I anledning af fastelavn, en lille opskrift på...
Fastelavns strutter:
30 g gær
100 g smør
3 dl mælk
1 tsk salt
1 tsk sukker
ca. 500 g hvedemel
Gæren smuldres. Mælken varmes til 35° og gæren udrøres heri. Smørret
smeltes, og alle ingredienser tilsættes, og dejen æltes, til den er
blank og smidig og slipper bord og hænder. Dejen dækkes med et klæde og
stilles til hævning et lunt sted i ca. 45 minutter, til den har nået den
dobbelte størrelse. Dejen slås ned, æltes let igennnem, trilles ud til
en stang, som deles i passende stykker, der formes til boller. I hver
bolle klippes et ret dybt kryds. De fremkomne snipper foldes ud til
siden og strutterne vendes og stilles på en smurt bageplade. De
efterhæves 15-20 minutter. Strutterne pensles med sammenpisket æg og
bages derefter ved 225° i cirka 25 minutter.
Tip: Bank i bunden af brødet;
når det giver en hul lyd fra sig, er det færdigt.
Go' fornøjelse!
--
Mvh.
Peter W. Bosse
Landets fødevareregioner skal igen på jagt efter dagligvarer,
der ikke holder, hvad de lover. Stor kampagne mod vildledning
starter i næste måned. Synderne risikerer bødestraf.
|