/ Forside / Teknologi / Hardware / Mac / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Mac
#NavnPoint
UlrikB 4810
kipros 1675
Klaudi 1010
myg 920
pifo 907
Stouenberg 838
molokyle 830
Bille1948 815
rotw 760
10  EXTERMINA.. 750
Pokkers, nu problemer under 9.1
Fra : Henrik Münster


Dato : 13-02-01 21:50

Jeg er bare så sur, så sur. Eller rettere, så er jeg både ked af
det og ærgerlig. Jeg hader, når det driller. Nu havde jeg lige fået
installeret Mac OS 9.1DK efter en komplet oprydning på harddisken og
geninstallering af alt. Det er faktisk et stort arbejde, men bagefter
kørte det bare som det skulle. Det har simpelthen kørt perfekt i hele
otte dage, og jeg var så glad. Men så i går aftes stak det store onde
bøvl-med-systemet spøgelse sit grimme hoved frem igen. ØV!
Jeg ved ikke, om I andre kender det med, at der er noget, der
ikke er helt i orden. Det er mange gange småting, som kun en mor ville
opdage (eller en opmærskom Mac-bruger). F.eks. var jeg under System 7.1
ude for, at teksten i programmenuen blev engelsk i stedet for dansk.
Under 8.5 eller 8.6 ville markøren pludseligt ikke forsvinde, når jeg
skrev f.eks. i MacSOUP, men den flimrede i stedet i takt med mine
anslag. Det var heller ikke til at slippe af med det problem. Hvad
skyldes disse småproblemer? Det må jo være en fil, der går i stykker,
når den læses og skrives til harddisken. Der er jo tale om meget små
elektriske signaler, der danner de enkelte bit, og man kan vel godt
forestille sig, at et enkelt signal glipper i ny og næ.
Nå, men mit aktuelle problem er, at computeren fryser, når jeg
vil ringe op med Remote Access (ARA). Det sker aldrig første gang, efter
iMac er startet, men anden eller evt. en senere gang. Det aktive program
fryser og må tvangslukkes. Man kan ikke ringe op igen, og computeren vil
ikke lukke. Den lukker programmer fint, og man kan gemme data, men den
bliver så hængende i Finder. Beder man den igen om at lukke, siger den,
at lukning er igang, og man skal vente. Jeg har efterhånden lært at
gemme det, jeg er igang med. Jeg har prøvet at miste lange e-mail eller
news-indlæg. Jeg har tidligere spurgt om det her i gruppen, men ingen
kunne rigtigt svare. Problemet begyndte efter længere tids brug af
9.0.4. Efter at have prøvet alt uden effekt, så reformaterede jeg og
installerede nyt system. Det hjalp kun et par dage. Så lærte jeg at leve
med fænomenet. Jeg glædede mig til 9.1, og netop for at undgå problemet
igen, købte jeg en komplet 9.1 cd, reformaterede og installerede helt
nyt system. Som sagt kørte det perfekt indtil i går aftes, og jeg var
bare så glad. Nu er jeg tilbage i den gamle suppedas, og jeg har spildt
en masse tid foruden 159,- kr. til en system-cd. Det eneste, jeg har
fået ud af det, er menuen "Vinduer" i Finder, og den kunne man da godt
savne en gang imellem før.
Et andet lille problem, der er dukket op, vedrører AppleWorks
5.0.4. Det er ikke noget, der generer, og som sagt opdager man det kun,
hvis man kender computeren godt. Normalt dukker der en forklaring til
knapperne på knapbjælken op, når man lader markøren hvile over en knap.
Det sker ikke mere. Desuden kan jeg ikke vælge AppleWorks-hjælp. Den
siger, at arkivet "AppleWorks-hjælp" ikke findes. Det kan ski' da ikke
bare sådan forsvinde. Problemet har været der før under 9.0.4, men
forsvandt under 9.1. Nu er det også tilbage igen.
Jeg er spændt på, om andre kender lignende fænomener. For ikke
at blive regnet for at være helt gal, vil jeg vente med at nævne, at
sent om aftenen, når alt er stille, kan jeg høre markøren bevæge sig hen
over skærmen, hvis jeg lægger øret tæt til.
--
Venlig hilsen
Henrik Münster
Esbjerg

 
 
Hans H.V. Hansen (13-02-2001)
Kommentar
Fra : Hans H.V. Hansen


Dato : 13-02-01 23:13

Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:

.....
> Jeg er spændt på, om andre kender lignende fænomener. For ikke
> at blive regnet for at være helt gal, vil jeg vente med at nævne, at
> sent om aftenen, når alt er stille, kan jeg høre markøren bevæge sig hen
> over skærmen, hvis jeg lægger øret tæt til.

Hej Henrik!

Jeg kan desværre ikke svare konkret [da jeg stadig er den glade 7.6.1
bruger! ]
Men jeg nikker alligevel genkendende til meget af, hvad du beretter: Jeg
har i den seneste måneds tid forsøgt at installere/køre Linux på en
(ældre) PC, som jeg har arvet fra min søn, og det er i sandhed også en
(la....angstrakt) proces med adskillige op- og især nedture!

Men for nu ikke at være helt OT kan jeg da lige 'trøste' dig med et
tilsvarende, kraftigt irritationsmoment fra min 7.5.5-tid (var det
vist?): Af og til fik jeg på uforklarlig vis skubbet et vindues
titellinie op under menubjælken, så jeg hverken kunne flytte eller lukke
det! At genstarte computeren hjalp ikke stort, for når jeg genåbnede det
pgl. vindue, sad det jo stadig fast deroppe! Og jeg var
tilsyneladende den eneste, der oplevede noget sådant?

Men forresten: Hvad er seneste nyt vedr. den genstartende 6100??


--
med venlig hilsen
Hans

Morten Reippuert Knu~ (14-02-2001)
Kommentar
Fra : Morten Reippuert Knu~


Dato : 14-02-01 17:53

Hans H.V. Hansen <h2vh@post6.tele.dk> wrote:

> Af og til fik jeg på uforklarlig vis skubbet et vindues
> titellinie op under menubjælken, så jeg hverken kunne flytte eller lukke
> det! At genstarte computeren hjalp ikke stort, for når jeg genåbnede det
> pgl. vindue, sad det jo stadig fast deroppe! Og jeg var
> tilsyneladende den eneste, der oplevede noget sådant?

så skriver man bare et applescript der flytter vinduet

--
Venlig hilsen Morten Reippuert Knudsen

Rigtige mænd tager ikke backup!

Hans H.V. Hansen (15-02-2001)
Kommentar
Fra : Hans H.V. Hansen


Dato : 15-02-01 07:20

Morten Reippuert Knudsen <reippuert@mac.com> wrote:

> så skriver man bare et applescript der flytter vinduet

Jow! [] - det var der vist også en venlig sjæl, der foreslog, men
SVJH, kunne jeg ikke rigtigt få computeren til at _udføre_ det!

Nå, problemet blev jo omsider løst på én eller anden måde - faktisk
husker jeg ikke længere præcis hvordan!!


--
med venlig hilsen
Hans

Reynard Fox (15-02-2001)
Kommentar
Fra : Reynard Fox


Dato : 15-02-01 20:41

In article <1eouzzd.1xbby8s1oth2zyN%h2vh@post6.tele.dk>,
h2vh@post6.tele.dk (Hans H.V. Hansen) wrote:

> Morten Reippuert Knudsen <reippuert@mac.com> wrote:
>
> > så skriver man bare et applescript der flytter vinduet
>
> Jow! [] - det var der vist også en venlig sjæl, der foreslog, men
> SVJH, kunne jeg ikke rigtigt få computeren til at _udføre_ det!
>
> Nå, problemet blev jo omsider løst på én eller anden måde - faktisk
> husker jeg ikke længere præcis hvordan!!
Det er faktisk muligt, at flytte et vindue uden at kunne se den øverste
vandrette vindue-bjælke. -Man kan også flytte et vindue ved, at trække i
den nederste vandrette bjælke, eller en af de lodrette bjælker.
Områderne man kan trække i, på de nævnte bjælker, er ikke mere end 5 til
6 pixel bredt, så det kan godt være lidt besværligt at ramme rigtigt :)

....Man har ikke brug for AppleScript for at få dette trick til at
fungere ;)

Mvh
Reynard …:·

--
....more controversial than Oolon Coluphid's trilogy
of philosophical blockbusters: Where God Went Wrong,
Some More Of God's Greatest Mistakes,
and Who Is This God Person Anyway?

Henrik Münster (15-02-2001)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 15-02-01 22:44

Reynard Fox <canis_vulpes@hotmail.com> wrote:

> Det er faktisk muligt, at flytte et vindue uden at kunne se den øverste
> vandrette vindue-bjælke. -Man kan også flytte et vindue ved, at trække i
> den nederste vandrette bjælke, eller en af de lodrette bjælker.
> Områderne man kan trække i, på de nævnte bjælker, er ikke mere end 5 til
> 6 pixel bredt, så det kan godt være lidt besværligt at ramme rigtigt :)
>
> ...Man har ikke brug for AppleScript for at få dette trick til at
> fungere ;)

Nej, men så vidt jeg husker har man brug for et relativt nyt
styresystem, og Hans havde problemet under System 7.5.5.
--
Venlig hilsen
Henrik Münster
Esbjerg

Henrik Münster (15-02-2001)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 15-02-01 00:02

Hans H.V. Hansen <h2vh@post6.tele.dk> wrote:

> Men forresten: Hvad er seneste nyt vedr. den genstartende 6100??

Det hører vel hjemme i en anden tråd. Jeg har haft lidt travlt
de sidste dage. Som nævnt har jeg købt et batteri, og jeg fik sat det i
i dag. Det hjalp ligesom lidt på opstarten. Blæseren ser ud til at køre,
så måske skal den være varm indeni. I dag kørte den fint, men jeg havde
ikke tid til at have den kørende længe. Til gengæld er der stadig
problemer med SCSI-forbindelse til min PowerBook. Jeg kan gøre alt på
PowerBook fra PM6100 undtagen at kopiere til den. Jeg kan flytte, slette
og kopiere filer fra PowerBook, så nogen kommunikation er der altså.
--
Venlig hilsen
Henrik Münster
Esbjerg

Simple (14-02-2001)
Kommentar
Fra : Simple


Dato : 14-02-01 11:51

Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:

> Nå, men mit aktuelle problem er, at computeren fryser, når jeg
> vil ringe op med Remote Access (ARA)....

Eftersom jeg er på kabelmodem (skulle du ikke også tage at komme det?),
så har jeg ikke problemer med ARA, men jeg mindes at have set problemet
og jeg tror løsninge lå i at fjerne og sidenhen genopbygge preferencerne
til Remote Access.

Stig

------------------------------------------
Mailto:stigleerbeck@mac.com
http://www.SimpleSoft.dk - http://www.MacPeriferi.dk

Henrik Münster (15-02-2001)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 15-02-01 00:07

Simple <simple@software.dk> wrote:

> Eftersom jeg er på kabelmodem (skulle du ikke også tage at komme det?),
> så har jeg ikke problemer med ARA, men jeg mindes at have set problemet
> og jeg tror løsninge lå i at fjerne og sidenhen genopbygge preferencerne
> til Remote Access.

Det vil jeg også gerne. Vi har jo Esenet over fællesantennen her
i Esbjerg <http://www.esenet.dk>, og det fungerer vist godt. Men vi bor
i en tjenestebolig og det er således sygehuset, der står som abonnement
hos Tele Danmark og på fællesantennen. Desuden har vi købt en grund, og
vi skal til at bygge hus meget snart. Jeg gider derfor ikke installere
en hel masse og ordne en masse papirarbejde, når det alligevel skal
laves om om nogle få måneder. Når vores hus er bygget, så skal vi have
kabelmodem og netværk og Airport og en masse små søde Mac'er
--
Venlig hilsen
Henrik Münster
Esbjerg

Erik Aalund (15-02-2001)
Kommentar
Fra : Erik Aalund


Dato : 15-02-01 13:21

Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:
> Når vores hus er bygget, så skal vi have
> kabelmodem og netværk og Airport og en masse små søde Mac'er

Venter I jer?

--
Venlig Hilsen
Erik Aalund
mail@erik-aalund.dk
http://home19.inet.tele.dk/aalund1

Henrik Münster (15-02-2001)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 15-02-01 22:44

Erik Aalund <mail@erik-aalund.dk> wrote:

> Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:
> > Når vores hus er bygget, så skal vi have
> > kabelmodem og netværk og Airport og en masse små søde Mac'er
>
> Venter I jer?

Nej, men du kan vente dig >:-|
--
Venlig hilsen
Henrik Münster
Esbjerg

Den Store Grønne Øgl~ (16-02-2001)
Kommentar
Fra : Den Store Grønne Øgl~


Dato : 16-02-01 13:25

Erik Aalund <mail@erik-aalund.dk> wrote:

> Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:
> > Når vores hus er bygget, så skal vi have
> > kabelmodem og netværk og Airport og en masse små søde Mac'er
>
> Venter I jer?

Newton'er!

--
- Peter

http://www.titancity.com/lib/
- et friere, billigere og BEDRE Danmark!

Martin Edlich (14-02-2001)
Kommentar
Fra : Martin Edlich


Dato : 14-02-01 22:00

In article <1eose2c.96uh7612nhmi8N%henrik@muenster.dk>,
henrik@muenster.dk (Henrik Münster) wrote:

> Nå, men mit aktuelle problem er, at computeren fryser, når jeg
> vil ringe op med Remote Access (ARA).

Har du en Epson printer?

--
MVH
Martin Edlich

Henvendelser til min e-mail adresse vil blive besvaret kort, men uhøfligt
(medmindre jeg selv er ude om det, og det er Off Topic).

Henrik Münster (14-02-2001)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 14-02-01 22:13

Martin Edlich wrote:

> In article <1eose2c.96uh7612nhmi8N%henrik@muenster.dk>,
> henrik@muenster.dk (Henrik Münster) wrote:
>
> > Nå, men mit aktuelle problem er, at computeren fryser, når jeg
> > vil ringe op med Remote Access (ARA).
>
> Har du en Epson printer?

Ja, det har jeg da godt nok. En Stylus 740. Men den står på en hylde under
bordet, så min iMac ikke kan se den.
--
Med venlig hilsen
Henrik Münster
Centralsygehuset Esbjerg/Varde


Martin Edlich (14-02-2001)
Kommentar
Fra : Martin Edlich


Dato : 14-02-01 22:59

In article <3A8AF4DB.9D574A1C@muenster.dk>, Henrik Münster
<henrik@muenster.dk> wrote:

> Men den står på en hylde under bordet, så min iMac ikke kan se den.

Det betyder nu ikke så meget om din iMac kan se den

Til din information, kan jeg nævne at der er en laaaang tråd i et af
foraene på MacFixit om OS 9.x, Epson printere og ARA.

Konkusionen man kan drage af indlæggene der, er at kombinationen er
noget skidt, samt at Epson ikke har tænkt sig at gøre det store for at
løse problemet.
Flere har med succes brugt FreePPP i stedet for.

--
MVH
Martin Edlich

Henvendelser til min e-mail adresse vil blive besvaret kort, men uhøfligt
(medmindre jeg selv er ude om det, og det er Off Topic).

Henrik Münster (15-02-2001)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 15-02-01 00:02

Martin Edlich <newsspam@mail.edlich.dk> wrote:

> In article <3A8AF4DB.9D574A1C@muenster.dk>, Henrik Münster
> <henrik@muenster.dk> wrote:
>
> > Men den står på en hylde under bordet, så min iMac ikke kan se den.
>
> Det betyder nu ikke så meget om din iMac kan se den

Hvorfor skriver den så: "Looking for printer."?

> Til din information, kan jeg nævne at der er en laaaang tråd i et af
> foraene på MacFixit om OS 9.x, Epson printere og ARA.
>
> Konkusionen man kan drage af indlæggene der, er at kombinationen er
> noget skidt, samt at Epson ikke har tænkt sig at gøre det store for at
> løse problemet.

Jeg var jo lige ved at købe en Canon printer, da min Epson
svigtede for nylig, men et lyst hovede gav mig det gode råd at give den
lidt fedt, og siden har den kørt fint. Så nu hænger jeg altså på den.

> Flere har med succes brugt FreePPP i stedet for.

Tager du gas på mig? Findes det endnu? Det har jeg ikke brugt
siden System 7.1. Men det var måske en billigere mulighed end en ny
printer, og egentligt en meget nærliggende løsning, når nu ARA driller.
Hvad enten det så skyldes Epson eller ej. Hvorfor har jeg mon ikke tænkt
på det før. Fungerer det godt med en moderne Mac? Nå ja, det gør det
vel, når du anbefaler det. Jeg må undersøge det.
--
Venlig hilsen
Henrik Münster
Esbjerg

Martin Edlich (15-02-2001)
Kommentar
Fra : Martin Edlich


Dato : 15-02-01 00:19

In article <1eouf8g.q65wfi1n070m0N%henrik@muenster.dk>,
henrik@muenster.dk (Henrik Münster) wrote:

> Hvorfor skriver den så: "Looking for printer."?

Fnis

> Jeg var jo lige ved at købe en Canon printer, da min Epson
> svigtede for nylig, men et lyst hovede gav mig det gode råd at give den
> lidt fedt, og siden har den kørt fint. Så nu hænger jeg altså på den.

Undskyld...

> Tager du gas på mig? Findes det endnu? Det har jeg ikke brugt
> siden System 7.1. Men det var måske en billigere mulighed end en ny
> printer, og egentligt en meget nærliggende løsning, når nu ARA driller.
> Hvad enten det så skyldes Epson eller ej. Hvorfor har jeg mon ikke tænkt
> på det før. Fungerer det godt med en moderne Mac? Nå ja, det gør det
> vel, når du anbefaler det. Jeg må undersøge det.

Mener at det var ver. 2.6.2 de brugte, den skulle kune findes via
Versiontracker.

--
MVH
Martin Edlich

Henvendelser til min e-mail adresse vil blive besvaret kort, men uhøfligt
(medmindre jeg selv er ude om det, og det er Off Topic).

Henrik Münster (15-02-2001)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 15-02-01 22:44

Martin Edlich <newsspam@mail.edlich.dk> wrote:

> In article <1eouf8g.q65wfi1n070m0N%henrik@muenster.dk>,
> henrik@muenster.dk (Henrik Münster) wrote:
>
> > Jeg var jo lige ved at købe en Canon printer, da min Epson
> > svigtede for nylig, men et lyst hovede gav mig det gode råd at give den
> > lidt fedt, og siden har den kørt fint. Så nu hænger jeg altså på den.
>
> Undskyld...

Ja, jeg er altså snart ved at være træt af, at du altid er så
klog. Her i aften har jeg jeg testet din oplysning. Jeg har ringet op
flere gange uden problemer. Så printede jeg noget ud, og da jeg så
ringede op igen, frøs computeren. Selv om det ikke fjerner problemet, er
det da dejligt at have fundet årsagen. Jeg har slet ikke tænkt på, at
der kunne være en sammenhæng mellem mit modem og printeren. Når jeg ved
det, er det jo ikke noget problem at genstarte computeren efter jeg har
printet, hvis jeg skal ringe op til Internettet. Normalt printer jeg
ikke ud så tit, og jeg kan jo bare lade den genstarte, mens jeg er oppe
efter et krus te mere.

> Mener at det var ver. 2.6.2 de brugte, den skulle kune findes via
> Versiontracker.

Jeg har fundet den (også tak til Erik Richard). Det er ver.
2.6.2, og den er et par år gammel. Jeg prøvede at starte installeren i
går aftes, men fik straks en bombe. Så gik jeg i seng. I dag tør jeg
ikke rigtigt. ARA virker jo fint, bortset fra frysningerne. Og har de
sammenhæng med min printer, kan jeg jo undgå dem. Der skal vel også
fjernes lidt udvidelser og kontrolpaneler, hvis man vil installere
FreePPP.
--
Venlig hilsen
Henrik Münster
Esbjerg

Martin Edlich (16-02-2001)
Kommentar
Fra : Martin Edlich


Dato : 16-02-01 08:14

In article <1eow62l.u8lzz8kz1bd8N%henrik@muenster.dk>,
henrik@muenster.dk (Henrik Münster) wrote:

> Selv om det ikke fjerner problemet, er det da dejligt at have fundet
> årsagen.

Hvad sker der hvis du, efter at have printet ud, vælger en anden printer?

> Der skal vel også fjernes lidt udvidelser og kontrolpaneler, hvis man
> vil installere FreePPP.

Jeps, alt der har med ARA at gøre.

--
MVH
Martin Edlich

Henvendelser til min e-mail adresse vil blive besvaret kort, men uhøfligt
(medmindre jeg selv er ude om det, og det er Off Topic).

Henrik Münster (19-02-2001)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 19-02-01 22:43

Martin Edlich <newsspam@mail.edlich.dk> wrote:

> In article <1eow62l.u8lzz8kz1bd8N%henrik@muenster.dk>,
> henrik@muenster.dk (Henrik Münster) wrote:
>
> > Selv om det ikke fjerner problemet, er det da dejligt at have fundet
> > årsagen.
>
> Hvad sker der hvis du, efter at have printet ud, vælger en anden printer?

Jeg har kun én printer. De andre er slettet. Vil du gerne have,
jeg prøver? Jeg hader, når computeren fryser, men der sker vel ikke
noget ved det. Nå, så skidt. Jeg kan se i Vælger, at der stadig er en
Laserwriter. Hov, hvad pokker? Jeg kan godt ringe op, når jeg vælger
Laserwriter i stedet for Epson Stylus 740, selv om jeg har printet noget
ud. Åååh, Martin Edlich altså! Hvorfor skriver jeg ikke bare til dig i
stedet for at tænke mig om, når jeg har problemer?

> > Der skal vel også fjernes lidt udvidelser og kontrolpaneler, hvis man
> > vil installere FreePPP.
>
> Jeps, alt der har med ARA at gøre.

Tak for al hjælpen. Jeg må tilstå, at jeg er blevet lidt skræmt
af de andres advarsler mod at bruge FreePPP under nyere Mac OS (og af
den bombe jeg fik, da jeg åbnede installeren). Efter du har fortalt mig,
at det er min Epson-printers driver, der driller, sørger jeg bare for at
genstarte efter udskrivning, og så har jeg ingen problemer med at ringe
op. Det, der irriterede mig, var, at jeg ikke anede, hvornår computeren
frøs, og dermed turde jeg ikke stole på den. Nu hvor jeg kender årsagen,
kører den atter fuldstændigt stabilt, bare jeg ikke ringer op, efter jeg
har skrevet noget ud.
--
Venlig hilsen
Henrik Münster
Esbjerg

Martin Petersen (19-02-2001)
Kommentar
Fra : Martin Petersen


Dato : 19-02-01 22:49

Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:

> Nu hvor jeg kender årsagen,
> kører den atter fuldstændigt stabilt, bare jeg ikke ringer op, efter jeg
> har skrevet noget ud.

Det må nu være træls at skulle affinde sig med!
v.h.
Martin

Henrik Münster (21-02-2001)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 21-02-01 22:47

Martin Petersen <martinmarius@petersen.mail.dk> wrote:

> Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:
>
> > Nu hvor jeg kender årsagen, kører den atter fuldstændigt stabilt, bare
> > jeg ikke ringer op, efter jeg har skrevet noget ud.
>
> Det må nu være træls at skulle affinde sig med!

Ja, jo. Det kommer jo an på, hvordan man bruger computeren. Jeg
sidder typisk nede i kælderen om aftenen og læser og skriver news og
e-mail. Et par gange i løbet af aftenen ringer jeg så op for at hente og
sende news og e-mail. Det er altså ikke det helt store, jeg printer ud
på en almindelig aften. En sjælden gang modtager vi en e-mail, som jeg
printer ud til konen oppe i stuen. Jeg ved godt, det er spild af papir,
men hun vil ikke ned i kælderen om aftenen I hvert fald er det ikke
noget problem for mig at genstarte computeren, mens jeg alligevel er
oppe efter te eller for at vise konen en e-mail.
--
Med venlig hilsen
Henrik Münster
Esbjerg

Thomas Boelskifte (23-02-2001)
Kommentar
Fra : Thomas Boelskifte


Dato : 23-02-01 20:15

Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:

> Jeg ved godt, det er spild af papir, men hun vil ikke ned i kælderen
> om aftenen

Mmm, fred og ro - hende har du trænet vel


Mojn, Thomas



--
Mac OS X vs. Windows XP : Typical Microsoft -- Take something from
another company then P on it.

Martin Edlich (19-02-2001)
Kommentar
Fra : Martin Edlich


Dato : 19-02-01 23:54

In article <1ep3kua.1egc5e5ep48oN%henrik@muenster.dk>,
henrik@muenster.dk (Henrik Münster) wrote:

> Åååh, Martin Edlich altså! Hvorfor skriver jeg ikke bare til dig i
> stedet for at tænke mig om, når jeg har problemer?

Måske fordi du så risikerer et særdeles uhøfligt svar tilbage?

Jeg vil godt have lov til at blære mig med min visdom i et åbent forum,
ellers lægger alle de andre jo ikke mærke til hvor smart jeg er

Du var forresten heldig her - jeg havde selv lige brugt det meste af en
dag på at løse et tilsvarende problem på arbejdet, det var bare en Epson
900N og FirstClass der gav problemer der.

--
MVH
Martin Edlich

Henvendelser til min e-mail adresse vil blive besvaret kort, men uhøfligt
(medmindre jeg selv er ude om det, og det er Off Topic).

Erik Richard Sørense~ (15-02-2001)
Kommentar
Fra : Erik Richard Sørense~


Dato : 15-02-01 04:24

Hej Henrik

FreePPP lever i bedste velgående. Den seneste version er godt nok
efterhånden et par år gammel, men den fungerer fint på OS 9.0.4, så hvorfor
så ikke også på en 9.1... Her er link:
<http://www.versiontracker.com/redir.fcgi/kind=0&id=1745>.

mvh. Erik richard

Henrik Münster wrote:

> > Flere har med succes brugt FreePPP i stedet for.
>
> Tager du gas på mig? Findes det endnu? Det har jeg ikke brugt
> siden System 7.1. Men det var måske en billigere mulighed end en ny
> printer, og egentligt en meget nærliggende løsning, når nu ARA driller.
> Hvad enten det så skyldes Epson eller ej. Hvorfor har jeg mon ikke tænkt
> på det før. Fungerer det godt med en moderne Mac? Nå ja, det gør det
> vel, når du anbefaler det. Jeg må undersøge det.

--
K.M.L. Denmark by Erik Richard Sørensen, Member of ADC
Edwin Rahrsvej 20.3.03, DK-8220 Brabrand, Denmark
Phone: (+45) 8625 0963, Fax: (+45) 8625 0962
Mobile phone: (+45) 4082 6109, E-mail: <kml.ers@mail1.stofanet.dk>
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
- Software - For Theological Education - And For Physical Impaired
- Do it The Nisus Way - Nisus Writer, The Best Textprocessor in The World
- Nisus Email, A Revolution In Emailing - Visit: <http://www.nisus.com>
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~



Christian Bech (15-02-2001)
Kommentar
Fra : Christian Bech


Dato : 15-02-01 21:22

Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:


> > Flere har med succes brugt FreePPP i stedet for.
>
> Tager du gas på mig? Findes det endnu? Det har jeg ikke brugt
> siden System 7.1. Men det var måske en billigere mulighed end en ny
> printer, og egentligt en meget nærliggende løsning, når nu ARA driller.
> Hvad enten det så skyldes Epson eller ej. Hvorfor har jeg mon ikke tænkt
> på det før. Fungerer det godt med en moderne Mac? Nå ja, det gør det
> vel, når du anbefaler det. Jeg må undersøge det.

Da jeg skulle på indernettet var det en Performa-ejer, der introducerede
mig til modem-teknologien. Han brugte med stor succes FreePPP og sendte
skidtet med mig hjem på en diskette. Det var faktisk først efter et års
tid med min magen-til-din-iMac, at jeg opdagede, at maskinen havde sin
egen opkaldssoftware. FreePPP har virket stort set upåklageligt på både
OS 8.5 og 8.6, men om dét kvalificerer til betegnelsen 'moderne', er jeg
i tvivl om.

--
Christian

Carsten Ortmann (24-02-2001)
Kommentar
Fra : Carsten Ortmann


Dato : 24-02-01 16:01

Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:

> Jeg var jo lige ved at købe en Canon printer, da min Epson
> svigtede for nylig, men et lyst hovede gav mig det gode råd at give den
> lidt fedt, og siden har den kørt fint. Så nu hænger jeg altså på den.

Hvad mener du? Jeg har en Epson 740, som gør indsigelser nu og da:
printer skævt på siden, lyder som en gammel gearkasse og andre usjove
ting. Men fedt? Do elaborate, please!!

Carsten

Henrik Münster (25-02-2001)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 25-02-01 09:02

Carsten Ortmann <vousortmann@mail1.stofanet.dk> wrote:

> Hvad mener du? Jeg har en Epson 740, som gør indsigelser nu og da:
> printer skævt på siden, lyder som en gammel gearkasse og andre usjove
> ting. Men fedt? Do elaborate, please!!

Den gik i stå mit i udprintninger med en meget usund lyd.
Printhovedet satte sig simpelthen fast, og det lød ikke godt. Et par
andre berettede om lignende oplevelser med Epson 740, når de var omkring
to år. Nogle gættede på, at der var defekte tænder på tandremmen, men
ingen havde rigtigt noget svar, og da printere er billige i dag, kunne
det ikke betale sig at sende den til reparation.
Jeg var lige ved at købe en Canon BJ3000, da Martin Edlich
foreslog, at jeg gav den blanke jernskinne, som printhovedet kører på,
lidt fedt. Jeg smurte så et tyndt lag god Castrol-fedt på den, men
printhovedet satte sig alligevel fast, første gang jeg testede den. Da
jeg havde et par blækpatroner liggende, og da printeren kun svigtede en
gang imellem, fortsatte jeg med at bruge den. Pudsigt nok forsvandt
problemet efter kort tid, så jeg vil tro, at fedtet lige skulle fordeles
ned i rillen, der styrer printhovedet.
Symptomerne passer set retrospektivt meget godt med manglende
smøring. Det var først, når printhovedet havde kørt lidt, det satte sig
fast. Det var sikkert pga. varmen, der gjorde, at den for lille mængde
fedt, der var tilbage, blev tyndtflydende og ikke kunne bevare en
smørefilm. Så har du lignende problemer, så prøv med lidt fedt. Kun et
meget tyndt lag, men prøv at komme godt rundt på hele skinnen incl.
bagsiden.
--
Med venlig hilsen
Henrik Münster
Esbjerg

DJ Supreme / Peter P~ (15-02-2001)
Kommentar
Fra : DJ Supreme / Peter P~


Dato : 15-02-01 12:01

Martin Edlich <newsspam@mail.edlich.dk> wrote:

> Flere har med succes brugt FreePPP i stedet for.

I Mac OS 9? Ouch, det er opskriften på SMERTE! :/

Jeg vil ikek enbefale brugen af FreePPP i systemer nyere end 7.6.1!

--
- Peter

http://www.titancity.com/lib/
- et friere, billigere og BEDRE Danmark!

Allan N. Pedersen (15-02-2001)
Kommentar
Fra : Allan N. Pedersen


Dato : 15-02-01 13:23



DJ Supreme / Peter Perlsø wrote:

> Martin Edlich <newsspam@mail.edlich.dk> wrote:
>
> > Flere har med succes brugt FreePPP i stedet for.
>
> I Mac OS 9? Ouch, det er opskriften på SMERTE! :/
>
> Jeg vil ikek enbefale brugen af FreePPP i systemer nyere end 7.6.1!
>

Hmmmm - hvilke problemmer skulle FreePPP kunne give?. Jeg har ikke brugt
andet i nu 3 år på OS 8.1 DK, og mener ikke der har været som kunne
henføres til FreePPP.
MVH
MacAllan

>
> --
> - Peter
>
> http://www.titancity.com/lib/
> - et friere, billigere og BEDRE Danmark!



DJ Supreme / Peter P~ (15-02-2001)
Kommentar
Fra : DJ Supreme / Peter P~


Dato : 15-02-01 21:27

Allan N. Pedersen <d193@post10.tele.dk> wrote:

> Hmmmm - hvilke problemmer skulle FreePPP kunne give?. Jeg har ikke brugt
> andet i nu 3 år på OS 8.1 DK, og mener ikke der har været som kunne
> henføres til FreePPP.
> MVH
> MacAllan

8.1 er det allerseneste jeg ville forsøge at bruge FreePPP på. På 8.x
systemer har jeg generalt oplevet, problemer med modems og serielport,
nedsløvning af systemet, crashes og general ustabilitet, unorman
ustabilitet af internet explorer, outlook ekspress...

Hvorfor bruge 3. parts software, når Apple's egen ARA har gjort jobbet
fint i mindst 2 år?

--
- Peter

http://www.titancity.com/lib/
- et friere, billigere og BEDRE Danmark!

Allan N. Pedersen (16-02-2001)
Kommentar
Fra : Allan N. Pedersen


Dato : 16-02-01 00:00



DJ Supreme / Peter Perlsø wrote:

> Allan N. Pedersen <d193@post10.tele.dk> wrote:
>
> > Hmmmm - hvilke problemmer skulle FreePPP kunne give?. Jeg har ikke brugt
> > andet i nu 3 år på OS 8.1 DK, og mener ikke der har været som kunne
> > henføres til FreePPP.
> > MVH
> > MacAllan
>
> 8.1 er det allerseneste jeg ville forsøge at bruge FreePPP på. På 8.x
> systemer har jeg generalt oplevet, problemer med modems og serielport,
> nedsløvning af systemet, crashes og general ustabilitet, unorman
> ustabilitet af internet explorer, outlook ekspress...
>

Fordi jeg vil opgradere til 9.1 DK og har en Epson printer!
Men nu ved jeg snart ikke, om jeg alligevel tør.
MacAllan

>
> Hvorfor bruge 3. parts software, når Apple's egen ARA har gjort jobbet
> fint i mindst 2 år?
>
> --
> - Peter
>
> http://www.titancity.com/lib/
> - et friere, billigere og BEDRE Danmark!



Den Store Grønne Øgl~ (16-02-2001)
Kommentar
Fra : Den Store Grønne Øgl~


Dato : 16-02-01 13:25

Allan N. Pedersen <d193@post10.tele.dk> wrote:

> Fordi jeg vil opgradere til 9.1 DK og har en Epson printer!
> Men nu ved jeg snart ikke, om jeg alligevel tør.
> MacAllan

Enig. Jeg ahr også Epson, og har hørt om problemet...

--
- Peter

http://www.titancity.com/lib/
- et friere, billigere og BEDRE Danmark!

Allan N. Pedersen (16-02-2001)
Kommentar
Fra : Allan N. Pedersen


Dato : 16-02-01 15:15

Nu har jeg opgraderet til 9.1 DK - og indtil videre ingen problemmer med
FreePPP 2.6.2.
9.1 er klart hurtigere end 8.1 DK på en grå G3 233 og indtil videre
ingen crash eller frysninger.
Alle programmer er dog ikke prøvet endnu.
Opgraderede blot ved installation af nu systemmappe og hev de formodede
væsentlige udvidelser og indstillinger over i den nye - no problems.
MVH
MacAllan

Den Store Grønne Øgle wrote:

> Allan N. Pedersen <d193@post10.tele.dk> wrote:
>
> > Fordi jeg vil opgradere til 9.1 DK og har en Epson printer!
> > Men nu ved jeg snart ikke, om jeg alligevel tør.
> > MacAllan
>
> Enig. Jeg ahr også Epson, og har hørt om problemet...
>
> --
> - Peter
>
> http://www.titancity.com/lib/
> - et friere, billigere og BEDRE Danmark!


Erik Richard Sørense~ (16-02-2001)
Kommentar
Fra : Erik Richard Sørense~


Dato : 16-02-01 03:23

Hej Peter

- Bl.a. fordi faktisk ret mange ikke bruger et modem, der er 'født' til at
kunne køre på en Mac, - og hvortil der heller ikke findes Apple modem
scripts. - Og her hjælper det ikke en dyt, om du så bruger MacPPP eller
OT/PPP, fordi ingen af dem kan generere et script, der kan bruges. FreePPP
lægger et script 'inline' i selve FreePPP programmet, så du rent faktisk kan
koble et hvilket som helst type I, II eller III modem til en Mac, - blot du
har et seriel->Mac kabel. Og jeg kan gentage, at jeg har brugt FreePPP 2.6.2
på både 9.0 og 9.0.4 _uden_ problemer.

mvh. ERik Richard

DJ Supreme / Peter Perlsø wrote:

> I.....I
> Hvorfor bruge 3. parts software, når Apple's egen ARA har gjort jobbet
> fint i mindst 2 år?

--
K.M.L. Denmark by Erik Richard Sørensen, Member of ADC
Edwin Rahrsvej 20.3.03, DK-8220 Brabrand, Denmark
Phone: (+45) 8625 0963, Fax: (+45) 8625 0962
Mobile phone: (+45) 4082 6109, E-mail: <kml.ers@mail1.stofanet.dk>
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
- Software - For Theological Education - And For Physical Impaired
- Do it The Nisus Way - Nisus Writer, The Best Textprocessor in The World
- Nisus Email, A Revolution In Emailing - Visit: <http://www.nisus.com>
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~



Den Store Grønne Øgl~ (16-02-2001)
Kommentar
Fra : Den Store Grønne Øgl~


Dato : 16-02-01 13:25

Erik Richard Sørensen <kml.ers@mail1.stofanet.dk> wrote:

> Hej Peter
>
> - Bl.a. fordi faktisk ret mange ikke bruger et modem, der er 'født' til at
> kunne køre på en Mac, - og hvortil der heller ikke findes Apple modem
> scripts. - Og her hjælper det ikke en dyt, om du så bruger MacPPP eller
> OT/PPP, fordi ingen af dem kan generere et script, der kan bruges. FreePPP
> lægger et script 'inline' i selve FreePPP programmet, så du rent faktisk kan
> koble et hvilket som helst type I, II eller III modem til en Mac, - blot du
> har et seriel->Mac kabel. Og jeg kan gentage, at jeg har brugt FreePPP 2.6.2
> på både 9.0 og 9.0.4 _uden_ problemer.
>
> mvh. ERik Richard

Mærkværdigt.

--
- Peter

http://www.titancity.com/lib/
- et friere, billigere og BEDRE Danmark!

Martin Petersen (15-02-2001)
Kommentar
Fra : Martin Petersen


Dato : 15-02-01 14:43

DJ Supreme / Peter Perlsø <root@NOSPAM.com> wrote:

> Jeg vil ikek enbefale brugen af FreePPP i systemer nyere end 7.6.1!

Jeg har det til at køre glimrende med 8.6
(Bruger dog ARA med mit 9.1)

Martin

Martin Edlich (15-02-2001)
Kommentar
Fra : Martin Edlich


Dato : 15-02-01 15:11

In article <1eov96l.1bi0rprv5fgxjN@79.ppp1-24.worldonline.dk>,
root@NOSPAM.com (DJ Supreme / Peter Perlsø) wrote:

> I Mac OS 9? Ouch, det er opskriften på SMERTE! :/

Næh, det er kuren mod smerte.
Har du prøvet FreePPP under OS 9.x?

--
MVH
Martin Edlich

Henvendelser til min e-mail adresse vil blive besvaret kort, men uhøfligt
(medmindre jeg selv er ude om det, og det er Off Topic).

DJ Supreme / Peter P~ (15-02-2001)
Kommentar
Fra : DJ Supreme / Peter P~


Dato : 15-02-01 21:26

Martin Edlich <newsspam@mail.edlich.dk> wrote:

> Næh, det er kuren mod smerte.
> Har du prøvet FreePPP under OS 9.x?

Seneste med 8.5 og 8.6, hvor det mistænktes for at resultere i mange
mystiske problemer. Jeg tænker ikek at det ville blive bedre på 9.x

Brug Apple's egen PPP. Den virker.

--
- Peter

http://www.titancity.com/lib/
- et friere, billigere og BEDRE Danmark!

Martin Edlich (15-02-2001)
Kommentar
Fra : Martin Edlich


Dato : 15-02-01 22:28

In article <1eow3es.9tza7c1cpjw5N@25.ppp1-8.worldonline.dk>,
root@NOSPAM.com (DJ Supreme / Peter Perlsø) wrote:

> Brug Apple's egen PPP. Den virker.

Med mindre man bruge en Epson printer, og har problemer med at ARA
crasher Mac'en.

--
MVH
Martin Edlich

Henvendelser til min e-mail adresse vil blive besvaret kort, men uhøfligt
(medmindre jeg selv er ude om det, og det er Off Topic).

Den Store Grønne Øgl~ (16-02-2001)
Kommentar
Fra : Den Store Grønne Øgl~


Dato : 16-02-01 13:25

Martin Edlich <newsspam@mail.edlich.dk> wrote:

> Med mindre man bruge en Epson printer, og har problemer med at ARA
> crasher Mac'en.

På 9.1 eller generelt..?

--
- Peter

http://www.titancity.com/lib/
- et friere, billigere og BEDRE Danmark!

Martin Edlich (16-02-2001)
Kommentar
Fra : Martin Edlich


Dato : 16-02-01 14:54

In article <1eox5ht.1o5i39p1cim07vN@34.ppp1-3.worldonline.dk>,
root@NOSPAM.com (Den Store Grønne Øgle) wrote:

> På 9.1 eller generelt..?

På 9.x.
Sig mig, læser du overhovedet hvad jeg skriver?

--
MVH
Martin Edlich

Henvendelser til min e-mail adresse vil blive besvaret kort, men uhøfligt
(medmindre jeg selv er ude om det, og det er Off Topic).

Erik Richard Sørense~ (16-02-2001)
Kommentar
Fra : Erik Richard Sørense~


Dato : 16-02-01 19:09

Hej Peter

Problemerne mellem Epson softwaren og ARA er generelt.

Nogle anbefaler den tyske driver, mens andre anbefaler den UK-engelske,
der skulle problemerne være mindre. Men stort set alle fraråder brugen af
den US-engelske driver, da der er mange fejl i den US-engelske software
pakke fra Epson.

mvh. Erik Richard

Den Store Grønne Øgle wrote:

> Martin Edlich <newsspam@mail.edlich.dk> wrote:
>
> > Med mindre man bruge en Epson printer, og har problemer med at ARA
> > crasher Mac'en.
>
> På 9.1 eller generelt..?

--
K.M.L. Denmark by Erik Richard Sørensen, Member of ADC
Edwin Rahrsvej 20.3.03, DK-8220 Brabrand, Denmark
Phone: (+45) 8625 0963, Fax: (+45) 8625 0962
Mobile phone: (+45) 4082 6109, E-mail: <kml.ers@mail1.stofanet.dk>
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
- Software - For Theological Education - And For Physical Impaired
- Do it The Nisus Way - Nisus Writer, The Best Textprocessor in The World
- Nisus Email, A Revolution In Emailing - Visit: <http://www.nisus.com>
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~



Erik Richard Sørense~ (16-02-2001)
Kommentar
Fra : Erik Richard Sørense~


Dato : 16-02-01 02:30

Hej Peter

DJ Supreme / Peter Perlsø wrote:

> > Flere har med succes brugt FreePPP i stedet for.
>
> I Mac OS 9? Ouch, det er opskriften på SMERTE! :/

Ikke spor... Jeg brugte FreePPP 2.6.2 med OS 9.0.4, indtil jeg kom på
Stofanet, og det fungerer fint og SMERTEFRIT endda. Og jeg kender
adskillige, der også bruger det uden problemer på OS 8.6 (inkl. mig selv
på en anden HD).

> Jeg vil ikek enbefale brugen af FreePPP i systemer nyere end 7.6.1!

Som en gylden regel kan du bruge FreePPP 2.6.2 i alle systemer, men det
kan anbefales, at mindste version er System 7.5.2, da fejlene i 7.5.0 og
7.5.1 i særdeleshed influerer på diverse IT programmer. Fra System 7.1 til
og med 7.5.2 vil jeg anbefale FreePPP 2.5, da den ikke er så følsom for
påvirkning udefra som 2.6.2.

Men hvis du ikke vil anbefale FreePPP, - og med fejlene/manglerne i ARA, -
Hvad vil du da så anbefale, - Mac PPP, - OT/PPP?

mvh. Erik Richard

--
K.M.L. Denmark by Erik Richard Sørensen, Member of ADC
Edwin Rahrsvej 20.3.03, DK-8220 Brabrand, Denmark
Phone: (+45) 8625 0963, Fax: (+45) 8625 0962
Mobile phone: (+45) 4082 6109, E-mail: <kml.ers@mail1.stofanet.dk>
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
- Software - For Theological Education - And For Physical Impaired
- Do it The Nisus Way - Nisus Writer, The Best Textprocessor in The World
- Nisus Email, A Revolution In Emailing - Visit: <http://www.nisus.com>
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~



Erik Aalund (15-02-2001)
Kommentar
Fra : Erik Aalund


Dato : 15-02-01 13:21

Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:

>
> Med venlig hilsen
> Henrik Münster
> Centralsygehuset Esbjerg/Varde

Har du svarret denne via Windåse på arbejde?
--
Venlig Hilsen
Erik Aalund
mail@erik-aalund.dk
http://home19.inet.tele.dk/aalund1

Henrik Münster (15-02-2001)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 15-02-01 22:44

Erik Aalund <mail@erik-aalund.dk> wrote:

> Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:
>
> >
> > Med venlig hilsen
> > Henrik Münster
> > Centralsygehuset Esbjerg/Varde
>
> Har du svarret denne via Windåse på arbejde?

Ja, jeg laver jo næsten ikke noget i vagterne. Vi har jo en
computer på reservelægekontoret. Jeg bruger Netscape, for der kan vi
have en profil allesammen, selv om det kun er John og mig, der bruger
den. De andre bruger IE og web-baseret e-mail.
Før brugte jeg Sunsite.auc, der kun har de danske grupper, som
news-server, men efter nogen tid kunne man ikke poste uden at være
registreret. Det tænkte jeg lidt over, men så kom jeg i tanker om, at
sådan en offentlig virksomhed nok brugte Tele Danmark som udbyder. Så
tastede jeg Tele Danmark Internets news-server ind, og Walla: Pludseligt
havde jeg alle grupper at vælge mellem. Så jeg sidder også på arbejde og
følger med i, hvad der sker her.
--
Venlig hilsen
Henrik Münster
Esbjerg

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177527
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408694
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste