"S. B. [8000]" <sfb(slettes)@privat.dk> skrev i en meddelelse...
> Hvad pokker er det, og hvordan laver man det?
Det er dessert-gelé'er.
Disse geléer består hovedsageligt af vin, likør, frugt, sukker, gelatine
og vand. Gelé'erne varieres på forskellige måder, og det er den anvendte
aromatiske tilsætning, der giver dem deres navn.
Klaringen af geléen er en overordentlig vigtig proces, thi deraf
afhænger hele dens udseende. Til klaringen anvendes æggehviden og den
knuste æggeskal. Æggehviden blandes med den knuste æggeskal i en ren
kasserolle og piskes lidt ud. Herefter tilsættes den udblødte gelatine,
vand, sukker eller frugtsirup og lidt citronsaft. Kasserollen stilles
over fyret, og blandingen piskes eller røres, indtil den når
kogepunktet, så ophører piskningen, og man lader den koge over svag ild
i 1½-2 minutter. Kaserollen tages af ilden, dækkes til med et låg og
blandingen står et varm sted i 10-15 minutter, før den passeres igennem
et klæde. Herefter tilføjes den aromatiske tilsætning. Er geléen ikke
blevet fulstændig krystalklar, må klaringen gentages. En krystalklar,
blank gelé er en fryd for øjet, en uklar, grå gelé virker uappetitlig.
Disse geléer kan være overordentlig smukke og velsmagende, når de bliver
tillavet samvittighedsfuldt.
Man kan smage geléer til efter behag. Dette kan i særdeleshed anbefales
ved tilberedning af vingelé.
Her følger en opskrift..
Hvidvins-gelé:
1 fl. hvidvin
2 cl cognac
saften af 1 ciron
200 g sukker
2 à 3 æggehvider
5 dl vand
35-40 g gelatine
Gelatinen udblødes i vandet og klares (som ovenfor nævnt) sammen med
æggehviderne, citronsaften og sukkeret. Når det er filtreret og noget
afkølet, tilsættes hvidvin og cognac. Anrettes i glas eller forme og
stilles i køleskab i 4 à 5 timer. Hvis geléen skal vendes ud på et fad
el. asiet, dyppes formen et øjeblik i lunkent vand. Serveres med
cremesauce.
-oo-
Hvidvins-gelé 2:
(u / klaring)
Hvidvins-gelé kan også fremstilles uden at klares med æggehvide..
1 fl. hvidvin
2 cl cognac
saften af 1 citron
lidt strimler af appelsinskal
200 g sukker
5 dl vand
35-40 g gelatine
Sukker, vand, appelsinskal og citronsaft koges til det er en klar
sukkesirup. Derefter tilføjes den udblødte gelatine og tilsidst hvidvin
samt cognac. Geléen filtreres og anrettes i glas eller forme, der
stilles i køleskab.
Med god hjælp fra Lærebog for Kokke..
Mvh.
Peter W. Bosse
Inprent Deres Børn, at graadighed over for Mad
og Drikke, eller Frugt og Konfekt er højdt ubehøvlet,
særlig udenfor Hjemmet. Børns Beskedenhed ved et
fremmed Bord viser, at de kommer fra et dannet Hjem.
-Emma Gad
|