---

      Hej Gruppe :)

   Åh ja, det er jo et herligt vejr og solen skinner og det er
ulideligt varmt indendøre medmindre man kan lufte ud - dette har flere
gange ført til at jeg har siddet fuldkommen stiv med hjertet oppe i
halsen fordi enten Oscar eller Mulle har været på noget nær en
selvmordsmission med hovedet helt ude mellem tremmerne på vores
franske altaner for at kigge på fuuuuugle.... Dem har vi en del af
hernede - og de der svaler flytter sig jo ganske snapt - de ender med
at drætte ud af dørene en dag *Ryste på hovedet*
   Nåeh, men - alt i alt fandt vi så ud af at de jo ikke var ret
så heltemodige så vi kunne godt ha hoveddøren stående åben - repos'en
er trods alt ikke helt så nem at falde ned af og sådan - der er ret
fast grund under fødderne og sådan noget. Som sagt så gjort - og vi
grinede meget den sommer over at de ikke turde gå ret mange skridt
udenfor. Derfor var vi heller ikke i tvivl om at hvis de skulle vove
sig ned ad trappen ville de nok ikke gå ret langt så vi var rolige....
   Men ack - det er en stor og grusom verden vi lever i! Første
gang Oscar vover sig ned ad trappen møder hun en af nabolagets andre
katte og redder sig et ordentlig lag tæsk :/ Heldigvis er det
overfladiske skrammer som vi ikke gør noget andet ved end at holde øje
med og de er da også helet fint nu.
   Ergo holder vi misserne lidt mere inde og holder noget mere
øje med dem de næste gange de er ude - indtil i går... En lille hund
gør en smule og Oscar ræææææser ind (Hun kommer ikke længere end
repos'en) - intet spor af Mulle men hun er jo osse huset lille seje
dame (Dominante lille møgkat ;) så styr på det - de er trods alt vant
til lyden af underboens lille puddel. Men der går en times tid og
Mulle er intetsteds at se.... Vi kalder og rasler med madposen men
ikke noget spor af Mulle.
   Da den efterhånden er blevet henad midnat er kæresten meget
bekymret mens jeg i hvert fald er sikker på at vi nok skal høre hende
hvis hun er i nærheden (Damens stemmeorgan er ikke sådan lige til at
høre - som hun beviste en dag hun lige smuttede ud på en 2 minutters
tur da jeg skulle smide kattegrusposen ud på trappen - "Den der dør
var ikke lukket for 2 minuttersiden og jeg kan ikke tro at det er
andet end en fejl at den er det nu!" ..... ;) . Men vi leder
naturligvis stadig efter katten - kalder og rasler med madposen. Oscar
benytter sig af situationen og opfører sig som dronning af huset og
pludselig mener vi begge at kunne høre en miaven - svag men
umiskendelig. Mislingen er helt sikkert i nærheden. Efter længere tids
søgen (En halv times tid eller så) opdager vi så at hun sidder mellem
underboen og dennes nabos haver. Et plankeværk med et trådhegn bag
holder hende spærret inde på en side og underboens hæk med et trådhegn
mere holder hende næsten spærret inde på den anden side - yderligere
raslen og kalden får hende blot til at kalde højere - men så ved vi da
hvor hun er og det er da noget.
   Madskålen blir sat på terrassen - men katten tør ikke komme ud
den stakkel. Ergo fortrækker vi indendørs og jeg går i seng - jeg
skulle jo trods alt på job der dagen efter og jo mere ro der er om
hende jo bedre efter min mening. Til sidst åbner damen så op for
organet i al dets lydstyrke og jeg må ud af sengen og ned og kigge -
og minsanten er mislingen kommet så langt frem at jeg endelig kan
komme bag hende og genne hende op ad trappen. Endelig kan man gå i
seng. 2 minutter efter mens vi lige udveksler et par lettede godnatkys
kommer katten så naturligvis spankulerende som om det i hvert fald
ikke var hende der havde sidder og jamret sig i en hæk i over 2 timer
...... Ack ja ;)


/Trine.
What We Do in Life Echoes in Eternity.

---

åh ja de kære små katte, det der gør det lidt mere besværligt at lufte ud er
når man har en lille ny, der tror at den kan det hele.
Det var a godt i fandt ud af hver hun var, de skal nok komme frem når der
bliver ro, for de ved godt hvor de bor, eller som jeg siger, hvor den
tjenestefolk er, eller madmor "skaffedyr", som de kalder os *SS*, men det
var da godt hun kom hjem, så I kunne få lidt ro og søvn.
mvh
Linda og tre spilopmager
"Trine Stubbe Teglbjærg" <snoe@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:l7d6ju82n1d59pq2hfm9rqc0mnp7j2e9s6@4ax.com...
> Hej Gruppe :)
>
> Åh ja, det er jo et herligt vejr og solen skinner og det er
> ulideligt varmt indendøre medmindre man kan lufte ud - dette har flere
> gange ført til at jeg har siddet fuldkommen stiv med hjertet oppe i
> halsen fordi enten Oscar eller Mulle har været på noget nær en
> selvmordsmission med hovedet helt ude mellem tremmerne på vores
> franske altaner for at kigge på fuuuuugle.... Dem har vi en del af
> hernede - og de der svaler flytter sig jo ganske snapt - de ender med
> at drætte ud af dørene en dag *Ryste på hovedet*
> Nåeh, men - alt i alt fandt vi så ud af at de jo ikke var ret
> så heltemodige så vi kunne godt ha hoveddøren stående åben - repos'en
> er trods alt ikke helt så nem at falde ned af og sådan - der er ret
> fast grund under fødderne og sådan noget. Som sagt så gjort - og vi
> grinede meget den sommer over at de ikke turde gå ret mange skridt
> udenfor. Derfor var vi heller ikke i tvivl om at hvis de skulle vove
> sig ned ad trappen ville de nok ikke gå ret langt så vi var rolige....
> Men ack - det er en stor og grusom verden vi lever i! Første
> gang Oscar vover sig ned ad trappen møder hun en af nabolagets andre
> katte og redder sig et ordentlig lag tæsk :/ Heldigvis er det
> overfladiske skrammer som vi ikke gør noget andet ved end at holde øje
> med og de er da også helet fint nu.
> Ergo holder vi misserne lidt mere inde og holder noget mere
> øje med dem de næste gange de er ude - indtil i går... En lille hund
> gør en smule og Oscar ræææææser ind (Hun kommer ikke længere end
> repos'en) - intet spor af Mulle men hun er jo osse huset lille seje
> dame (Dominante lille møgkat ;) så styr på det - de er trods alt vant
> til lyden af underboens lille puddel. Men der går en times tid og
> Mulle er intetsteds at se.... Vi kalder og rasler med madposen men
> ikke noget spor af Mulle.
> Da den efterhånden er blevet henad midnat er kæresten meget
> bekymret mens jeg i hvert fald er sikker på at vi nok skal høre hende
> hvis hun er i nærheden (Damens stemmeorgan er ikke sådan lige til at
> høre - som hun beviste en dag hun lige smuttede ud på en 2 minutters
> tur da jeg skulle smide kattegrusposen ud på trappen - "Den der dør
> var ikke lukket for 2 minuttersiden og jeg kan ikke tro at det er
> andet end en fejl at den er det nu!" ..... ;) . Men vi leder
> naturligvis stadig efter katten - kalder og rasler med madposen. Oscar
> benytter sig af situationen og opfører sig som dronning af huset og
> pludselig mener vi begge at kunne høre en miaven - svag men
> umiskendelig. Mislingen er helt sikkert i nærheden. Efter længere tids
> søgen (En halv times tid eller så) opdager vi så at hun sidder mellem
> underboen og dennes nabos haver. Et plankeværk med et trådhegn bag
> holder hende spærret inde på en side og underboens hæk med et trådhegn
> mere holder hende næsten spærret inde på den anden side - yderligere
> raslen og kalden får hende blot til at kalde højere - men så ved vi da
> hvor hun er og det er da noget.
> Madskålen blir sat på terrassen - men katten tør ikke komme ud
> den stakkel. Ergo fortrækker vi indendørs og jeg går i seng - jeg
> skulle jo trods alt på job der dagen efter og jo mere ro der er om
> hende jo bedre efter min mening. Til sidst åbner damen så op for
> organet i al dets lydstyrke og jeg må ud af sengen og ned og kigge -
> og minsanten er mislingen kommet så langt frem at jeg endelig kan
> komme bag hende og genne hende op ad trappen. Endelig kan man gå i
> seng. 2 minutter efter mens vi lige udveksler et par lettede godnatkys
> kommer katten så naturligvis spankulerende som om det i hvert fald
> ikke var hende der havde sidder og jamret sig i en hæk i over 2 timer
> ..... Ack ja ;)
>
>
> /Trine.
> What We Do in Life Echoes in Eternity.

---

On Tue, 16 Jul 2002 01:09:02 +0200, "Linda" <l.jeppesen@tdcadsl.dk>
wrote:

>åh ja de kære små katte, det der gør det lidt mere besværligt at lufte ud er
>når man har en lille ny, der tror at den kan det hele.

   Ja, nu er det ellers ikke fordi at de er så små og nye mere ;)
De er trods alt et par halvadstadige damer på 1½ år. Men nogen
frygtelige pjok! Alt i alt tog det da osse mere end 2 timer at komme
ud af lejligheden og ned af trappen og de der små 10 meter ind i
gården inden den lille ryffer kom væltende og Mulle blev bange.

>Det var a godt i fandt ud af hver hun var, de skal nok komme frem når der
>bliver ro, for de ved godt hvor de bor, eller som jeg siger, hvor den
>tjenestefolk er, eller madmor "skaffedyr", som de kalder os *SS*, men det
>var da godt hun kom hjem, så I kunne få lidt ro og søvn.

   Problemet med at de kommer frem når der er ro er så at man
lidt er nødt til at have døren stående åben hvis man nu vil være
sikker på at mis osse kan komme ind - og med de mængder af katte vi
har rendende i området så er det ikke sikkert at det er tilrådeligt.
;)



/Trine.
What We Do in Life Echoes in Eternity.

---

Jeg kender det godt med alle de katte der render rundt i områdt. Det gælder
osse ældre katte.
mvh
Linda

"Trine Stubbe Teglbjærg" <snoe@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:p1i8juoevjisriibokv1uione4k37nilqi@4ax.com...
> On Tue, 16 Jul 2002 01:09:02 +0200, "Linda" <l.jeppesen@tdcadsl.dk>
> wrote:
>
> >åh ja de kære små katte, det der gør det lidt mere besværligt at lufte ud
er
> >når man har en lille ny, der tror at den kan det hele.
>
> Ja, nu er det ellers ikke fordi at de er så små og nye mere ;)
> De er trods alt et par halvadstadige damer på 1½ år. Men nogen
> frygtelige pjok! Alt i alt tog det da osse mere end 2 timer at komme
> ud af lejligheden og ned af trappen og de der små 10 meter ind i
> gården inden den lille ryffer kom væltende og Mulle blev bange.
>
> >Det var a godt i fandt ud af hver hun var, de skal nok komme frem når der
> >bliver ro, for de ved godt hvor de bor, eller som jeg siger, hvor den
> >tjenestefolk er, eller madmor "skaffedyr", som de kalder os *SS*, men det
> >var da godt hun kom hjem, så I kunne få lidt ro og søvn.
>
> Problemet med at de kommer frem når der er ro er så at man
> lidt er nødt til at have døren stående åben hvis man nu vil være
> sikker på at mis osse kan komme ind - og med de mængder af katte vi
> har rendende i området så er det ikke sikkert at det er tilrådeligt.
> ;)
>
>
>
> /Trine.
> What We Do in Life Echoes in Eternity.

---

Hejsa!
Det var godt at det gik godt alligevel.
Vi havde vores mislinger med ude på græsplænen i sæle, og det var de slet
ikke stolte af Til gengæld har de fundet ud af at der er noget der er
farligere end os, så de gemmer sig faktisk ikke under sofaen mere
Nu skal vi bare lige lære at flytte os lidt hurtigere når de kommer fræsende


Kari

---

On Tue, 16 Jul 2002 09:40:09 +0200, "Kari Eiffert"
<Kari.Eiffert@tdcadsl.dk> wrote:


>Det var godt at det gik godt alligevel.

   Det sjoveste var jo så at 2 minutter efter var mis igen på
toppen af verden - jagtede søster lidt og spankulerede rundt som om
det da i hvert fald ikke var noget....

>Vi havde vores mislinger med ude på græsplænen i sæle, og det var de slet
>ikke stolte af Til gengæld har de fundet ud af at der er noget der er
>farligere end os, så de gemmer sig faktisk ikke under sofaen mere
>Nu skal vi bare lige lære at flytte os lidt hurtigere når de kommer fræsende
>

   Vi tør slet slet ikke forsøge os med seler. Først og fremmest
går vores ikke med halsbånd - og har aldrig båret sådan et stykke
"værktøj" - dernæst så tror jeg desværre at vi skræmmer livet af dem
hvis vi gør det. Bortset fra det så bor vi ikke lige ud til vej osv.
og hunde skal (Og bliver det osse) føres i snor på området. Desuden
kommer de ikke under nogen omstændigheder ud hvis vi ikke er hjemme.
:)


/Trine.
What We Do in Life Echoes in Eternity.