Fastelavnsboller (10 stk.)
1 dl. mælk
3 spsk sukker (melis)
1 æg
85 g smør
35 g gær
240-250 g mel
Fyld, vanillecreme af:
2 æggeblommer
3 spsk sukker
2 top tsk mel
vanillesukker
2-2,5 dl fløde
Start med at lune mælken, heri kommes ægget og smørret. Så røres gæren ud,
men pas på, mælken må ikke være for varm.
Nu blandes sukker og melet i, og dejen æltes til den er blank.
Rulles så ud til en stor plade, der deles i 10 firkanter.
Ovenpå hver firkant lægges en klat vanillecreme, der laves på denne måde:
Æggeblommerne piskes med sukker, fløden røres i skiftevis med melet. Alt
piskes godt, varmes igennem, uden at koge, og smages til med vanillesukker.
Når cremen er lagt på, foldes de fire hjørner sammen ind over cremen. Bollen
vendes og stilles på sammenføjningen på en smurt bageplade.
Hæver lunt og tildækket i ca. 25 minutter. Pensles med æg, bages ved 225
grader i ca. 10 minutter.
Før servering kommes lidt glasur ovenpå hver bolle.
Velbekomme.
Preben.
|