On Sun, 9 Jun 2002 02:45:42 -0000, "BØRGE ASKHOLM" <bask@get2net.dk>
wrote:
>"Jette Pedersen" <jette@nebrot.dk> skrev i en meddelelse
>news:9eae49fb41227d826e12669b062134b2.34032@mygate.mailgate.org...
>> Min oldemor døde i 1979 i Hørning. Jeg ved intet om hendes forældre -
>> kun at de nok er fra Karby i Sydslesvig. I nogle af de nyere kirkebøger,
>> jeg har brugt, kan man ved et dødsfald se navnene på forældrene. Vil
>> dette også være tilfældet i 1979?
>Så vidt jeg kan se skulle der være en mulighed for at se i folketællingerne
>hvor din oldemor er født og derigennem finde hendes forældre, så hvis du ved
>hvor hun boede (vistnok) før 1950 - evt. før 1940, så kan du få adgang til
>de originale tællinger på RA.
Det er da meget rigtigt; men nu skrev Jette altså, at hun bor i
Kolding, og så synes jeg det er, at gå over åen efter vand - i hvert
fald så længe Rigsarkivet ligger så afsides, som det gør
Oplysning om fødestedet kan nemlig også fås på et par andre måder, som
sikkert er nemmere.
For det første kunne hun jo henvende sig til folkeregisteret i
Hørning. Det koster muligvis 52 kr. og et frimærke; men det er dog
billigere end en rejse til København.
For det andet _skal_ fødestedet fremgå af dødsindførslen i kirkebogen,
forældrenes navne _kan_ fremgå. I den type kirkebog, som blev benyttet
i 1979, hedder overskriften i fjerde spalte under døde nemlig:
"Den afdødes stilling (erhverv) og bopæl, fødested, fødselsår og -dag
samt ægteskabelig stilling.
Var eller havde den afdøde været gift, anføres tillige, så vidt muligt
ægtefællens fulde navn og stilling samt deres sidste fælles bopæl.
For så vidt oplysning derom kan erholdes, anføres den afdødes
forældres fulde navn, stilling og bopæl."
Præsten skal altså under alle omstændigheder kunne oplyse fødestedet.
Hvis han ikke er imødekommende, mener jeg endda, at Jette som direkte
efterkommer kan anmode om at få en dødsattest, og heraf skal
fødestedet også fremgå.
Dernæst går turen jo så til kirkebogen for fødestedet, og hvis det er
i Sydslesvig, er det måske vigtigt at nævne, at de Slesvig-Holstenske
kirkebøger snart vil kunne ses på landsarkiverne. Jeg ved ikke,
hvornår de kommer; men Jette bør altså ringe til Aabenraa, før hun
begiver sig til Eckernförde.
--
Lars Jørgen Helbo <lars@helbo.org>
http://www.helbo.org
http://www.helhedsskolen.dk
http://www.salldata.dk