---

Vi har i øjeblikket på et kollegium i København en 4 Mbit/s
fiberforbindelse hos TDC med et forbrug på 500 GB/måned. Da vi i sin
tid fik etableret fiberforbindelsen, fik vi tilsagn om, at vi for
relativt begrænsede omkostninger kunne få hævet båndbredden, men nu
kræver TDC en for os uacceptabelt høj pris for større båndbredde.

Vi har visse trafikbegrænsninger, så vi regner med at kunne holde
forbruget rimelig uændret. Vi ville desuden sætte pris på at kunne få
512 IP-adresser. (Har hos TDC 6 C-klasser, men vi kan klare os med
mindre.)

Vi er på udkig efter forbindelser i størrelsesordenen 50-100 Mbit/s.

Er der nogle erfaringer med udbydere, der kan levere et sådan produkt?

--
Morten Bakkedal

---

It seems Morten Bakkedal wrote:
> Vi har i øjeblikket på et kollegium i København en 4 Mbit/s
> fiberforbindelse hos TDC med et forbrug på 500 GB/måned.

Det er da ikke så meget - kun lidt over 1,5 Mbps i gennemsnitlig
belastning.

Problemet er måske, at linjen er helt fyldt op i myldretiden?

> Vi har visse trafikbegrænsninger, så vi regner med at kunne holde
> forbruget rimelig uændret.

Hvordan forventer I at gøre det? Når I vil have mere båndbredde,
må det vel skyldes, at jeres forbindelse er overbelastet, og det
er jo et udtryk for, at det reelle behov for trafikvolumen er
større end det, I oplever nu.

> Vi ville desuden sætte pris på at kunne få
> 512 IP-adresser. (Har hos TDC 6 C-klasser, men vi kan klare os med
> mindre.)

IP-adresser kan alle udbydere skaffe jer, hvis I har et
dokumenteret behov.

> Vi er på udkig efter forbindelser i størrelsesordenen 50-100 Mbit/s.

Enhver fornuftig udbyder vil tage sig godt betalt for at levere
en accessforbindelse på den størrelse. Du kan roligt indstille
dig på at skulle betale *meget* mere, end I gør for jeres
nuværende fire Mbps.

Er du på udkig efter en løsning, hvor I betaler pr. overført
byte, eller vil du have 100 Mbps flatrate? Sidstnævnte vil være
vanvittigt dyrt, men selv med forbrugsbetaling må du indstille
dig på at hive det store læder frem, når du vil have en stor
båndbredde på accessforbindelsen.

Hvis TDC er udelukket, så er der ikke så mange at vælge i mellem.
Telia, Tele2, Song, COLT og måske UUNet er de mest oplagte.

--
Simon Skals <spam@gid.dk>
"Never attribute to competence what can adequately be explained by luck."

---

Simon Skals <spam@gid.dk> writes:

>> Vi ville desuden sætte pris på at kunne få
>> 512 IP-adresser. (Har hos TDC 6 C-klasser, men vi kan klare os med
>> mindre.)
>
> IP-adresser kan alle udbydere skaffe jer, hvis I har et
> dokumenteret behov.

Ja, men jeg tror det bliver *meget* svært at dokumentere et behov for
512 IP adresser på et kollegie (hvor mange bor der?) Desuden er det
nemt teknisk muligt at opstille en løsning via proxy/NAT der ikke
kræver nær så mange IP adresser.

>> Vi er på udkig efter forbindelser i størrelsesordenen 50-100 Mbit/s.
>
> Enhver fornuftig udbyder vil tage sig godt betalt for at levere
> en accessforbindelse på den størrelse. Du kan roligt indstille
> dig på at skulle betale *meget* mere, end I gør for jeres
> nuværende fire Mbps.
>
> Er du på udkig efter en løsning, hvor I betaler pr. overført
> byte, eller vil du have 100 Mbps flatrate? Sidstnævnte vil være
> vanvittigt dyrt, men selv med forbrugsbetaling må du indstille
> dig på at hive det store læder frem, når du vil have en stor
> båndbredde på accessforbindelsen.
>
> Hvis TDC er udelukket, så er der ikke så mange at vælge i mellem.
> Telia, Tele2, Song, COLT og måske UUNet er de mest oplagte.

Vi undersøgte på et tidspunkt det her i Aalborg, vi var ca. 900
brugere og havde bestemt os for en 34MBit forbindelse, baseret på
vores nuværende forbrug plus lidt ekstra. Det ville koste os
ca. 450kkr om året for flatrate hos Telia + godt 60kkr i oprettelse
(domain, router og lign)

Vi har pt. ikke indgået aftale da vi endnu ikke er smidt af vores
nuværende forbindelse (proxy'et netværk gennem uni)

/Thomas

--
/"\ | Human Knowledge Belongs To The World
\ / | -- Milo Hoffman in "AntiTrust"
x |
/ \ <-- (ASCII Ribbon Campain against html emails and postings!)

---

It seems Thomas Rasmussen wrote:
> Ja, men jeg tror det bliver *meget* svært at dokumentere et behov for
> 512 IP adresser på et kollegie (hvor mange bor der?)

Hvis der er 3-400 beboere, burde den være til at køre hjem.

> Desuden er det
> nemt teknisk muligt at opstille en løsning via proxy/NAT der ikke
> kræver nær så mange IP adresser.

Men der er ingen god grund til, at beboerne på et kollegie skulle
nøjes med en NAT'et løsning, når ADSL-udbyderne i disse tider
kaster IP-adresser i grams til deres kunder.

--
Simon Skals <spam@gid.dk>
"Never attribute to competence what can adequately be explained by luck."

---

Simon Skals <spam@gid.dk> writes:

> It seems Thomas Rasmussen wrote:
> > Ja, men jeg tror det bliver *meget* svært at dokumentere et behov for
> > 512 IP adresser på et kollegie (hvor mange bor der?)
>
> Hvis der er 3-400 beboere, burde den være til at køre hjem.

Der bor 1000 på kollegiet. Ca. 600 har en computer med adgang til
Internettet.

--
Morten Bakkedal

---

Morten Bakkedal skrev i news:87r8gsqdiw.fsf@sputnik.groenjord.dk:

> Simon Skals <spam@gid.dk> writes:
>> Hvis der er 3-400 beboere, burde den være til at køre hjem.

Ja, men hvis man skal være helt strikt hedder det sig jo at man først bør
se om der er anden mulighed. Og NetMeeting og ICQ kan faktisk godt køre bag
NAT, hvis man vel at mærke har en ordentlig NAT-enhed.

> Der bor 1000 på kollegiet. Ca. 600 har en computer med adgang til
> Internettet.

Vi bruger p.t. een (1) IP-adresse til ca. 250-300 bagvedliggende klienter
(der alle vil på samme tid - det er skoler). Så 2-4 stykker skulle kunne
gøre det. lol


/Peter Rathlev
--
------
"Det jeg skriver her er min egen og ikke min arbejdsgivers mening"
Min stregkode er: | ||| || ||

---

It seems Peter Rathlev wrote:
>> Simon Skals <spam@gid.dk> writes:
>>> Hvis der er 3-400 beboere, burde den være til at køre hjem.
>
> Ja, men hvis man skal være helt strikt hedder det sig jo at man først bør
> se om der er anden mulighed. Og NetMeeting og ICQ kan faktisk godt køre bag
> NAT, hvis man vel at mærke har en ordentlig NAT-enhed.

Man skal overveje andre muligheder, men i Mortens tilfælde ser
der ud til at være gode argumenter for at skrotte
alternativerne, navnligt at det vil være en forringelse ift. den
eksisterende service.

Om man har 300 ADSL-brugere eller 300 kollegiebeboere, er jo i
praksis det samme.

--
Simon Skals <spam@gid.dk>
"Never attribute to competence what can adequately be explained by luck."

---

On Thu, 22 Aug 2002 09:42:42 +0000 (UTC), Simon Skals <spam@gid.dk>
wrote:

>Om man har 300 ADSL-brugere eller 300 kollegiebeboere, er jo i
>praksis det samme.

.... bortset fra at hver af de 300 ADSL-brugere har besluttet sig for
et konkret produkt: Internet-access.

Har man et kollegie, vil der efterhånden typisk være netstik på alle
værelser, og der vil flytte folk til eller fra. Man kan ikke helt på
samme måde sige, at samtlige 1.000 på et kollegie flytter dertil pga.
Internet-access.

Spørgsmålet er så også, om man kan argumentere for om man i teorien
skal argumentere for at man skal have 600 IP-adresser (antallet af
computere) eller om man skal have 1.000 IP-adresser (antallet af
beboere, inkl. dem, der aldrig får en computer), hvis vi ser bort fra
netstørrelser et øjeblik.

--
- Peter Brodersen

---

It seems Peter Brodersen wrote:
>>Om man har 300 ADSL-brugere eller 300 kollegiebeboere, er jo i
>>praksis det samme.
>
> ... bortset fra at hver af de 300 ADSL-brugere har besluttet sig for
> et konkret produkt: Internet-access.

Morten anfører, at der er 1.000 beborere på kollegiet, 600 med
netadgang og ca. 300 samtidige brugere i myldretiden.

Vil du ikke mene, at folk har besluttet sig for internet-access,
når de er online?

> Har man et kollegie, vil der efterhånden typisk være netstik på alle
> værelser, og der vil flytte folk til eller fra. Man kan ikke helt på
> samme måde sige, at samtlige 1.000 på et kollegie flytter dertil pga.
> Internet-access.

Nej, men har man 600 beboere, der betaler for internet-access, så
er sagen jo bøf.

> Spørgsmålet er så også, om man kan argumentere for om man i teorien
> skal argumentere for at man skal have 600 IP-adresser (antallet af
> computere) eller om man skal have 1.000 IP-adresser (antallet af
> beboere, inkl. dem, der aldrig får en computer), hvis vi ser bort fra
> netstørrelser et øjeblik.

Har man 600 betalende brugere, kan man fint tillade sig at bede
om 600 IP-adresser - og hvis man forstår at udtrykke sig
fornuftigt, vil man også få dem. Man kan endda også bede om lidt
ekstra, da procentdelen af internet-brugere blandt beboerne med
garanti er stigende.

Noget andet er så, om man fra kollegieadministrationens side
ønsker at levere et produkt med fast IP. Det ønsker Morten & Co
vist ikke, da de kun skal bruge 512 IP-adresser til 600 beboere.

--
Simon Skals <spam@gid.dk>
"Never attribute to competence what can adequately be explained by luck."

---

Simon Skals <spam@gid.dk> writes:

> Har man 600 betalende brugere, kan man fint tillade sig at bede
> om 600 IP-adresser - og hvis man forstår at udtrykke sig
> fornuftigt, vil man også få dem. Man kan endda også bede om lidt
> ekstra, da procentdelen af internet-brugere blandt beboerne med
> garanti er stigende.

Internet-adgangen betales over huslejen af alle 1000 beboere. Desuden
er der intet, der hindrer, at en beboer sætter flere computere op, og
derved lægger beslag på flere IP-adresser.

> Noget andet er så, om man fra kollegieadministrationens side
> ønsker at levere et produkt med fast IP. Det ønsker Morten & Co
> vist ikke, da de kun skal bruge 512 IP-adresser til 600 beboere.

Vi tilbyder faktisk fast IP, men vi har anslået, at hvis vi ikke
kaster dem ud til højre og venstre, som vi gør nu, og f.eks. kræver en
begrundelse som at man vil sætte en server op, for at man kan få en
fast IP, så skulle det være muligt at tilbyde inden for rammen af de
512 IP-adresser.

Vores hidtidige anstrengelser med at finde en ny udbyder er strandet
efter at vi har bedt om 2048 IP-adresser, hvor vi så får beskeder:
"Søg hos RIPE om IP-adresser før vi kan give jer et tidbud." Det har
vi så gjort, men har ikke hørt noget fra RIPE endnu. Derfor det lavere
antal IP-adresser.

--
Morten Bakkedal

---

It seems Morten Bakkedal wrote:
> Vores hidtidige anstrengelser med at finde en ny udbyder er strandet
> efter at vi har bedt om 2048 IP-adresser, hvor vi så får beskeder:
> "Søg hos RIPE om IP-adresser før vi kan give jer et tidbud." Det har
> vi så gjort, men har ikke hørt noget fra RIPE endnu. Derfor det lavere
> antal IP-adresser.

Det er et direkte åndssvagt råd, da I som slutbrugere slet ikke
kan ansøge om IP-adresser selv.

Jeg ved ikke, hvilken adresse hos RIPC NCC I har skrevet til, men
forvent ikke et brugbart svar. En ansøgning om IP-adresser *skal*
gå gennem jeres internet-udbyder.

--
Simon Skals <spam@gid.dk>
"Never attribute to competence what can adequately be explained by luck."

---

"Peter Rathlev" <prNO@SPAMacu-aarhus.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns9271D9696C992prathlevacu@212.54.64.135...
> Morten Bakkedal skrev i news:87r8gsqdiw.fsf@sputnik.groenjord.dk:
"klip"
> Ja, men hvis man skal være helt strikt hedder det sig jo at man først bør
> se om der er anden mulighed. Og NetMeeting og ICQ kan faktisk godt køre
bag
> NAT, hvis man vel at mærke har en ordentlig NAT-enhed.
>
> > Der bor 1000 på kollegiet. Ca. 600 har en computer med adgang til
> > Internettet.
>
> Vi bruger p.t. een (1) IP-adresse til ca. 250-300 bagvedliggende klienter
> (der alle vil på samme tid - det er skoler). Så 2-4 stykker skulle kunne
> gøre det. lol
>
>
> /Peter Rathlev
> --
> ------
> "Det jeg skriver her er min egen og ikke min arbejdsgivers mening"
> Min stregkode er: | ||| || ||

Man kunne også lave den løsning med en 1-to-1 NAT via en
dynamisk pool der så dropper IPadressen hvis clienten ikke har været
online-aktiv mere end 5 min. Dermed mindskes brugen af eksterne
IPadresser meget.

--
mvh

Martin
Jeg repræsenterer med dette indlæg mig selv og ikke UNI-C

---

"Martin Damberg" <martin.damberg@uni-c.dk> skrev i en meddelelse
news:Zi699.78$Ds5.1332@news.get2net.dk...
> Man kunne også lave den løsning med en 1-to-1 NAT via en
> dynamisk pool der så dropper IPadressen hvis clienten ikke har været
> online-aktiv mere end 5 min. Dermed mindskes brugen af eksterne
> IPadresser meget.

Hvori består fordelen ved denne løsning fremfor tildeling med DHCP?

--
Martin Højriis Kristensen - http://www.makr.dk/?usenet
Usenetstatistik pr. 19/8 - http://www.makr.dk/?usenetstats
Jeg repræsenterer med dette indlæg mig selv og ikke TDC Internet

---

"Martin Højriis Kristensen" <usenet@makr.dk> skrev i en meddelelse
news:3d654aab$0$87301$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> "Martin Damberg" <martin.damberg@uni-c.dk> skrev i en meddelelse
> news:Zi699.78$Ds5.1332@news.get2net.dk...
> > Man kunne også lave den løsning med en 1-to-1 NAT via en
> > dynamisk pool der så dropper IPadressen hvis clienten ikke har været
> > online-aktiv mere end 5 min. Dermed mindskes brugen af eksterne
> > IPadresser meget.
>
> Hvori består fordelen ved denne løsning fremfor tildeling med DHCP?
>
> --
> Martin Højriis Kristensen - http://www.makr.dk/?usenet
> Usenetstatistik pr. 19/8 - http://www.makr.dk/?usenetstats
> Jeg repræsenterer med dette indlæg mig selv og ikke TDC Internet
>
>
Andre på nettet kunne i teorien køre en DHCPserver og dermed skabe noget
møj/udu.

--
mvh

Martin
Jeg repræsenterer med dette indlæg mig selv og ikke UNI-C

---

"Martin Damberg" <martin.damberg@uni-c.dk> skrev i en meddelelse
news:8uk99.7$up6.348@news.get2net.dk...
> Andre på nettet kunne i teorien køre en DHCPserver og dermed skabe
noget
> møj/udu.

Den slags kan man jo forhindre. Man kører jo nok under ingen
omstændigheder et simpelt switchet net på et så stort LAN

--
Martin Højriis Kristensen - http://www.makr.dk/?usenet
Usenetstatistik pr. 19/8 - http://www.makr.dk/?usenetstats
Jeg repræsenterer med dette indlæg mig selv og ikke TDC Internet

---

It seems Morten Bakkedal wrote:
>> Hvis der er 3-400 beboere, burde den være til at køre hjem.
>
> Der bor 1000 på kollegiet. Ca. 600 har en computer med adgang til
> Internettet.

Hvis I har 600 brugere med netadgang og kan måle 300 samtidige
brugere i myldretiden, vil jeg mene, I har et dokumenteret behov
for 512 IP-adresser.

--
Simon Skals <spam@gid.dk>
"Never attribute to competence what can adequately be explained by luck."

---

Simon Skals <spam@gid.dk> writes:

> It seems Morten Bakkedal wrote:
> > Vi har i øjeblikket på et kollegium i København en 4 Mbit/s
> > fiberforbindelse hos TDC med et forbrug på 500 GB/måned.
>
> Det er da ikke så meget - kun lidt over 1,5 Mbps i gennemsnitlig
> belastning.
>
> Problemet er måske, at linjen er helt fyldt op i myldretiden?

Ja, forbindelsen er helt fyldt ud i mange timer om dagen.

> > Vi har visse trafikbegrænsninger, så vi regner med at kunne holde
> > forbruget rimelig uændret.
>
> Hvordan forventer I at gøre det? Når I vil have mere båndbredde,
> må det vel skyldes, at jeres forbindelse er overbelastet, og det
> er jo et udtryk for, at det reelle behov for trafikvolumen er
> større end det, I oplever nu.

Det er klart. Og hvis vi ikke havde de nævnte trafikbegrænsninger
ville en øget båndbredde helt klart give anledning til et meget større
forbrug. Vores ønske er dog først og fremmest at give den almindelige
bruger kortere svartider og større overførselshastigheder. Det er et
problem for os, når svartiderne i spidsbelastningsperioderne bliver
store, hvilket f.eks. gør det svært at bruge forbindelsen til
SSH/Telnet og umuligt til online gaming.

> > Vi ville desuden sætte pris på at kunne få
> > 512 IP-adresser. (Har hos TDC 6 C-klasser, men vi kan klare os med
> > mindre.)
>
> IP-adresser kan alle udbydere skaffe jer, hvis I har et
> dokumenteret behov.

Vi har analyseret vores nuværende forbrug og kommet frem til, at
antallet af samtidige brugere af Internettet ligger mellem 100 og 300
i løbet af et døgn. Jeg ved ikke om det er dokumentation
nok. Selvfølgelig ville det være muligt at klare sig med et par
IP-adresser og så bruge NAT, men så ville f.eks. overførsel af filer
og tale over ICQ/MSN Messenger være umulig. Desuden ville det være en
forringelse for vores brugere i forhold til den nuværende situation.

> Er du på udkig efter en løsning, hvor I betaler pr. overført
> byte, eller vil du have 100 Mbps flatrate? Sidstnævnte vil være
> vanvittigt dyrt, men selv med forbrugsbetaling må du indstille
> dig på at hive det store læder frem, når du vil have en stor
> båndbredde på accessforbindelsen.

Som jeg har forstået det, er det primært forbruget, der koster penge
for udbyderne, og ikke hastigheden. Desuden har vi jo allerede
etableret det krævede fiberudstyr. Da vi føler, at vi har god kontrol
over vores forbrug, ville det være naturligt at betale pr. forbrug.

Desværre kan TDC ikke tilbyde os en sådan løsning, men kun flatrate.

--
Morten Bakkedal

---

Overvejet en proxy til http (det må da kunne give noget???) ?

--
Regards, Peter Larsen - GratisDNS.dk

---

"Peter Larsen" <mail@czar.dk> writes:

> Overvejet en proxy til http (det må da kunne give noget???) ?

Der bruges allerede proxy. Dog ikke påtvunget (= port 80 er ikke
blokeret).

Det giver også ganske rigtigt en ikke betydelig reduktion af
http-trafikken.

--
Morten Bakkedal

---

Morten Bakkedal skrev i news:87n0rgrq1r.fsf@sputnik.groenjord.dk:

> Der bruges allerede proxy. Dog ikke påtvunget (= port 80 er ikke
> blokeret).

Overvej eventuelt en transparent proxy. Hvis bare alle klienter bagved kan
forstå at sende HTTP/1.1 requests så er der ingen ko på isen.

> Det giver også ganske rigtigt en ikke betydelig reduktion af
> http-trafikken.

Det var ikke meget... Eller mente du _u_betydelig?

--
------
"Det jeg skriver her er min egen og ikke min arbejdsgivers mening"
Min stregkode er: | ||| || ||

---

Morten Bakkedal <news20020523@bakkeland.dk> writes:

>> IP-adresser kan alle udbydere skaffe jer, hvis I har et
>> dokumenteret behov.
>
> Vi har analyseret vores nuværende forbrug og kommet frem til, at
> antallet af samtidige brugere af Internettet ligger mellem 100 og 300
> i løbet af et døgn. Jeg ved ikke om det er dokumentation
> nok. Selvfølgelig ville det være muligt at klare sig med et par
> IP-adresser og så bruge NAT, men så ville f.eks. overførsel af filer
> og tale over ICQ/MSN Messenger være umulig. Desuden ville det være en
> forringelse for vores brugere i forhold til den nuværende situation.

NAT osv. forhindre ikke ICQ/MSN og lign. protokoller. Langt de fleste
af sådanne tjester fungere ganske fint uden at du nødvendigvis har en
offentlig IP adresse. Desuden kan man også overveje sikkerhed og
lign. hvis man på et så stort netværk smider 600 PC'ere direkte på
uden nogen som helst beskyttelse! Ikke alle "normale" brugere gider
installere en firewall eller AV software.

> Som jeg har forstået det, er det primært forbruget, der koster penge
> for udbyderne, og ikke hastigheden. Desuden har vi jo allerede
> etableret det krævede fiberudstyr. Da vi føler, at vi har god kontrol
> over vores forbrug, ville det være naturligt at betale pr. forbrug.
>
> Desværre kan TDC ikke tilbyde os en sådan løsning, men kun flatrate.

Hvordan har I da tænkt Jer at holde styr på hvor meget data der bliver
downloaded? Vil I lukke hele forbindelsen den 20. i en måned hvis I
der når 500GB? Tro mig! Hvis folk har fornuftig hastighed hele tiden
så bliver der hentet data hele tiden! Og så er 500GB altså ikke ret
meget! Taler af erfaring.

/Thomas

--
/"\ | Human Knowledge Belongs To The World
\ / | -- Milo Hoffman in "AntiTrust"
x |
/ \ <-- (ASCII Ribbon Campain against html emails and postings!)

---

Thomas Rasmussen <simpsons@kom.auc.dk> writes:

> NAT osv. forhindre ikke ICQ/MSN og lign. protokoller. Langt de fleste
> af sådanne tjester fungere ganske fint uden at du nødvendigvis har en
> offentlig IP adresse.

Hvordan vil du starte en overførsel af en fil via ICQ/MSN/program-xyz,
hvis både modtager og afsender sidder bag en NAT'et forbindelse?

> Desuden kan man også overveje sikkerhed og lign. hvis man på et så
> stort netværk smider 600 PC'ere direkte på uden nogen som helst
> beskyttelse! Ikke alle "normale" brugere gider installere en
> firewall eller AV software.

Der er en firewall mellem det lokale netværk og Internettet. Dog
blokeres i øjeblikket kun trafik til portene 138-139 (NetBIOS).

> Hvordan har I da tænkt Jer at holde styr på hvor meget data der bliver
> downloaded? Vil I lukke hele forbindelsen den 20. i en måned hvis I
> der når 500GB?

Man skal have en konto på netværket for at kunne komme på
Internettet. Hver konto har tilknyttet en vis mængde trafik
pr. måned. Ved overskridelse lukkes kontoen.

> Og så er 500GB altså ikke ret meget!

Det er vores nuværende forbrug. Men ja, det vil nok stige. Så lad os
sige 1000 GB da.

--
Morten Bakkedal

---

On 21 Aug 2002 20:18:48 +0200, Morten Bakkedal wrote:

> Simon Skals <spam@gid.dk> writes:
>
>> Er du på udkig efter en løsning, hvor I betaler pr. overført byte,
>> eller vil du have 100 Mbps flatrate? Sidstnævnte vil være vanvittigt
>> dyrt, men selv med forbrugsbetaling må du indstille dig på at
>> hive det store læder frem, når du vil have en stor båndbredde på
>> accessforbindelsen.
>
> Som jeg har forstået det, er det primært forbruget, der koster penge
> for udbyderne, og ikke hastigheden.

Det er peak belastning som er afgørende for dimensionering af netværket.

> Desuden har vi jo allerede etableret det krævede fiberudstyr. Da
> vi føler, at vi har god kontrol over vores forbrug, ville det være
> naturligt at betale pr. forbrug.
>
> Desværre kan TDC ikke tilbyde os en sådan løsning, men kun flatrate.

Øh ? Det lyder MEGET mærkeligt, prøv at få fat i en anden sælger ...

--
Jesper Skriver, CCIE #5456
FreeBSD committer

---

It seems Morten Bakkedal wrote:
>> Hvordan forventer I at gøre det? Når I vil have mere båndbredde,
>> må det vel skyldes, at jeres forbindelse er overbelastet, og det
>> er jo et udtryk for, at det reelle behov for trafikvolumen er
>> større end det, I oplever nu.
>
> Det er klart. Og hvis vi ikke havde de nævnte trafikbegrænsninger
> ville en øget båndbredde helt klart give anledning til et meget større
> forbrug. Vores ønske er dog først og fremmest at give den almindelige
> bruger kortere svartider og større overførselshastigheder. Det er et
> problem for os, når svartiderne i spidsbelastningsperioderne bliver
> store, hvilket f.eks. gør det svært at bruge forbindelsen til
> SSH/Telnet og umuligt til online gaming.

Ja, ok, det regnede jeg også med.

> Vi har analyseret vores nuværende forbrug og kommet frem til, at
> antallet af samtidige brugere af Internettet ligger mellem 100 og 300
> i løbet af et døgn. Jeg ved ikke om det er dokumentation
> nok. Selvfølgelig ville det være muligt at klare sig med et par
> IP-adresser og så bruge NAT, men så ville f.eks. overførsel af filer
> og tale over ICQ/MSN Messenger være umulig. Desuden ville det være en
> forringelse for vores brugere i forhold til den nuværende situation.

Hvis I har op til 300 samtidige brugere og ikke vil risikere
flaskehalse, bør I kunne få 512 IP-adresser.

> Som jeg har forstået det, er det primært forbruget, der koster penge
> for udbyderne, og ikke hastigheden.

Udbyderne er nødt til at dimensionere efter spidsbelastning, og
derfor er det dyrt for dem at give jer en snabel på fx 100 Mbps.

> Desuden har vi jo allerede
> etableret det krævede fiberudstyr. Da vi føler, at vi har god kontrol
> over vores forbrug, ville det være naturligt at betale pr. forbrug.

Forbrugsbetaling er helt sikkert vejen frem, men selv det vil
blive en dyrere fornøjelse med 50 eller 100 Mbps access frem for
fire Mbps.

> Desværre kan TDC ikke tilbyde os en sådan løsning, men kun flatrate.

Det lyder lidt besynderligt...

--
Simon Skals <spam@gid.dk>
"Never attribute to competence what can adequately be explained by luck."

---

Morten Bakkedal <news20020523@bakkeland.dk> wrote:

>bruger kortere svartider og større overførselshastigheder. Det er et
>problem for os, når svartiderne i spidsbelastningsperioderne bliver
>store, hvilket f.eks. gør det svært at bruge forbindelsen til
>SSH/Telnet og umuligt til online gaming.

Man kan opnå betydelig gevinst ved at shape / prioritere trafikken
hvis lad os sige man mener et vist forbrugsmønster skal prioriteres
højere end andet.

Kig f.eks. på Packetshaper fra Packeteer eller Netenforcer fra Allot.
De koster pebernødder i forhold til 50 og 100 Mbps forbindelser.

Men man skal naturligvis ikke være blind for at nogle gange er
løsningen simpelthen mere båndbredde. Caching, shaping o.l. er
naturligvis kun effektivt til en vis grænse.

--
Lars Kim Lund
http://www.net-faq.dk/

---

Lars Kim Lund <lkl@fabel.dk> wrote in message news:<j4f9muk8faol0ilh3ss317frc1gop8pglv@sunsite.auc.dk>...

Versuch www.etinc.com für eine kosteneffektivere Lösung

> Morten Bakkedal <news20020523@bakkeland.dk> wrote:
>
> >bruger kortere svartider og større overførselshastigheder. Det er et
> >problem for os, når svartiderne i spidsbelastningsperioderne bliver
> >store, hvilket f.eks. gør det svært at bruge forbindelsen til
> >SSH/Telnet og umuligt til online gaming.
>
> Man kan opnå betydelig gevinst ved at shape / prioritere trafikken
> hvis lad os sige man mener et vist forbrugsmønster skal prioriteres
> højere end andet.
>
> Kig f.eks. på Packetshaper fra Packeteer eller Netenforcer fra Allot.
> De koster pebernødder i forhold til 50 og 100 Mbps forbindelser.
>
> Men man skal naturligvis ikke være blind for at nogle gange er
> løsningen simpelthen mere båndbredde. Caching, shaping o.l. er
> naturligvis kun effektivt til en vis grænse.

---

Simon Skals <spam@gid.dk> writes:

> Hvis TDC er udelukket, så er der ikke så mange at vælge i mellem.
> Telia, Tele2, Song, COLT og måske UUNet er de mest oplagte.

Bør vi have nogle betænkeligheder ved UUNet, der jo er en del af
WorldCom, set i lyset af WorldComs betalingsstandsning? At dømme efter
informationerne på deres hjemmeside ser de meget seriøst ud.

--
Morten Bakkedal

---

On 21 Aug 2002 21:15:28 +0200, Morten Bakkedal wrote:

> Simon Skals <spam@gid.dk> writes:
>
>> Hvis TDC er udelukket, så er der ikke så mange at vælge i mellem.
>> Telia, Tele2, Song, COLT og måske UUNet er de mest oplagte.
>
> Bør vi have nogle betænkeligheder ved UUNet, der jo er en del af
> WorldCom, set i lyset af WorldComs betalingsstandsning? At dømme efter
> informationerne på deres hjemmeside ser de meget seriøst ud.

Teknisk er der ikke noget galt med dem - men det er nok ikke umuligt at
de lider samme skæbne som f.eks. TeleGlobe.

De lukkede hele deres europæiske netværk ...

--
Jesper Skriver, CCIE #5456
FreeBSD committer

---

On Wed, 21 Aug 2002 16:16:39 +0000 (UTC), Simon Skals <spam@gid.dk>
wrote:

>Hvis TDC er udelukket, så er der ikke så mange at vælge i mellem.
>Telia, Tele2, Song, COLT og måske UUNet er de mest oplagte.

Hvor stor en linie kan CC levere, siden du udelukker din egen
arbejdsplads?

--
news.milli.dk fører pga. HD problem på min arbejdsmaskine
kun de grupper jeg selv følger mere eller mindre med i.

---

Morten Bakkedal <news20020523@bakkeland.dk> writes:

> Vi har i øjeblikket på et kollegium i København en 4 Mbit/s
> fiberforbindelse hos TDC med et forbrug på 500 GB/måned.

Har I overvejet at blive koblet på forskningsnettet? Om det er
fordelagtigt afhænger selvfølgelig lidt af hvad det er for nogle
mennesker der bor på kollegiet, og I vil stadig skulle købe access til
nogle af beboerne andre steder, men det kan de finde ud af andre
steder, så kan I vel også.

Jeg ved fx at kollegierne ved DTU er koblet på forskningsnettet. Der
er vist lidt information på deres hjemmeside: <http://www.k-net.dk/>.

--
Jacob - www.bunk.cc
Avoid reality at all costs.

---

Jacob Bunk Nielsen <spam@bunk.cc> writes:

> Morten Bakkedal <news20020523@bakkeland.dk> writes:
>
>> Vi har i øjeblikket på et kollegium i København en 4 Mbit/s
>> fiberforbindelse hos TDC med et forbrug på 500 GB/måned.
>
> Har I overvejet at blive koblet på forskningsnettet? Om det er
> fordelagtigt afhænger selvfølgelig lidt af hvad det er for nogle
> mennesker der bor på kollegiet, og I vil stadig skulle købe access til
> nogle af beboerne andre steder, men det kan de finde ud af andre
> steder, så kan I vel også.
>
> Jeg ved fx at kollegierne ved DTU er koblet på forskningsnettet. Der
> er vist lidt information på deres hjemmeside: <http://www.k-net.dk/>.

Nu er det kollegie jeg bor på her i Aalborg også på Forskningsnettet,
og der er ift. det der er beskrevet i denne tråd, meget stor forskel
på hvad der vil virke. Fx. så køre vi alt gennem proxy (dvs. vi har
kun http og ftp via proxy, alt andet er lukket!) så jeg tror ikke det
er en holdbar løsning for dem (antaget at de virkelig vil have public
IP adresser, hvilket ikke kan lade sig gøre på f-nettet). Desuden kan
jeg slet ikke se at k-net.dk omtaler f-nettet, der står umiddelbart
kun at de har forbindelse til uni-2's net.

Mvh
Thomas

--
/"\ | Human Knowledge Belongs To The World
\ / | -- Milo Hoffman in "AntiTrust"
x |
/ \ <-- (ASCII Ribbon Campain against html emails and postings!)

---

Jacob Bunk Nielsen <spam@bunk.cc> writes:

> Har I overvejet at blive koblet på forskningsnettet?

Vi har allerede en 2 Mbps linie til forskningsnettet. Som jeg har
forstået det, kan denne ikke opgraderes, og der er desuden
begrænsninger på hvilken slags trafik de tillader (som trafik fra
fildelingsprogrammer).

--
Morten Bakkedal

---

Thomas Rasmussen <simpsons@kom.auc.dk> writes:
> Jacob Bunk Nielsen <spam@bunk.cc> writes:
>
>> Jeg ved fx at kollegierne ved DTU er koblet på forskningsnettet. Der
>> er vist lidt information på deres hjemmeside: <http://www.k-net.dk/>.
>
> Nu er det kollegie jeg bor på her i Aalborg også på Forskningsnettet,
> og der er ift. det der er beskrevet i denne tråd, meget stor forskel
> på hvad der vil virke. Fx. så køre vi alt gennem proxy (dvs. vi har
> kun http og ftp via proxy, alt andet er lukket!) så jeg tror ikke det
> er en holdbar løsning for dem (antaget at de virkelig vil have public
> IP adresser, hvilket ikke kan lade sig gøre på f-nettet).

Jeg kender kun DTU-kollegiernes netværk fordi jeg har en del
studiekammerater der bor derude, men så vidt jeg ved, så har de alle
offentlige adresser. Det meste er dog vist begrænset, så ting foregår
gennem en proxyserver eller en SOCKS-server. Men jeg ved i hvert fald
at de kan spille og sende/modtage filer med ICQ og meget mere.

En af deres netværksadministratorer holdt i øvrigt et foredrag i
SSLUG-regi om trafficshaping med Linux for ikke så længe siden. Der
ligger lidt billeder og noget information på
<http://www.sslug.dk/moede/hygge/2002-06-11/>. Faktisk lader det til
at man også nogenlunde kan se hvordan de har skruet det sammen med at
sende trafikken for DTU-studerende i en retning og resten i en anden
retning. Jeg kan dog ikke huske om det helt var sådan deres setup så
ud eller det blot var et eksempel baseret på deres setup.

> Desuden kan jeg slet ikke se at k-net.dk omtaler f-nettet, der står
> umiddelbart kun at de har forbindelse til uni-2's net.

OK - jeg har ikke læst siden nærmere, men jeg ved at de har
forbindelse gennem DTU's net, og dermed forskningsnettet. Forbindelsen
gennem UNI2 er til alle dem der ikke læser på en videregående
uddannelse eller noget i den retning (eller var det for alle dem der
ikke læser ved DTU?).

--
Jacob - www.bunk.cc
You are taking yourself far too seriously.

---

Jacob Bunk Nielsen <spam@bunk.cc> writes:

> Jeg kender kun DTU-kollegiernes netværk fordi jeg har en del
> studiekammerater der bor derude, men så vidt jeg ved, så har de alle
> offentlige adresser.

Det er det enkelte universitet der beslutter hvordan de vil fordele
IP-adresser og om kollegierne skal køre på offentlige eller private
adresser. Hvis de får brug for yderligere offentlige adresser bliver
de dog typisk udsat for et grundigt krydsforhør og nogle urimelige
dokumentationskrav, før de kan få adresser.

--
Peter B. Juul, o.-.o "Har nogen lagt mærke til, hvordan de tre Back to the
The RockBear. ((^)) future-film hænger sammen? Det er helt vildt sejt, og
I speak only 0}._.{0 man skal næsten se dem i sammenhæng, for at få det hele
for myself. O/ \O med." - bruger på Laserdiskens forum.

---

"Jacob Bunk Nielsen" <spam@bunk.cc> skrev i en meddelelse
news:spamdrop+m3vg621y72.fsf@paven.bunk.cc...
> Jeg kender kun DTU-kollegiernes netværk fordi jeg har en del
> studiekammerater der bor derude, men så vidt jeg ved, så har de alle
> offentlige adresser. Det meste er dog vist begrænset, så ting foregår
> gennem en proxyserver eller en SOCKS-server. Men jeg ved i hvert fald
> at de kan spille og sende/modtage filer med ICQ og meget mere.

Det er korrekt at vi alle har offentlige adresser,
Trafikken kører, hvis man er DTU-studerende, igennem DTU (ca. 100Mbits) og
hvis man ikke er DTU-studerende gennem en ekstern kommerciel linie (2-4
Mbits mener jeg), Vi kører Webtrafik gennem Proxy, det er muligt at benytte
SOCKS5-serverne eller at logge på Steen (der er vores firewall).


--
MvH

Gregers Petersen
http://disclaimer.gpweb.dk