hende til
dyrlægen, men der var jo ingen vej udenom. I første omgang valgte vi en
lokal dyrlæge, fordi vi mente, at en lang rejse i bil ville være for hård
for hende. Det var en horribel oplevelse, for dyrlægen kunne slet ikke få
kontakt med katten, som hyperventilerede med fråden om munden, mens
dyrlægen bare hev hende ud af kassen. Første gang han slap hende,
flygtede hun ind under min jakke - og så tog vi hjem igen. Det skulle hun
bare ikke udsættes for igen.

Så vi rejste ud til Lars Gress, som vi kun havde hørt godt om...vi boede
på det tidspunkt i Hvidovre. Han brugte de første fem minutter på at
snakke roligt men bestemt til katten, som sad forskræmt i bunden af
transportkassen. Lige så langsomt begyndte han at lade hende snuse til
hans fingre - og efter et kvarters tid kom hun frivilligt ud af kassen.
Jeg var totalt forbløffet.

Han undersøgte og vaccinerede hende, og gav sig god tid til at snakke med
mig om alle de spørgsmål, som rejser sig, når man har en lille mis, som
er blevet behandlet skidt i de første uger af sit liv. Da jeg havde fået
vsar på mine spørgsmål, lå min Millemis på Lars' arm med sovekammerøjne
og spandt. Han tilbød hende ellers flere gange at hoppe ned på bordet
eller ind i kassen, men hun ville hellere være hos ham. Vi tog hjem med
et stående tilbud om, at vi bare kunne ringe, hvis vi blev i tvivl om
noget.

½ års tid efter skulle vi flytte - og jeg kunne ikke rigtigt finde ud af,
hvordan jeg gjorde det bedst for katten, som stadig ikke ville kendes ved
andre end mig. Jeg var sikker på, at oplevelsen med flyttemænd, nyt hjem
og rod ville være for meget for hende. Så jeg ringede til Lars. han
sagde, at jeg da kunne få hende passet i deres kattepension. Det stejlede
jeg lidt overfor - for Mille sammen med andre katte var helt sikkert dømt
til at gå galt. Enden på det hele blev, at hun boede hos Lars privat i
tre dage, mens vi flyttede og kom i stand. Og det kostede os ikke en rød
reje.

Desværre måtte Mille aflives pga sygdom for snart fem år siden. Også i
den forbindelse var Lars simpelthen fænomenal.

> Men som tidligere sagt, vi har alle forskellige meninger og dyrlæger er et
> meget følsomt emne. Vi smider jo "hjertet" på briksen og sætter vores
> tillidt til at de ved hvad de gør.

Helt enig

Kirstine
--
*trying to do what works - trying to do what matters*

---

Jeg tror at man skal passe meget på når man kritiserer en dyrlæge... og det
gælder også for mig selv.
Vi er alle sammen mennesker, OGSÅ DYRLÆGERNE, vi reagere forskelligt i
forskellige situationer og har nogle dage mere tid til at lytte end andre,
og er nogle dage mere forstående end andre. Nogle dyr og mennesker fungerer
vi bedre med en med andre osv.

Jeg mener at man skal følge sin sunde fornuft, og ikke være bange for at
sige fra og nej hvis man ikke føler sig tryg ved situationerne. Men vi er jo
bare mennesker, og vi er forskellige og........ og og så den samme smøre
igen.

Heldigvis er vi i den situation at vi frit kan vælge, og den mener jeg
bestemt vi skal benytte os af


Hilsen Nina
www.tendertribes.dk
mail@tendertribes.dk





"Kirstine" <minipip@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.15004b91d838a05989796@news.inet.tele.dk...
> In article <YTpl6.45$w46.1940370439@news.euroconnect.net>,
> NOSPAMNina@knus.dk says...
>
> >SNIP historie om dyrlæge Lars Gress
>
> Tjah - jeg har så en helt anden oplevelse. Min lille, pjevsede hunkat -
> en ægte affaldskat - skulle til sin første undersøgelse. Hun var bange
> for alt andet end mig, så jeg var ikke meget for at atge hende til
> dyrlægen, men der var jo ingen vej udenom. I første omgang valgte vi en
> lokal dyrlæge, fordi vi mente, at en lang rejse i bil ville være for hård
> for hende. Det var en horribel oplevelse, for dyrlægen kunne slet ikke få
> kontakt med katten, som hyperventilerede med fråden om munden, mens
> dyrlægen bare hev hende ud af kassen. Første gang han slap hende,
> flygtede hun ind under min jakke - og så tog vi hjem igen. Det skulle hun
> bare ikke udsættes for igen.
>
> Så vi rejste ud til Lars Gress, som vi kun havde hørt godt om...vi boede
> på det tidspunkt i Hvidovre. Han brugte de første fem minutter på at
> snakke roligt men bestemt til katten, som sad forskræmt i bunden af
> transportkassen. Lige så langsomt begyndte han at lade hende snuse til
> hans fingre - og efter et kvarters tid kom hun frivilligt ud af kassen.
> Jeg var totalt forbløffet.
>
> Han undersøgte og vaccinerede hende, og gav sig god tid til at snakke med
> mig om alle de spørgsmål, som rejser sig, når man har en lille mis, som
> er blevet behandlet skidt i de første uger af sit liv. Da jeg havde fået
> vsar på mine spørgsmål, lå min Millemis på Lars' arm med sovekammerøjne
> og spandt. Han tilbød hende ellers flere gange at hoppe ned på bordet
> eller ind i kassen, men hun ville hellere være hos ham. Vi tog hjem med
> et stående tilbud om, at vi bare kunne ringe, hvis vi blev i tvivl om
> noget.
>
> ½ års tid efter skulle vi flytte - og jeg kunne ikke rigtigt finde ud af,
> hvordan jeg gjorde det bedst for katten, som stadig ikke ville kendes ved
> andre end mig. Jeg var sikker på, at oplevelsen med flyttemænd, nyt hjem
> og rod ville være for meget for hende. Så jeg ringede til Lars. han
> sagde, at jeg da kunne få hende passet i deres kattepension. Det stejlede
> jeg lidt overfor - for Mille sammen med andre katte var helt sikkert dømt
> til at gå galt. Enden på det hele blev, at hun boede hos Lars privat i
> tre dage, mens vi flyttede og kom i stand. Og det kostede os ikke en rød
> reje.
>
> Desværre måtte Mille aflives pga sygdom for snart fem år siden. Også i
> den forbindelse var Lars simpelthen fænomenal.
>
> > Men som tidligere sagt, vi har alle forskellige meninger og dyrlæger er
et
> > meget følsomt emne. Vi smider jo "hjertet" på briksen og sætter vores
> > tillidt til at de ved hvad de gør.
>
> Helt enig
>
> Kirstine
> --
> *trying to do what works - trying to do what matters*

---

Når jeg nu sidder i ro og mag og læser disse historier, er der en ting der
slår mig.
Dem med de dårlige oplevelser er dem med problemdyr. Jeg hentyder også til
min egen hund, hun havde psykiske problemer med negleklipperen. Misforstå
mig ikke.
Det jeg tænker på er om jeg nogensinde har fortalt dyrlægen hvordan min hund
havde det, nervøs osv INDEN han startede med at undersøge.....
(den historie med negleklipperen var anderledes for der blev mit NEJ
kraftigt ignoreret)

Alle dyrene er så forskellige, vi kender dem hjemmefra og ved hvad der skal
til når man skal opnå det ene eller andet.
Kan vi forvente af en dyrlæge at han på det halve minut han har inden
undersøgelsen starter, sætter sig ind i hvordan en problemkat eller hund vil
reagere og hvordan de bør takles???

Måske man skulle give sig 5-10 til at snakke om disse dyr med dyrlægen INDEN
de skal konfronteres ??? bare en ide, fortæl endelig hvordan i går til
dyrlægen?

Forstå det nu ikke, som om jeg bare kaster mine dyr på bordet og ellers er
ligeglad hvad der foregår. Jeg deltager skam meget i det hele, sprøger,
kæler, snakker og nusser og gør alt for at dyret skal føle sig tilpas.
Samtidig med jeg skal "hugge" så meget viden jeg kan fra dyrlægen


Hilsen Nina
www.tendertribes.dk



"Nina" <NOSPAMNina@knus.dk> skrev i en meddelelse
news:ZOrl6.47$aU4.2001749008@news.euroconnect.net...
> Jeg tror at man skal passe meget på når man kritiserer en dyrlæge... og
det
> gælder også for mig selv.
> Vi er alle sammen mennesker, OGSÅ DYRLÆGERNE, vi reagere forskelligt i
> forskellige situationer og har nogle dage mere tid til at lytte end andre,
> og er nogle dage mere forstående end andre. Nogle dyr og mennesker
fungerer
> vi bedre med en med andre osv.
>
> Jeg mener at man skal følge sin sunde fornuft, og ikke være bange for at
> sige fra og nej hvis man ikke føler sig tryg ved situationerne. Men vi er
jo
> bare mennesker, og vi er forskellige og........ og og så den samme smøre
> igen.
>
> Heldigvis er vi i den situation at vi frit kan vælge, og den mener jeg
> bestemt vi skal benytte os af
>
>
> Hilsen Nina
> www.tendertribes.dk
> mail@tendertribes.dk
>
>
>
>
>
> "Kirstine" <minipip@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:MPG.15004b91d838a05989796@news.inet.tele.dk...
> > In article <YTpl6.45$w46.1940370439@news.euroconnect.net>,
> > NOSPAMNina@knus.dk says...
> >
> > >SNIP historie om dyrlæge Lars Gress
> >
> > Tjah - jeg har så en helt anden oplevelse. Min lille, pjevsede hunkat -
> > en ægte affaldskat - skulle til sin første undersøgelse. Hun var bange
> > for alt andet end mig, så jeg var ikke meget for at atge hende til
> > dyrlægen, men der var jo ingen vej udenom. I første omgang valgte vi en
> > lokal dyrlæge, fordi vi mente, at en lang rejse i bil ville være for
hård
> > for hende. Det var en horribel oplevelse, for dyrlægen kunne slet ikke
få
> > kontakt med katten, som hyperventilerede med fråden om munden, mens
> > dyrlægen bare hev hende ud af kassen. Første gang han slap hende,
> > flygtede hun ind under min jakke - og så tog vi hjem igen. Det skulle
hun
> > bare ikke udsættes for igen.
> >
> > Så vi rejste ud til Lars Gress, som vi kun havde hørt godt om...vi boede
> > på det tidspunkt i Hvidovre. Han brugte de første fem minutter på at
> > snakke roligt men bestemt til katten, som sad forskræmt i bunden af
> > transportkassen. Lige så langsomt begyndte han at lade hende snuse til
> > hans fingre - og efter et kvarters tid kom hun frivilligt ud af kassen.
> > Jeg var totalt forbløffet.
> >
> > Han undersøgte og vaccinerede hende, og gav sig god tid til at snakke
med
> > mig om alle de spørgsmål, som rejser sig, når man har en lille mis, som
> > er blevet behandlet skidt i de første uger af sit liv. Da jeg havde fået
> > vsar på mine spørgsmål, lå min Millemis på Lars' arm med sovekammerøjne
> > og spandt. Han tilbød hende ellers flere gange at hoppe ned på bordet
> > eller ind i kassen, men hun ville hellere være hos ham. Vi tog hjem med
> > et stående tilbud om, at vi bare kunne ringe, hvis vi blev i tvivl om
> > noget.
> >
> > ½ års tid efter skulle vi flytte - og jeg kunne ikke rigtigt finde ud
af,
> > hvordan jeg gjorde det bedst for katten, som stadig ikke ville kendes
ved
> > andre end mig. Jeg var sikker på, at oplevelsen med flyttemænd, nyt hjem
> > og rod ville være for meget for hende. Så jeg ringede til Lars. han
> > sagde, at jeg da kunne få hende passet i deres kattepension. Det
stejlede
> > jeg lidt overfor - for Mille sammen med andre katte var helt sikkert
dømt
> > til at gå galt. Enden på det hele blev, at hun boede hos Lars privat i
> > tre dage, mens vi flyttede og kom i stand. Og det kostede os ikke en rød
> > reje.
> >
> > Desværre måtte Mille aflives pga sygdom for snart fem år siden. Også i
> > den forbindelse var Lars simpelthen fænomenal.
> >
> > > Men som tidligere sagt, vi har alle forskellige meninger og dyrlæger
er
> et
> > > meget følsomt emne. Vi smider jo "hjertet" på briksen og sætter vores
> > > tillidt til at de ved hvad de gør.
> >
> > Helt enig
> >
> > Kirstine
> > --
> > *trying to do what works - trying to do what matters*
>
>

---

---

d. 23/02/01 13:50 skrev Nina på NOSPAMNina@knus.dk i artiklen
cRtl6.58$oC4.2066969624@news.euroconnect.net:

> Alle dyrene er så forskellige, vi kender dem hjemmefra og ved hvad der skal
> til når man skal opnå det ene eller andet.
> Kan vi forvente af en dyrlæge at han på det halve minut han har inden
> undersøgelsen starter, sætter sig ind i hvordan en problemkat eller hund vil
> reagere og hvordan de bør takles???

Hej Nina

You've got a point
Ditte er nu ikke nogen problemkat, hun er bare lidt demonstrativ i sine
følelser - meget glad, meget hidsig, meget bange, meget kælen osv. Men alt i
alt vil jeg kalde hende harmonisk - det er f.eks. hende, der først hilser på
gæster. Hun er langt mere tolerant overfor børn end Donna - jeg har set en 1
årig lange hende én (ikke med vilje) fordi han ikke havde styr på sine
bevægelser. Ditte tog det i stiv arm. Hun flyttede sig en anelse - ikke
mere.
Men for at komme tilbage til dyrlægen - jeg synes nu, at der er visse ting,
der er indlysende. En dyrlæge bør kunne se, når en kat eller killing er
rædselsslagen. Jeg kunne se det, og vi havde kun haft kat et par uger, da vi
var til dyrlæge første gang (nr. 2 vaccination, du ved)
Og når nu missen er skræmt, er det nok ikke den bedste psykologi at gribe
kalorius i nakkeskindet og hive den ud med magt, mens den stritter imod af
alle kræfter uden så meget som at have prøvet at snakke med den først. Ikke
nogen god start på bekendtskabet .
Og dengang Ditte bed - ja de havde fået et eller andet luftvejshalløj og
skulle begge undersøges. Donna blev chekket først, det gik nogenlunde, selv
om missen gav sig af og til - der blev som sagt gået lidt hårdhændet til
værks. Da det blev Dittes tur, så hun sit snit til at stikke af, og det tog
lidt tid at fange hende. Da vi så endelig fik tag på den meget bange mis,
gjorde dyrlægen følgende: katten op på bordet, katten mases flad (Ditte var
ca. 5 mdr. og vejede under 2 kg) - og så et termometer op i enden. Så var
det hun delvis fik vredet sig løs og bed i sanseløs skræk. Det var en grim
oplevelse, og resten af undersøgelsen måtte opgives.
Jeg er ikke jo dyrlæge, men - da missen nu var så bange, ville jeg nok have
snakket lidt med hende først og så startet med den blidere del af
undersøgelsen - føle på kirtler og mave, lytte på lunger, undersøge pels
osv.- ting der ikke virker så skræmmende - og så gemme det med termometeret
til sidst. Det ville jeg for resten gøre under alle omstændigheder, skræk
eller ej. Og det ville jeg nok kunne regne ud af mig selv uden at kende
katten )
Hvad angår ventetiden v. sterilisationen blev det gjort klart, at de samlede
alle sådanne småoperationer i "bundter" på samme dag og de kunne ikke sige
hvem der kom til hvornår den dag - derfor ville katten komme til at sidde i
kassen hele dagen enten før eller efter operationen - det var ikke til at
sige, og det var bare den måde de gjorde det på! Der var ikke så meget at
argumentere om dér
Senere har jeg så erfaringer med Lars, hans meddyrlæge Per(menerjeg han hed
- han er der ikke mere) og Raiku Sarvå. Ingen af dem er gået så voldsomt til
værks, de har alle givet sig tid til at snakke lidt med missen først. I
Dragør har de "hældt" kassen lidt forsigtigt så mis kom ud - ikke noget med
at hive. Raiku lokkede Donna til at komme ud helt af sig selv! Donna er
så den modigste af mine katte. Jeg kunne godt tænke mig at se, hvordan Ditte
ville té sig hos hende, men jeg ønsker selvfølgelig ikke min kat syg De
har alle 3 givet sig tid til at nusse lidt undervejs i undersøgelsen.
--
Mange hilsner fra Ann R

---

On Fri, 23 Feb 2001 21:05:49 +0100, Ann Rudbeck <ann_rudbeck@c.dk>
wrote:

>Hvad angår ventetiden v. sterilisationen blev det gjort klart, at de samlede
>alle sådanne småoperationer i "bundter" på samme dag og de kunne ikke sige
>hvem der kom til hvornår den dag - derfor ville katten komme til at sidde i
>kassen hele dagen enten før eller efter operationen - det var ikke til at
>sige, og det var bare den måde de gjorde det på! Der var ikke så meget at
>argumentere om dér

   Hos vores dyrlæge bliver de sat ind i nogle relativt store
bure (De er nok på størrelse med et udstillingsbur forestiller jeg mig
:) med tæppe og så vidt jeg husker osse mulighed for at "komme på
kassen" - det kan jeg så leve med - selv om misserne græd - især
mormors hankat der aldrig i sit liv havde været hverken ude i bil
eller sat i kasse eller noget som helst ellers....stakkels kræ
--
- Trine
snoe@nospam.dk
ICQ: 47942088
Carpe Diem

---

---

d. 23/02/01 9:19 skrev Nina på NOSPAMNina@knus.dk i artiklen
YTpl6.45$w46.1940370439@news.euroconnect.net:


>
> Men som tidligere sagt, vi har alle forskellige meninger og dyrlæger er et
> meget følsomt emne. Vi smider jo "hjertet" på briksen og sætter vores
> tillidt til at de ved hvad de gør.
>
> Nu tænker jeg bare:
> Er det de samme dyrlæger på Amagerbrogades dyreklinik som er der i dag?
>
> Er alle de katte der kommer hos Lars Grass fede? (jeg kender nu 3 uafhængige
> mennesker der har deres katte på smalkost og diverse dieter, og jeg har
> altså set misserne og er af en helt anden mening)
>
>
> Hilsen Nina

Hej Nina

Det er sært, som man kan have forskellige oplevelser, ikke? For med din
beskrivelse kan jeg glimrende forstå dig.
Ja, han bedømmer Donna til at være lidt for tyk. Men det er hun også Selv
om hun faktisk er en stor hunkat af en siameser at være - både i "højde og
længde" er hun lige så stor som de hankatte jeg har set på udstilling -
endda større end visse af dem *g*. Det har jeg så gjort ham opmærksom på,
når han rådfører sig med tabeller, der siger at en hunsiameser skal veje ca.
2 kg. Og det accepterer han. Men at Donna med sine 4 1/2 kg sidst (ups!) var
for stor, det var vi helt enige om. Hun er pæn, når hun vejer ca. 3 1/2.
Ditte er en lidt mindre kat, hun har også skullet smide ca. 1 kg. et par
gange. Hun er pæn når hun vejer ca. 3 kg. Vægt angivelserne er mine - han
har aldrig sagt at der skulle x antal kg af inden næste gang. Han har
heller aldrig sagt, at vi skulle sætte dem på skrump, bare at de "nok ikke
skal have taget lige så meget på næste gang vi kommer" . Jeg har selv sat
dem på W/D.
Men du har helt ret - hvis jeg havde haft din oplevelse, var jeg nok også
skredet. Jeg har en fornemmelse af, at han er mere til katte end til hunde -
men det er bare "en fornemmelse", måske fordi han har kattepension. Jeg ved
ikke - han kan have fået det forkerte ben ud af sengen den dag - men det kan
man ikke bruge til noget som dyreejer, for man er meget sårbar når man har
sine kæledægger til dyrlæge, og det er meget nemt at tabe tilliden - som jeg
jo selv opdagede på Amg.brogade.
Om det er de samme? Tjah, ejeren er - jeg køber nemlig faktisk foder derinde
af og til, de ligger på min almindelige indkøbsrute, og der er langt til
Dragør, så- længe leve bekvemmeligheden
Da jeg var inde og købe I/D og Zoolac her i vinter til min mavesyge Donna,
var der en fyr, der spurgte til hvad jeg skulle bruge det til, og han lød
sød og vidende. Ham havde jeg i hvert fald ikke set før, så noget er der
måske sket. Men - nu er vi jo godt tilfredse hvor vi kommer, så man skifter
jo ikke bare for at prøve ham *g* - og Donna var i øvrigt i behandling hos
Felina, så... jeg kan ikke vide om tingene har ændret sig. På grund af de
oplevelser vi havde dengang ville vi nok heller ikke søge tilbage alligevel.
Men derfor kan de jo være fine for andre - jeg har ikke betvivlet deres
faglige dygtighed.
Som sagt, forskellige mennesker har forskellige oplevelser og dyrlæger er
mennesker, der af og til begår fejl. Problemet er, at når man overlader sine
guldklumper til dem, er deres dårlige dag lige det ,der får en til at sige
at dér kommer jeg ikke igen! Godt der er flere at vælge imellem
--
Mange hilsner fra Ann R

---

"Anders" <dmu99v@hotmail.com> skrev i en meddelelse news:dtga9tkbhfrfto26hs70koka6d0lkksld8@4ax.com...
> De klassiske spørgsmål har jeg naturligvis også, idet Fumles urin
> lugter noget så grimt når jeg tømmer bakken (en gang i døgnet)- så
> hvordan er det nu med at lugten skulle forta' sig en smule efter
> operationen ?

Det kommer til at lugte på samme måde, som da
han var killing.

Jeg har desværre også oplevet at Fumle har tisset i min
> seng - lige oven på dynen så det var vaskbart. Jeg tror det var en
> fejl, for min nabo havde være herinde i min lejlighed, og havde ved en
> fejl spærret Fumle inde i mit soveværelse i et par timer, og da havde
> han tisset i min seng. Aldrig sket før- men selvom jeg har vasker
> dynen flere gange siden skete det desværre igen for en uges tid siden
> hvor jeg ikke var hjemme, men der var han ikke spærret inde i
> soveværelset- han havde adgang til ALLE rum i lejligheden. Er det
> fordi han er sur over et eller andet, eller vil han gøre opmærksom på
> at han måske er syg eller nå'ed ? Det værste af det hele var så at han
> dagen efter gjorde det lige midt i sofaen- lige på det sted hvor han
> ALTID lå og sov og puttede- mærkeligt nok... (Den skulle alligevel
> skiftes ud om få uger, så den er smidt ud..)

Det er helt normalt for en ukastreret hankat. De
fleste jeg har hørt om starter faktisk ikke med
desiderede strint f.eks. op ad væggen, men typisk
med at tisse i sengen eller på ens tøj. Faktisk gør
han det typisk på de ting, der lugter mest af dig, for
at fortælle eventuelle konkurrenter, at de godt kan
glemme det, for du tilhører hans territorium. Det er
da noget af en kærlighedserklæring, ikk' ? *GG*

>
> Og sidst men ikke mindst vil jeg høre om der er en der kan anbefale en
> dyrlæge på Amager, eller i København generelt- erfaringer er jo gode
> at ha' med i baglommen.

Jeg bruger Felina Katteklinik på Frederiksberg og
har gjort det siden 1992. Raiku er afsindig dygtig
og så elsker hun kattene.

--
Hilsen Helle
Anything on the ground is a cat toy. Anything not there yet, will be.

---

<klip>
> Det er helt normalt for en ukastreret hankat. De
> fleste jeg har hørt om starter faktisk ikke med
> desiderede strint f.eks. op ad væggen, men typisk
> med at tisse i sengen eller på ens tøj. Faktisk gør
> han det typisk på de ting, der lugter mest af dig, for
> at fortælle eventuelle konkurrenter, at de godt kan
> glemme det, for du tilhører hans territorium. Det er
> da noget af en kærlighedserklæring, ikk' ? *GG*
>
> Hilsen Helle
> Anything on the ground is a cat toy. Anything not there yet, will be.

Hihi, ja kærlighedserklæring, så må min Dino elske mig utroligt. Lige før
han blev kastreret vågnede jeg om morgenen med næsen nede i hans strint på
min hovedpude, føj for en stank. Jeg kan godt fortælle at jeg aldrig er
kommet så hurtigt ud af sengen før. Og fik også ringet til dyrlægen og
bestille tid.
Hilsen Denise

---

Jeg havde en hankat, der havde den tendens til at ville tisse på dynen, jeg
vaskede, vaskede og vaskede dyne, men da han blev kastereret, forsvandt det
af sig selv, desværre har jeg ham ikke mere, han forsvandt da han var ca. 13
måneder, men dukkede ikke op igen, 3 måneder efter fik jeg 2 nye, den gang
piger.

Mvh.
--
Mor til Venus og Freja