|
| Tyvetegnet Fra : Flemming Svendsen |
Dato : 19-04-02 05:53 |
|
I bogen "Striden om Skåne" af Alf Åberg omtales, at nogle lovovertrædelser
blev straffet ved brændemærkning med tyvetegnet. I kapitlet "De fredløse"
står bl.a.: "..............De straffe, som herredsretten idømte, variede fra
sag til sag. Ofte idømtes de omstrejfende kvinder kagstrygning og forvisning
fra herredet. Havde de gentagne gange begået tyverier, blev de straffet
hårdere: Afskæring af det ene øre eller brændmærkning med tyvetegnet i
panden........." Det foregik i Skåne, og det var som regel danskere el.
dansksindede der blev brændemærkede - tidsmæssigt omkring 1675.
Kan nogen oplyse mig om, hvordan dette tegn så ud ??
venlig hilsen
Winnie og Flemming udi Korsør.
| |
Philip Sampson (19-04-2002)
| Kommentar Fra : Philip Sampson |
Dato : 19-04-02 06:25 |
|
I Dansk Kulturhistorisk Opslagsværk kan man under "Straffe" bl.a. læse: "I
forbindelse med kagstrygning forekom ofte brændemærkning på ryggen, kinden
eller panden ("tyvsmærke"). Brændemærkningen blev i løbet af 1700-tallet
fundet uhensigtsmæssig".
Der står ikke noget om, at disse tyvsmærker havde en fast udformning. Måske
var et tyvsmærke blot det, at man var brændemærket på ryg, kind eller pande.
Jyske Lov omtaler i kapitel 89 også tyvsmærke, men ikke nogen fast
udformning af dette:
"Hvis en Tyv stjæler mindre end en halv Mark.
Uanset hvad en Tyv stjæler af mindre Værdi end en halv Mark skal han dog,
hvis han bliver grebet med det og ført til Tinget, have Tyvsmærke og give
Kongen tre Mark og Bonden det stjaalne og det dobbelte Beløb. Men kommer
Tyven til Tinget bundet med Tyvekosterne - hvor ringe Tyveriet end er - og
han i Forvejen har Tyvsmærke, da kan han hænges, og Bonden kan tage det
stjaalne og det dobbelte Beløb, som det er sagt, og Kongen hele hans
Hoved-lod."
v.h.
Philip Sampson
"Flemming Svendsen" <flemclar@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:a9o7su$i0a$1@sunsite.dk...
> I bogen "Striden om Skåne" af Alf Åberg omtales, at nogle lovovertrædelser
> blev straffet ved brændemærkning med tyvetegnet. I kapitlet "De fredløse"
> står bl.a.: "..............De straffe, som herredsretten idømte, variede
fra
> sag til sag. Ofte idømtes de omstrejfende kvinder kagstrygning og
forvisning
> fra herredet. Havde de gentagne gange begået tyverier, blev de straffet
> hårdere: Afskæring af det ene øre eller brændmærkning med tyvetegnet i
> panden........." Det foregik i Skåne, og det var som regel danskere el.
> dansksindede der blev brændemærkede - tidsmæssigt omkring 1675.
>
> Kan nogen oplyse mig om, hvordan dette tegn så ud ??
> venlig hilsen
> Winnie og Flemming udi Korsør.
>
>
>
| |
Martin Henriksen (19-04-2002)
| Kommentar Fra : Martin Henriksen |
Dato : 19-04-02 20:21 |
|
"Flemming Svendsen" <flemclar@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:a9o7su$i0a$1@sunsite.dk...
> I bogen "Striden om Skåne" af Alf Åberg omtales, at nogle
lovovertrædelser
> blev straffet ved brændemærkning med tyvetegnet. I kapitlet "De
fredløse"
> står bl.a.: "..............De straffe, som herredsretten idømte,
variede fra
> sag til sag. Ofte idømtes de omstrejfende kvinder kagstrygning og
forvisning
> fra herredet. Havde de gentagne gange begået tyverier, blev de
straffet
> hårdere: Afskæring af det ene øre eller brændmærkning med tyvetegnet
i
> panden........." Det foregik i Skåne, og det var som regel danskere
el.
> dansksindede der blev brændemærkede - tidsmæssigt omkring 1675.
>
> Kan nogen oplyse mig om, hvordan dette tegn så ud ??
> venlig hilsen
> Winnie og Flemming udi Korsør.
>
>
Fra min læsning af Tyge Kroghs bog: Oplysningstiden og det magiske,
mener
jeg at kunne huske, at tyvemærket en galge. Næste straf i
sanktionsrækken,
hvis pgl. stjal igen. Mærket kunne sættes i panden - skærpende
omstændighed,
eller på ryggen.
Med venlig hilsen
Martin Henriksen
Albertslund
| |
|
|