"Michael" skrev d. 10-07-02 16:09 dette indlæg :
> Hvordan laver jeg bedst sålbænk under vinduet med selve samme mursten?
Er
> der fordel herved ift. træ/beton, udover udseende?
>
> På forhånd tak..
>
>
Kære Michael
Der er måske 20 måder at lave sålbænk på. Ved valget må flere forhold
tilgodeses. Hovedformålet med en sålbænk er at lede vandet der rammer
en ikke absorberende flade, en vinduesrude, fri af murværket. Derfor
skal den være vandtæt eller så godt som. Og så skal den rage
tilstrækkeligt ud over murværket nedenunder, dvs. min 25 mm. Det
endelige valg er også afhængigt af hvilket udtryk (arkitektoniskt om du
vil) du ønsker. Mursten på kant var almindeligt i 60-70-erne. I dag vil
man vælge et lettere udtryk. Har du overvejet at lade en blikkenslager
bukke en sålbænk i zinkplade. Det er byggeteknisk både enkelt og
sikkert, og relativt billigt.
Er det nok vejledning?
Held og lykke.
Hilsen Per
--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"