---

Jeg har skrevet en masse her på newsgropen om min meget sky kat Cocio.
Præcis kl. 19.55 i aftes overgav han sig! Fra at have været supersky og gået
rundt og miavet på en måde, der mindede om gråd, hoppede den pludselig op i
sofaen til os - og gned sig op ad os, pressede sit hovede mod os, slog endda
en kolbøtte i sin magnetiske iver for at være tæt på os alt imens den
brummede som en græsslåmaskine! Jeg var virkelig forbløffet! At den har gået
og "grædt" de sidste par dage må være fordi den kaldte på os og gerne ville
kæles med, men han turde ikke komme os nær. Nu har han, fordelt ud over
nogle timer, fået kæl for al den tid, han har tilbragt under vores sofa! Og
så vidt jeg ved, var han ikke kælen det år af sit liv, han tilbragte hos
opdrætteren. Det føltes dog også, som om han ville indhente kæl for et helt
år! Nu tror jeg virkelig på, at der inden i enhver kat findes en rigtig
kælegris - jeg var lige ved at have givet op.

Mvh. Mette BjM

---

"Mette Lauritsen" <mkla00@hum.auc.dk> skrev i en meddelelse news:XaYk6.29072$2w6.430931@twister.sunsite.dk...
> Jeg har skrevet en masse her på newsgropen om min meget sky kat Cocio.
> Præcis kl. 19.55 i aftes overgav han sig! Fra at have været supersky og gået
> rundt og miavet på en måde, der mindede om gråd, hoppede den pludselig op i
> sofaen til os - og gned sig op ad os, pressede sit hovede mod os, slog endda
> en kolbøtte i sin magnetiske iver for at være tæt på os alt imens den
> brummede som en græsslåmaskine! Jeg var virkelig forbløffet! At den har gået
> og "grædt" de sidste par dage må være fordi den kaldte på os og gerne ville
> kæles med, men han turde ikke komme os nær. Nu har han, fordelt ud over
> nogle timer, fået kæl for al den tid, han har tilbragt under vores sofa! Og
> så vidt jeg ved, var han ikke kælen det år af sit liv, han tilbragte hos
> opdrætteren. Det føltes dog også, som om han ville indhente kæl for et helt
> år! Nu tror jeg virkelig på, at der inden i enhver kat findes en rigtig
> kælegris - jeg var lige ved at have givet op.

Tillykke med den nyanskaffede kælegris Du må
jo være helt euforisk Det er slet ikke unormalt, at
der for nogle katte går nogen tid. En bekendt fik en
voksen kat, der tilbragte de første 2-3 måneder
under sengen, så snart hun var i nærheden. Kun
om natten, når han troede hun sov, turde han
komme ud og hoppe op og snuse til hende. Hun
var virkelig også ved at give op nogle gange, men
heldigvis er hun stædig. Pludselig fra den ene dag
til den anden foretog han også en kovending og er
nu den mest kælne kat, man kan forestille sig.

--
Hilsen Helle
Anything on the ground is a cat toy. Anything not there yet, will be.

---

d. 22/02/01 0:28 skrev Mette Lauritsen på mkla00@hum.auc.dk i artiklen
XaYk6.29072$2w6.430931@twister.sunsite.dk:

> Præcis kl. 19.55 i aftes overgav han sig! Fra at have været supersky og gået
> rundt og miavet på en måde, der mindede om gråd, hoppede den pludselig op i
> sofaen til os - og gned sig op ad os, pressede sit hovede mod os, slog endda
> en kolbøtte i sin magnetiske iver for at være tæt på os alt imens den
> brummede som en græsslåmaskine!

Til lykke! Og jeg der troede jeg havde den eneste kat der slår kolbøtter af
kælenhed (Donna) ) Velkommen til kolbøttefabrikken
--
Mange hilsner fra Ann R

---

Hej Mette
Tillykke, er det ikke bare pragtfuldt når ens
tålmodighed belønnes på så vidunderlig en måde.

--
Marianne

Hellemose Somali
marianne@hellemose.dk

SOME PEOPLE HAVE LIVES - OTHERS HAVE CATS

---

Hej Mette.

Kan kun sige: "hvad sagde jeg"
Se mit indlæg under "Cocio gør forskel"...

For spøg - så tror jeg efterhånden at det er en metode katten bruger for at
teste sine nye ejere... sådan lidt i retning af: "kan de lide mig, så giver
de ikke op!"
Og vi mennesker falder i fælden hver gang... tja, det viser noget om
intelligens

Giv Cocio en god nussetur fra mig

Mvh Ann

---

Da jeg hentede mine katte, var Venus bare kælen fra den første dag, hun
vidste ikke hvad for et ben hun skulle stå på, men Freja, den første aften
hvæsede hun af mig, jeg skulle ikke komme hende nær, der gik en uge før hun
kom hen til mig, men stadigvæk reserveret, men efter 2 uger, har hun været
en kælegris, hun ved ikke det gode hun skal gøre.

Mvh.

--
Mor til Venus og Freja

Mette Lauritsen <mkla00@hum.auc.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:XaYk6.29072$2w6.430931@twister.sunsite.dk...
> Jeg har skrevet en masse her på newsgropen om min meget sky kat Cocio.
> Præcis kl. 19.55 i aftes overgav han sig! Fra at have været supersky og
gået
> rundt og miavet på en måde, der mindede om gråd, hoppede den pludselig op
i
> sofaen til os - og gned sig op ad os, pressede sit hovede mod os, slog
endda
> en kolbøtte i sin magnetiske iver for at være tæt på os alt imens den
> brummede som en græsslåmaskine! Jeg var virkelig forbløffet! At den har
gået
> og "grædt" de sidste par dage må være fordi den kaldte på os og gerne
ville
> kæles med, men han turde ikke komme os nær. Nu har han, fordelt ud over
> nogle timer, fået kæl for al den tid, han har tilbragt under vores sofa!
Og
> så vidt jeg ved, var han ikke kælen det år af sit liv, han tilbragte hos
> opdrætteren. Det føltes dog også, som om han ville indhente kæl for et
helt
> år! Nu tror jeg virkelig på, at der inden i enhver kat findes en rigtig
> kælegris - jeg var lige ved at have givet op.
>
> Mvh. Mette BjM
>
>

---

Hej alle

Cocio og jeg har levet i tæt symbiose siden "overgivelsen". Vi har hele
tiden kropskontakt, og den mindste aen resulterer i en højlydt spinden! Det
er bare sjovt, at når jeg har været væk fra ham i over en halv time, så skal
han lige tage mod til sig igen - så går han lidt og miaver og ser mig an,
men tør ikke helt hoppe op til mig. Men så bliver han modig igen, hopper
op - og spindemaskinen er igang igen! Det er helt fantastisk!

Mvh. Mette BjM

---

Ihh, hvor dejligt at komme hjem fra ferie og læse dette! Så er alt som det skal
være
- Gitte

Mette Lauritsen wrote:

> Hej alle
>
> Cocio og jeg har levet i tæt symbiose siden "overgivelsen". Vi har hele
> tiden kropskontakt, og den mindste aen resulterer i en højlydt spinden! Det
> er bare sjovt, at når jeg har været væk fra ham i over en halv time, så skal
> han lige tage mod til sig igen - så går han lidt og miaver og ser mig an,
> men tør ikke helt hoppe op til mig. Men så bliver han modig igen, hopper
> op - og spindemaskinen er igang igen! Det er helt fantastisk!
>
> Mvh. Mette BjM

---

Jeg var lige ved at tude da jeg læste dit indlæg. Jeg ved hvor stort det
føles.... Tillykke.

--
Med Venlig Hilsen Ulla

"Alt hvad jeg behøver at vide har jeg lært af min kat"
Af: Suzy Becker