/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Opbevaring af ost...
Fra : R. Ilsøe


Dato : 01-02-01 20:52

Jeg ser mange opbevare ost i staniol, men jeg mener at ha' hørt et sted, at
det slet ikke er godt for osten at blive bevaret sådan. Det bedste er vist
at opbevare det i bagepapir, da osten så kan ånde. Nogen der ved lidt mere
om det?

R. Ilsøe



 
 
Emil (03-02-2001)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 03-02-01 00:40

On Thu, 1 Feb 2001, R. Ilsøe wrote:

>Jeg ser mange opbevare ost i staniol, men jeg mener at ha' hørt et sted, at
>det slet ikke er godt for osten at blive bevaret sådan. Det bedste er vist
>at opbevare det i bagepapir, da osten så kan ånde. Nogen der ved lidt mere
>om det?

Jo, det afhænger af hvilken ostetype du taler om, og om du vil
prøve at modne (videreudvikle) ostens smag, eller blot bevare den
allerede opnåede modningsstatus i de få dage det tager at
indhallere osten. I sidstnævnte tilfælde er indpakningen helt
uden betydning for ostens åndsevner; men ellers:

Modne bløde skimmeloste (Camembert- og brieoste) har ofte et højt
syre indhold (pH omkring 5,3) hvilket udelukker metalfolie og
madpapir som egnet indpakningsmateriale - brug plastposer
direkte, men p.gr.a. ammoniakudviklingen må emballagen ikke
lukkes tæt.

Faste skimmeloste (Roquefortost, Gorgonzola og Stiltonost) kræver
luft til modningen, og skal opbevares/modnes tørt og køligt.
Madpapir er et egnet indpakningsmateriale.
Alle skimmeloste virker fedtspaltende, hvilket giver den pikante
smag.

Almindelige faste oste opbevares bedst i plastposer, som hindrer
udtørring - det er dog praktisk først at pakke dem i madpapir..
Skal de opbevares i længere tid, smøres/dyppes de først i en
koncentreret saltopløsning. Det hindrer skadelige bakteriers
udvikling og giver osten en mere elastisk konsistens.
Opbevar fast ost ved en temp. på 10-15 grader.
P.gr.a. saltindholder er alufolie m.v. ikke velegnet (men dog
brugbart ved _kortere_ tids opbevaring).
Vær opmærksom på, at en del mindre handlende selv, kritikløst
udskærer og pakker ostestykkerne i blød PVC-folie, uha-uha.

En god ost har få store huller. Er der en masse små huller, *kan*
det være tegn på infektion af luftudviklende bakterier eller
uønsket nedbrydning af enzymer.

Den opmærksomme ostespiser har allerede bemærket at nogle/alle
fabrikanter bruger specialbehandlet metal-/voksfolie til
indpakningen af deres oste. Spørg fabrikanten!

m.v.h. Emil
--
emilsen@image.dk

R. Ilsøe (03-02-2001)
Kommentar
Fra : R. Ilsøe


Dato : 03-02-01 01:04

<snip>
> m.v.h. Emil
> --
> emilsen@image.dk

Sikken' et flot svar. 1000 tak.

R. Ilsøe (hvis oste desværre næsten altid når at mugne!:)



kautaq (03-02-2001)
Kommentar
Fra : kautaq


Dato : 03-02-01 00:25

R. Ilsøe wrote:

> R. Ilsøe (hvis oste desværre næsten altid når at mugne!:)

Hej Ilsøe

Okay, her er så nogle mere radikale forslag:

Osten må ikke stå på spisebordet hele søndag formiddag,
den skal i køleren efter brug. Hvis man skal ha' mere
hiver man den ud igen og tager det man skal bruge og
ind i køleren med den.
Og i plastikpose som Emil skriver.

Sørg for at have rene hænder når du rører ved osten.

Sørg for at have madpapir/staniol omkring ved servering.
Sådan at man ikke kan gramse på selve osten.

Husk at kigge på datomærkningen og transportér osten
direkte fra indkøb til køleskab.

Brug en rengjort ostehøvl hvergang den kommer ud af køleskabet.

Hvis du følger disse råd, så garantere jeg at osten kan holde
sig frisk og velsmagende uden mug i mange dage efter sidste
salgsdag.

God fornøjelse

--
Mike

Sven Ole Pedersen (06-02-2001)
Kommentar
Fra : Sven Ole Pedersen


Dato : 06-02-01 11:57

Her er en hel anden metode for alm. gul/fastost, som jeg husker min
bestemoder brugte før køleskabstiden.
Osten blev pakket ind i fugtig hårdt opvredet gaze for derefter at blive
lagt i en høj lerkrukke. Som låg/køling af krukken brugte hun et fugtigt
viskestykke. Det hele blev naturligvis anbragt i viktualierummet.
Viktualeirummets temperatur svarer ikke til køleskabstemperaturen, men osten
smagte fantastisk hver gang den blev fundet frem.
Viktualierummet er en indretning, som man burde genindføre i boligbyggeriet;
tænk på opbevaring af vin, øl (kælderkold), konserves og henkogning.
Af mangel på viktualirum anbragte jeg forsøgsopstillingen i hjemmets
køligste krog. Det virker fint og osten smagte rigtigt godt. Men lugten !!!!
Oste smager jo bedst ved en varmere temperatur.
MVH
Sven Ole Pedersen

"kautaq" <kautaq@post2.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:4a46bf1be7kautaq@post2.tele.dk...
> R. Ilsøe wrote:
>
> > R. Ilsøe (hvis oste desværre næsten altid når at mugne!:)
>
> Hej Ilsøe
>
> Okay, her er så nogle mere radikale forslag:
>
> Osten må ikke stå på spisebordet hele søndag formiddag,
> den skal i køleren efter brug. Hvis man skal ha' mere
> hiver man den ud igen og tager det man skal bruge og
> ind i køleren med den.
> Og i plastikpose som Emil skriver.
>
> Sørg for at have rene hænder når du rører ved osten.
>
> Sørg for at have madpapir/staniol omkring ved servering.
> Sådan at man ikke kan gramse på selve osten.
>
> Husk at kigge på datomærkningen og transportér osten
> direkte fra indkøb til køleskab.
>
> Brug en rengjort ostehøvl hvergang den kommer ud af køleskabet.
>
> Hvis du følger disse råd, så garantere jeg at osten kan holde
> sig frisk og velsmagende uden mug i mange dage efter sidste
> salgsdag.
>
> God fornøjelse
>
> --
> Mike



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408881
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste