|
| Hvornår var en mand myndig i 1500 tallet Fra : Ole Munk |
Dato : 30-04-02 16:24 |
|
Hvornår blev en mand betragtet som myndig i 1500 tallet og efterfølgende-
d.v.s. hvornår var han gammel nok til at repræsentere sig selv og andre på
tinget ved arvesager og lignende?
Er der sket ændringer i tidens løb?
Vi taler om Nørrejylland - hvis der skulle være geografiske forskelle
mvh Ole
--
E-mail: ole@ole-munk.dk
Hjemmeside: www.ole-munk.dk
| |
Børge Fogsgaard (01-05-2002)
| Kommentar Fra : Børge Fogsgaard |
Dato : 01-05-02 08:26 |
|
"Ole Munk" <ole@ole-munk.dk> skrev i en meddelelse
news:aamd2u$s$1@sunsite.dk...
> Hvornår blev en mand betragtet som myndig i 1500 tallet og efterfølgende-
> d.v.s. hvornår var han gammel nok til at repræsentere sig selv og andre på
> tinget ved arvesager og lignende?
>
> Er der sket ændringer i tidens løb?
>
> Vi taler om Nørrejylland - hvis der skulle være geografiske forskelle
>
Skånske Lov og Arvebogen (Sj.) har 15 år, dog har yngre redaktion af
Valdemars sj. Lov 18 år.
Det er ikke super klart defineret for jyder (og fynboer), men man regner
normalt med Jyske Lov, bog 1, kapitel 7:
Kap. 7. Faderen må ikke tilbageholde Sønnerne (i Fælliget) med deres
Mødrenearv.
Sidder Sønner i Fællig med Faderen, efter at deres Moder er død, og de er
blevet myndige, femten Vintre, da kan Faderen ikke holde dem tilbage, hvis
de vil drage fra ham med deres Mødrenearv. Men en Datter kan på ingen Måde
sige sig løs af Faderens Værgemål, før han giver hende en anden ret Værge,
medmindre der tilstøder ham en Svaghed, enten Ælde eller Sindssyge, eller
han fledfører sig, for når han ikke kan være sin egen Værge, kan han heller
ikke være Værge for sine nærmeste. Men når det sker, da skal den, der er
nærmest i Slægt, være Værge, medmindre det er en ødeland. De fædrene Frænder
skal dog altid være nærmere til at være Værge end de mødrene Frænder.
Men!
Jeg er faldt fornyligt over en passage i Dansk Retshistorie af Poul Johs.
Jørgensen (5.oplag 1971), side 142 hvor han taler om tiden mellem
reformationen og Danske Lov:
"....og myndighedsreglerne ændredes under udenlandsk påvirkning."
Hvad det helt skal betyde, ved jeg ikke. Men eftersom det er Poul Johs.
Jørgensen, sikkert en af de mest betydende danske retshistorikere overhoved,
skal det tages alvorligt. Jeg skal nok komme tilbage, hvis jeg ser, at de 15
år bliver forandret. Jeg går ud fra, at du vil prøve, at beregne dig frem
til en alder på tingvidnerne.
Børge
| |
Ole Munk (01-05-2002)
| Kommentar Fra : Ole Munk |
Dato : 01-05-02 17:10 |
|
> Skånske Lov og Arvebogen (Sj.) har 15 år, dog har yngre redaktion af
> Valdemars sj. Lov 18 år.
> Det er ikke super klart defineret for jyder (og fynboer), men man regner
> normalt med Jyske Lov, bog 1, kapitel 7:
>
> Kap. 7. Faderen må ikke tilbageholde Sønnerne (i Fælliget) med deres
> Mødrenearv.
> Sidder Sønner i Fællig med Faderen, efter at deres Moder er død, og de er
> blevet myndige, femten Vintre, da kan Faderen ikke holde dem tilbage, hvis
> de vil drage fra ham med deres Mødrenearv. Men en Datter kan på ingen Måde
> sige sig løs af Faderens Værgemål, før han giver hende en anden ret Værge,
> medmindre der tilstøder ham en Svaghed, enten Ælde eller Sindssyge, eller
> han fledfører sig, for når han ikke kan være sin egen Værge, kan han
heller
> ikke være Værge for sine nærmeste. Men når det sker, da skal den, der er
> nærmest i Slægt, være Værge, medmindre det er en ødeland. De fædrene
Frænder
> skal dog altid være nærmere til at være Værge end de mødrene Frænder.
>
> Men!
> Jeg er faldt fornyligt over en passage i Dansk Retshistorie af Poul Johs.
> Jørgensen (5.oplag 1971), side 142 hvor han taler om tiden mellem
> reformationen og Danske Lov:
>
> "....og myndighedsreglerne ændredes under udenlandsk påvirkning."
>
> Hvad det helt skal betyde, ved jeg ikke. Men eftersom det er Poul Johs.
> Jørgensen, sikkert en af de mest betydende danske retshistorikere
overhoved,
> skal det tages alvorligt. Jeg skal nok komme tilbage, hvis jeg ser, at de
15
> år bliver forandret. Jeg går ud fra, at du vil prøve, at beregne dig frem
> til en alder på tingvidnerne.
>
> Børge
>
Mange tak for forklaringen - og du har helt ret, jeg prøver om jeg kan regne
mig frem til en mindste alder, helt konkret drejer det sig om Jacob
Bertelsen, ridefoged til Silkeborg og fæster af Løgager i Them sogn - citat
fra Pers. tidssktift:
"Han nævnes første gang i 1573, da han og Peder Skriver i Revshoved i
Salling var repræsentanter for arvingerne efter herredsfogeden Anders Jepsen
i Trabjerg i Borbjerg sogn. Jacob Bertelsen var gift med herredsfogedens
datter, de boede på Bjerre i Åle sogn i Vrads herred."
Så havede jeg selvfølgelig håbet på, at man kunne sige, at han således i
1573 måtte være mindst 25 år, 20 år eller lignende. Jeg har set eksempler på
piger, der har indgået ægteskab allerede som 15 årige, men nhvad med drenge?
mvh Ole
| |
|
|