/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Mareridt?
Fra : Lisbeth Hviid Jakobs~


Dato : 09-06-02 23:07

Hejsa.

Kan en kat have mareridt?

Forhistorien er her:
Phumba er efterhånden blevet ret vild med at komme ud, så vi tager en
(næsten) daglig tur udenfor i sele - Phumba i sele, mig i den anden ende af
snoren altså

Så i dag da hun var ude kom en af naboerne galopperende forbi i fuldt
kondiudstyr. Phumba SPURTEDE afsted, linen (3 meter flexiline) var ikke lang
nok/jeg var ikke hurtig nok så hendes kløer krittede febrilsk hen over
asfalten... Nå, jeg fik hende taget op og beroliget og satte hende
nogenlunde der hvor hun var nået til, for at vise hende at stedet var
ufarligt. Så går det hverken værre eller bedre end at manden kommer
gungrende hjem - i fuldt kondiudstyr *G*. Historien med Phumba gentager sig
og nu vil hun altså IIIIND! Det kommer hun selvfølgelig, hun er helt opkørt,
fræser ind før jeg får snoren af hende, vikler sig 3-4 gange rundt om et
stoleben og forsvinder ovenpå da jeg endelig får selen af hende. Stakkels
kat!

Senere ligger hun så i hængekøjen i kradsetræet og sover, men vågner
pludselig med et spjæt, farer ned fra kradsetræet og suser op til John
(højst usædvanligt for hende) for at "blive holdt i poten".

Er der nogen af jer der har oplevet en kat med mareridt? For det er vores
bedste forklaring på hendes opførsel.

Resten af dagen har hun i øvrigt været sig selv, ikke overdrevent nervøs
eller noget. Heldigvis.

Hilsen
Lisbeth
--
http://cutiecats.dk ~ Verdens sødeste katte
http://trekkiegrrrl.tripod.com ~ 3D grafik & WWP
http://www.geocities.com/ernyoka.geo ~ Star Trek TNG



 
 
Helle Andersen (09-06-2002)
Kommentar
Fra : Helle Andersen


Dato : 09-06-02 23:39

"Lisbeth Hviid Jakobsen" <ernyoka@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:ae0jhh$mvn$1@sunsite.dk...
> Er der nogen af jer der har oplevet en kat med mareridt? For det er vores
> bedste forklaring på hendes opførsel.

Tja, min burmeser havde i hvert fald nogle ret levende drømme ind
imellem Jeg husker specielt en episode, hvor både han og Tia lå og
snorksov på mit skød, hvor han pludselig begyndte at ligge og knurre
og hvæse - stadig dybt sovende. Det vækkede Tia, der ikke forstod
hvad der foregik og fornærmet over hans knurren skyndsomt fortrak til
sikrere omgivelser alt imens Camillo snorkede intetanende videre

--
Helle
DK Tick-Tag
http://kattenet.dk
http://dekatten.dk



Katrine Nederby (10-06-2002)
Kommentar
Fra : Katrine Nederby


Dato : 10-06-02 00:13

Hej Lisbeth

Stakkels lille Phumba; -Bare hun nu ikke får traumer.

Jeg tror godt katte kan have mareridt, -Eller ihvertfald opleve forskellige
følelser imens de sover. Jeg har godt nok aldrig oplevet en kat ligefrem
vågne og være bange, men jeg er sikker på, at Afrodite engang havde en meget
ubehagelig drøm. Hun har altid været den af kattene, som snakker mest i
søvne. De andre kan mest finde på at smaske/sutte lidt i luften engang
imellem og måske spjætte lidt med et ben. Men engang hvor Afrodite lå og sov
på mit skød, begyndte hun pludselig at sige nogle underlige knurre-miau
lyde, og så rejste hun børster så pelsen stod til alle sider, og halen
lignede en flaskerenser. Hun vågnede ikke, før jeg vækkede hende, og da
virkede det ikke som om hun huskede drømmen. Hun lignede mere en, der ville
sige: "Gab, hvorfor vækker du mig. Jeg sov jo lige så godt"- og det på trods
af at hun stadig havde rejste børster *G*

Men mon ikke katte husker drømme i lige så forskellig grad som mennesker
gør?

Mange hilsner
Katrine






Henrik Pedersen (10-06-2002)
Kommentar
Fra : Henrik Pedersen


Dato : 10-06-02 01:05

"Lisbeth Hviid Jakobsen" <ernyoka@hotmail.com> writes:


> Senere ligger hun så i hængekøjen i kradsetræet og sover, men vågner
> pludselig med et spjæt, farer ned fra kradsetræet og suser op til John
> (højst usædvanligt for hende) for at "blive holdt i poten".
>
> Er der nogen af jer der har oplevet en kat med mareridt? For det er vores
> bedste forklaring på hendes opførsel.

Jada...
Melissa har lejlighedsvis mareridt, hvilket ytrer sig på forskellig
måde som klynken, ynkelig miauen, "underlige" bevægelser
mm... Sommetider vågner hun også fra et sådant og kalder som et lille
barn som har drømt om bussemanden, i alle tilfælde må jeg trøste hende
med en masse nussen mellem ørerne og ned præcis som en kattemor
beroliger sine mivere..

Hvis hun ligger i nærheden kan jeg oftest nå at trøste hende inden hun
vågner helt og så falder hun til ro lidt efter og koger videre...

> Resten af dagen har hun i øvrigt været sig selv, ikke overdrevent nervøs
> eller noget. Heldigvis.
>
> Hilsen
> Lisbeth

--
Med venlig hilsen & miauu
Henrik & Melissa
http://misbamsen.homepage.dk
Denne msg er lavet i & postet med gnus

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408872
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste