/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Har vi mad nok?
Fra : Nitz


Dato : 21-02-01 02:15

Jeg står og skal holde 30 års fødselsdag sammen med en ven om en måneds tid.
Vi har besluttet os for at lave maden selv (buffet) men aner ikke om vi har
skrevet for lidt eller for meget på vores indkøbsseddel.
Vi bliver ialt 40 voksne til festen.
Her er menuen:

Tun mousse m/kaviar; lavet på 1.7 kg. tun.

Frikadeller; lavet på 4 kg. hakket kalv/flæsk.

Italienske kødboller; kødboller m. hvidløg & persille, lavet på 2 kg. hakket
kalv/flæsk.

Honningglacéret skinke; 3 kg.

Leverkompot; 1½ kg. stegte leverstykker blandet med bløde løg & champignon.
(Jeg ved det godt; LEVER??? Men vi elsker begge stegt lever, så det SKAL
bare være der)!

Cocktailpølser i kimono; 3 kg. coctailpøler stegt med baconsvøb.

Ostegratinérede flødekartofler med porrer; lavet på 6 kg. kartoffelskiver.

Coleslaw; 2 kg.

Salatbuffet:
2 kg. pasta
2 kg. salatmix
1 kg. majs
5 agurker
1½ kg. tomater
1 kg. champignon
1 kg. feta
syltede hvidløg
10 peberfrugter
Div. krydderurter

Dertil hjemmebagt brød og diverse dressinger.

Er der noget vi vi hurtigt løber tør for, eller har vi mad nok?
Hvis I har nogle andre (billige) idéer, så skriv endelig! Det skal dog være
noget der er let at lave/anrette da vi ikke har noget serveringspersonale.
Rettelser og forslag modtages med kyshånd!
MHV
Nitz




 
 
Peter W. Bosse (21-02-2001)
Kommentar
Fra : Peter W. Bosse


Dato : 21-02-01 04:24

"Nitz" <nitz@post.cybercity.dk> skrev i meddelandet:
> Vi har besluttet os for at lave maden selv (buffet) men aner ikke
> om vi har skrevet for lidt eller for meget på vores indkøbsseddel.
> Her er menuen: bla bla...

Du mangler rødbederne

--
Mvh.
Peter W. Bosse

Download: AnnaKournikova-Speeder 1:6 0:6 [Win 95/98/Me]
AnnaKournikova-Speeder ist ein kleiner und schneller
Download-Manager, der sich in den Internet Explorer integriert.
Freeware - englisch - 318 kB
http://www.computerchannel.de/download



Neta & Peter (21-02-2001)
Kommentar
Fra : Neta & Peter


Dato : 21-02-01 13:13

Jeg har ikke stor erfaring med madlavning til mange, men regner man
fetaosten med har i 405 gram mad fra toppen af kostpyramiden pr næse. I
betragtning af at det altsammen er kødprodukter uden noget spild vil jeg
mene at det er alt for meget, hvis da ca. halvdelen er kvinder og de ikke
allesammen er skovarbejdere. Halvdelen ville IMHO være nok, eller ca 250
gram.
Derimod virker mænden af tilbehør -150 gram flødekartofler - rimelig nok,
hvis da brødet er got og rigeligt. Men jeg tror 50 gram rå pasta pr næse er
for meget, medmindre det tilberedes som en lækker, færdiglavet pastasalat.

Jeg ville iøvrigt lave en portion Á la Greque-grøntsager (grønne bønner
f.eks.). Kog følgende op (gang op efter behov):

3/4 dl vand
1 1/2 dl olivenolie
2 1/2 dl hvidvin
saft af 1/2 citron
2 fed knust hvidløg
2 laubær
1 kvist frisk timian
3 duske persille
1 tsk salt
5 peberkorn, 1 tsk korianderfrø, 1 tsk fennikekfrø -alt knust i morteren.
- der kan også tilsættes 70 gram koncentreret tomatpure, hvis man vil.

Heri kan plumpes 1- 1 1/2 kg grøntsager, 1 eller to forskellige slags
højest: Grønne bønner kan bruges (frosne), eller champignons, kartofler,
porrer, forkogte hvide bønner, bladselleri, artiskokker (hvis man havde
råd).... Søde ting som gulerødder, peberfrugt etc er ikke så godt.

De koges knap møre, (beregn kogetid hvis i bruger forskellige grønstager)
afkøles i marinaden og serveres .Kan laves dagen før.

I øvrigt har jeg erfaring for, at folk ikke bruger særligt meget dressing
når der er tag-selv saltabord. Principielt bryder jeg mig ikke om salatbord,
færdigblandet salat er en meget større oplevelse. Coleslaw er en god ide.

En anden lækker ting er at rulle baconen om kyllingelever eller svedsker i
stedet for cocktailpølser.

Og så mangler i da en kage!!!

God fest!

Peter




Gitte Sørensen (21-02-2001)
Kommentar
Fra : Gitte Sørensen


Dato : 21-02-01 18:49

Wed, 21 Feb 2001 12:12:43 GMT, skrev "Neta & Peter" <pwesth@hum.ku.dk>

>En anden lækker ting er at rulle baconen om kyllingelever eller svedsker i
>stedet for cocktailpølser.

Eller muslinger (uden skal !!) med bacon om = Angels on Horseback

>Og så mangler i da en kage!!!

En frugttærte kan være en lækker afslutning og kan sagtens laves dagen
i forvejen:
Mørdejsbund bages i bradepande. Pensles med et tyndt lag chokolade,
når den er afkølet (så bliver bunden ikke så let blød), et lag
kagecreme lægges ud over, frugt (frisk eller henkogt, f.eks. banan,
pære, fersken, vindruer, henkogt ananas, syltede kirsebær o.s.v. men
undlad rå ananas og kiwi, da de indeholder enzymer, der ødelægger
geléen, der skal over til sidst) skåret i skiver/tern lægges over
(brug fantasien og læg frugterne i flotte mønstre). Til sidst hældes
et lag æblejuice (med smeltet husblas i) ud over frugterne og det skal
nu bare have lov at stå, til det stivner.
Servér med creme fraiche (evt. tilsmagt med vanillesukker) og/eller
flødeskum til.

--
Gitte Sørensen gitte@superbruger.dk

Besøg min hjemmeside med galleri (tegning & akvarel), fotos,
rejser og madopskrifter http://home.worldonline.dk/~cgsorens

Neta & Peter (21-02-2001)
Kommentar
Fra : Neta & Peter


Dato : 21-02-01 22:51

"Gitte Sørensen" <gitte@superbruger.dk> skrev i en meddelelse
news:pcv79tclmhipr3ac0g1htl4lgshi3ds5dp@4ax.com...
> Wed, 21 Feb 2001 12:12:43 GMT, skrev "Neta & Peter" <pwesth@hum.ku.dk>
>
> >En anden lækker ting er at rulle baconen om kyllingelever eller svedsker
i
> >stedet for cocktailpølser.
>
> Eller muslinger (uden skal !!) med bacon om = Angels on Horseback

Jep - svesker med bacon om er "Devils on a horseback". Jeg ved ikke hvad man
kalder dem med kyllingelever - The Holy Ghost on a horseback?

P



Peter W. Bosse (22-02-2001)
Kommentar
Fra : Peter W. Bosse


Dato : 22-02-01 04:30

"Gitte Sørensen" <gitte@superbruger.dk> skrev i meddelandet:
>
> En frugttærte kan være en lækker afslutning ....
>
> men undlad rå ananas og kiwi, da de indeholder enzymer,
> der ødelægger geléen,

Rå ananas og kiwi ødelægger ikke geléen, når blot man istedet for at
hælde geléen direkte på frugterne... laver en gelé først, smører det ud
på et stort stykke stift plastic og lader det stivne. Når geléen er
stivnet (skal være *helt* hårdt og stift) så løfter man op i plasticen
sammen med den fastsiddende gelé, og så klasker man med geléen nedad,
hele molevitten oven på frugttærten, trækker plasticen af og skærer
kanten til. På den måde bliver det mere akkurat og det er noget der
holder. - Færdig arbejde!
NB: De videnskabelige detaljer er udeladt.

PS: Man kan evt. komme en sjat sprut i geléen for smagens skyld.
Eller endnu bedre, - køb et lille glas ribsgelé, æblegelé o.a. - smelt
det i en gryde og brug dette som overtræksgelé. -Voila!
"Husk det med plasticen, -for sådan gør din bager".

--
Mvh.
Peter W. Bosse

De berømte:
2 kokke-viskestykker i den kraftige kvalitet,
100% bomuld, sort-, grøn- eller blåternede,
50x100 cm, pr. pakke 20,-. -NETTO-



René Hjorth (22-02-2001)
Kommentar
Fra : René Hjorth


Dato : 22-02-01 12:32

Wed, 21 Feb 2001 18:48:53 +0100 skrev Gitte Sørensen
<gitte@superbruger.dk>

Hej Gitte Sørensen,

>Eller muslinger (uden skal !!) med bacon om = Angels on Horseback

Majeh, det skal nu være østers for at være korrekt. Lidt lissom at de
fleste bagere skulle have et slag over fingrene når de kalder deres
smørkage for en smørkage

Mvh,
René
www.rene.hjorth.com

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408881
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste