Hej
Jeg købte i marts måned 2000 bærbar pc og tegnede en samtidig en forsikring,
der som jeg fik oplyst "vil holde dig skadefri hvis din pc går i stykker."
Jeg modtog maskinen som aftalt men modtog intet forsikringsbevis, hvorfor
jeg rykkede butikken efter ca. 3 uger.
Jeg modtog derefter en reklamefolder vedrørende forsikringen men stadig
intet forsikringsbevis. Jeg rykkede derfor igen men fik af vide at min
faktura, hvorpå købet af forsikringen var nævnt, var bevis nok.
I Januar i år går maskinen i stykker og jeg indleverer den til rep. Efter et
meget langt og utilfredsstillende sagsforløb vælger firmaet nu i april måned
at erklære maskinen for totalskadet.
Dette er jeg først meget tilfreds med, da jeg er i den tro at jeg vil have
mulighed for at købe udstyr for et beløb der svarer til den nypris jeg gav
for min. Dette er vilkårende i lignende forsikringer fra bl.a Fona,
Fredgaard og Merlin (inden for 24 mdr.) og jeg gik bestemt ud fra at dette
også var tilfældet her.
Det viser nu at min maskine på de 22 måneder er blevet nedskrevet fra kr
18.000,- til nu kr 6.500,- og at reparationen overstiger 80% af den
nuværende værdi hvorfor maskinen totalskades. Jeg får tilbud om en lignende
brugt maskine men uden muligheden for nogen form for garanti på denne, end
ikke mod betaling. Jeg får også tilbudt at bruge de 6.500,- til køb af nyt
udstyr i samme butik.
Jeg beder nu butikken om at udbetale mig de 6.500,- da jeg ønsker at handle
et andet sted men får af vide at beløbet kun kan bruges i samme butik da det
eneste de er forpligtiget til er at give mig en lignende brugt maskine. Jeg
beklager mig over ikke at have modtaget betingelserne for forsikringen og
får da tilbuddet om en check på 5.500,- "for at få det her afsluttet"
Jeg har i denne uge af butikken fået oplyst at betingelserne kan ses her:
http://www.allin.dk/body_beting_serviceaft.htm
Hvordan står jeg overfor butikken/forsikringselskabet?
Jeg har ikke modtaget forsikringsbetingelser selv om jeg har rykket en gang
skriftligt og en gang telefonisk.
Forsikringen afviger væsentligt fra andre forsikringer omkring de ovennævnte
punkter.
Jeg var af den klare overbevisning at jeg kunne handle nyt udstyr svarende
til nypris.
Gode råd modtages med glæde
MVH. Henrik