"Sidse" <sidse@(SPAM)stubnet.dk> skrev följande i meddelandet...
> Jeg har 200 gram blød nougat liggende, og dem ville jeg gerne
> bruge i en lækker kage eller tærte, jeg får gæster i morgen, ..
Har du prøvet Mortens opskrifter?... ellers er her et par stykker, så
du ikke behøver at gå online..
http://opskrifter.sol.dk/samlingen/o0810025.html
Frossen valnødderoulade
Desserter
Arbejdstid: 30 min.
Bagetid: 12 min.
Fryseegnet.
100 g valnøddekerner
3 æggeblommer
150 g sukker (knap 2 dl)
2 spsk kartoffelmel
1 1/2 tsk bagepulver
Fyld:
2 1/2 dl piskefløde
100 g blød nougat
50 g mørk chokolade
Pynt:
flormelis
Lav en papirform ca. 25x40 cm og pensl med smeltet smør. Mal valnødderne
gennem mandelkværn eller kom dem i blender eller foodprocessor. Pisk
æggeblommer og sukker tykt og skummende. Vend forsigtigt de malede
valnødder, kartoffelmel og bagepulver i. Fordel dejen i papirformen. Bag
rouladebunden ca. 12 min. ved 200 grader. Vend rouladebunden ud på et
stykke bagepapir drysset med sukker. Læg straks et fugtigt viskestykke
over bunden, så den forbliver blød og kan rulles. Pisk fløden til skum.
Smelt nougat og chokolade. Lad det svale. Bland nougat og chokolade i
flødeskummet. Fordel fyldet på den kolde rouladebund og rul den sammen
på den lange led. Læg rouladen i fryseren. Sigt et tyndt lag flormelis
over ved serveringen.
Variant: Erstat de malede valnødderkerner med finthakkede
hasselnøddekerner.
Tips:
Rouladen kan også rulles om flødeskum blandet med 150-200 g mosede
jordbær eller hindbær, der er smagt til med sukker.
Tips:
Dejen kan også efter udrulning lægges i en rund tærteform (ca. 22 cm i
diameter). Frugten kan varieres efter sæson. I sommertiden kan frugten
være jordbær, hindbær, ribs, solbær, blåbær eller brombær. Tærten kan
serveres med flødeskum eller cremefraiche.
-oo-
http://opskrifter.sol.dk/samlingen/o0780175.html
Nøddelagkage
Lagkager
250 g sukker
3 æg
125 g mel
1 tsk bagepulver
1 tsk vanilje
1 dl hasselnødder
2 1/2 dl piskefløde
75 g blød nougat
Æg og sukker piskes godt, de øvrige ingredienser vendes i. Dejen
fordeles i 2 springforme, drysses med 1 dl grofthakkede hasselnødder.
Bages ved 180 gr. i 25 min. Fløden piskes, nougaten smeltes og blandes
sammen. Efter afkøling lægges kagen sammen med flødeskum og nougat.
Fryseegnet, smager bedst kold.
-oo-
Eller en marmorkage: Erstat mørk chokolade med smeltet nougat..
http://opskrifter.sol.dk/samlingen/o0040193.html
Saftig marmorkage med fyld
Kakaokager
250 g smør
250 g sukker
1 tsk vanillesukker
4 æg (størrelse 2)
250 g hvedemel
2 tsk bagepulver
1 appelsin, reven skal
40 g rosiner
1 spsk rom
2 spsk kakao
65 g mørk chokolade (blød nougat)
flormelis til drys
Opvarm ovnen til 180°.
Rør smør, sukker og vanillesukker godt sammen. Tilsæt æggene - et ad
gangen. Rør godt mellem hvert æg. Bland mel og bagepulver sammen og vend
det forsigtigt i dejen.
Kom halvdelen af dejen over i en anden skål. Rør reven appelsinskal,
rosiner og rom i den ene portion, og kakao og hakket chokolade i den
anden.
Læg skiftevis en skefuld fra hver portion i en smurt randform (1 3/4 l).
Glat overfladen ud og sæt kagen i den forvarmede ovn i 50-60 minutter.
Mærk med en træ-tandstikker, om kagen er gennembagt. Lad kagen hvile i
formen i ca. 10 minutter, inden den vendes ud på en bagerist til
afkøling. Si eventuelt lidt flormelis over kagen inden servering.
Kagen er fryseegnet.
--
Mvh.
Peter W. Bosse
Isvand skal erstatte cola og saftevand.
I går gik en ny forsøgsordning for opstilling af isvandsautomater på de
århusianske skoler og daginstitutioner i luften. Socialrådsformand
Flemming Knudsen (S) var til stede ved den officielle åbning af
ordningen, der skal få børnene til at erstatte de alt for mange liter
soda- og saftevand, de drikker, med postevand.
www.fi.dk/presse/pressenskriver/20020417/1629300/