Kæreste
Du skal gå til en Mariegruppe, eller en god ven. Hvis du ikke kan eller
ønsker at få hjælp
der, vil vi meget gerne huse dig og børnene (vi bor i midtjylland.) Jeg er
oprindeligt
et barn fra en familie, hvor jeg har set min fader slå min mor. Jeg vil ikke
ønske det for andre at se det samme, min mand heller ikke, så derfor vil vi
meget gerne hjælpe. Skriv blot i gruppen igen, gerne med henvisning til
kontaktinformation, så vil vi kontakte dig, eller skriv, hvordan vi kan
komme i forbindelse med dig, uden at din mand opdager det. Vi kan også komme
og hente dig og børnene, sammen med lidt back up, hvis det er nødvendigt.
Vigtigst af alt er, at du ikke skal finde dig i at blive mishandlet af din
mand. Du har forældreretten, du kan tage børnene med dig. Og hvis du ikke
rejser nu, så lider dine børn endnu mere, end de hidtil har gjort.
For ikke så længe siden spurgte jeg min mor om, hvad der dog fik hende til
at blive sammen med min far så længe. Hun svarede, at det var af hensyn til
mig. Det hensyn ville jeg godt være foruden, idet jeg idag går til psykiater
pga alle de ting jeg har set dengang. Så se at komme ud af det, i det
mindste af hensynet til børnene, for vold er der ingen af jer, der kan holde
ud at modtage eller se på.
Og vil du ikke gå andre steder hen, så skriv gerne igen. Vi har tidligere
huset lignende stillede familier, og vi gør det gerne igen.
Og derefter gør vi, som vi før har gjort: "vi tager stilling, efterhånden
som tiden går." Dermed ment, at vi tager alle beslutninger om faderens
rettigheder til at se børnene og gør det stille og roligt, evt. i samråd med
far - i stedet for i en retssal. Som regel så ender det med, at mor og far
bliver enige om at hun eller han ser børnene hver anden weekend, uden
advokater og uden meget påstyr.
Jeg ved ikke, om mit tilbud var til nogen hjælp, men som jeg skrev, så vil
vi gerne hjælpe - det er ikke første gang vi har prøvet det.
Skriv tilbage i gruppen, hvis du ønsker vores hjælp - okay?
Fra een, der har prøvet at se far banke mor så meget, at hun blev hentet i
ambulance
Håber ikke at det bliver tilfældet for andre
Knus herfra
|