|
|
 | Den hemmelige protokol
Fra : Steven |
Dato : 25-03-02 02:55 |
|
Her er måske en artikel der er gået i "glemmebogen"::
I Jyllands Posten kunne man den 12. september 1996 læse følgende artikel:
Den Hemmelige protokol:
"De gamle sider bugner af navne i sirlig og formfuldendt skråskrift. 11
læderindbundne bøger med over 40.000 navne på kvinder, som har født på
Rigshospitalet i dybeste hemmelighed fra 1908 til 1937.
Den hemmelige protokol over ugifte fødende kvinder, som de 11 bøger hedder,
er stærkt efterspurgt. Historikere, slægtsforskere og advokater i arvesager
henvender sig ofte for at få oplysninger fra protokollen. Men
Rigshospitalets kordegn Alice Sørensen, som har vogtet bogen i over 12 år,
viger ikke: Kun børn af de hemmeligt fødende kvinder kan få oplyst navnet på
deres mor.
"Der har stået mange fortvivlede eller vrede mennesker i kontoret, som ikke
kan forstå, at de ikke kan få at vide hvem deres bedste- eller oldemor er,
men loven er klar på det punkt, og den er lige for alle. Og når der står et
harmdirrende barnebarn, som ikke kan forstå, hvilken skade det kan gøre, så
plejer jeg at sige: Måske havde du slet ikke stået her i dag, hvis ikke man
havde haft den ordning, for så var din bedstefar måske blevet kvalt eller
smidt i åen. Og selvom man kan synes, at det er for stift og konservativt,
så var vi faktisk meget frisindede dengang, fordi vi værnede om kvinderne og
deres børn," siger Alice Sørensen.
Der er aldrig blevet givet dispensation fra reglerne, selvom både
ministerier og advokater har henvendt sig på enkeltpersoners vegne.
Forældelsesfristen er på 100 år, men så er det kun de direkte efterkommere
af de fødende kvinder, der kan få oplyst, hvem deres bedstemødre var.
Kvinderne var sikret total anonymitet og diskretion under deres ophold på
Rigshospitalet, og det var fyringsgrund for personalet at spørge kvinderne
om noget som helst personligt.
Muligheden for at føde hemmeligt var enestående på sin tid, og kvinder fra
hele Danmark og resten af Europa strømmede til for at føde i København.
Ordningen stammer helt tilbage fra midten af 1700-talet, da kvinderne fødte
på den Kongeligt Fødselsstiftelse.
Det var Frederik den 5., derfik oprettet ordningen, fordi man havde stigende
problemer med kvinder, som dræbte deres uønskede børn.
I 1907 overtog Rigshospitalet fødslerne. Hospitalet var åbent tre dage om
ugen, hvor kvinderne kunne melde sig til fødsel, og så fik de et metalskilt
med et fødenummer, som var deres eneste identifikation under hele opholdet.
Og nummeret blev så sammen med deres navn, fødesogn og datoen for fødslen
ført ind i protokollen.
"Det var mest tjenestepiger og ekspeditricer, men også velhavende folks
døtre, som var kommet i ulykke. Der kom mange kvinder fra udlandet, og
ligesom velhavende danske kvinder, som skulle føde i det skjulte, tog på et
diskret ophold i udlandet, så viser protokollen, at kvinderne er kommet fra
hele Europa, men også Rusland og USA.
Hvem fædrene har været, står der intet om, så om der har været ministre
eller kongelige i blandt, får stå hen i det uvisse, "siger Alice Sørensen.
Der blev født omkring 1.500 børn om året på denne måde, og mange af dem blev
bortadopteret. De hemmeligt fødende udgjorte halvdelen af Rigshospitalets
fødende kvinder i perioden."
Jeg håber, at de som har interesse i dette emne, kan få glæde af denne lille
"erindring" fra 1996.
mvh
Steven Gloerfelt-Tarp
| |
 ErikRN (25-03-2002)
| Kommentar
Fra : ErikRN |
Dato : 25-03-02 18:09 |
|
Som slægtsforsker kan jeg godt forstå hvorfor en sådan hemmeligholdelse kan gøre en syg i
maveskindet; men på den anden side - alle de ægtefolk hvis børn vi helt uden tanke
tildeler ægtemanden faderskabet til . . . 
--
Med venlig hilsen
Erik R N
Denmark
| |
Kaj Mikkelsen (25-03-2002)
| Kommentar
Fra : Kaj Mikkelsen |
Dato : 25-03-02 19:09 |
|
Tja tja
En bekendt der arbejder med genetiske analyser, fortæller at man må kassere
ca 10% af undersøgelsesmaterialet, da den formodede fader ikke kan være den
biologiske fader.
Så hvis vi begynder at regne baglæns i vores aner, finder vi måske ud af, at
vore forfædre slet ikke er vore forfædre.
Regner vi så frem igen, så er vi nok slet ikke os 
/Kaj
"ErikRN" <ernREMOVETHIS@c.dk> wrote in message
news:3c9f5985$0$72011$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Som slægtsforsker kan jeg godt forstå hvorfor en sådan hemmeligholdelse
kan gøre en syg i
> maveskindet; men på den anden side - alle de ægtefolk hvis børn vi helt
uden tanke
> tildeler ægtemanden faderskabet til . . .
>
> --
> Med venlig hilsen
> Erik R N
> Denmark
>
| |
 Kurt Hansen (25-03-2002)
| Kommentar
Fra : Kurt Hansen |
Dato : 25-03-02 19:47 |
|
On Mon, 25 Mar 2002 19:09:27 +0100, Kaj Mikkelsen wrote:
>Så hvis vi begynder at regne baglæns i vores aner, finder vi måske ud af, at
>vore forfædre slet ikke er vore forfædre.
>Regner vi så frem igen, så er vi nok slet ikke os
Næh, jeg er i hvert fald ikke mig selv for tiden
Venlig hilsen
Kurt Hansen
| |
Lars Kr. Lundin (25-03-2002)
| Kommentar
Fra : Lars Kr. Lundin |
Dato : 25-03-02 21:01 |
|
On Mon, 25 Mar 2002 19:09:27 +0100, Kaj Mikkelsen wrote:
> Tja tja
> En bekendt der arbejder med genetiske analyser, fortæller at man må
> kassere ca 10% af undersøgelsesmaterialet, da den formodede fader ikke
> kan være den biologiske fader.
> Så hvis vi begynder at regne baglæns i vores aner, finder vi måske ud
> af, at vore forfædre slet ikke er vore forfædre. Regner vi så frem igen,
> så er vi nok slet ikke os
Hæ, Hæ.
Det er sandt, at hvis der er 10% risiko for at en given fader
faktisk ikke er den biologiske fader, så formindsker det hurtigt
chancen for at en fjern (fædrene) ane faktisk også er en ane:
Antal fædre i rækken Chance for faktisk fader
1 90%
2 81%
3 73%
4 66%
5 59%
6 53%
7 48%
8 43%
9 39%
10 35%
11 31%
12 28%
13 25%
14 23%
15 21%
Et mere interessant spørgsmål er: Med en risiko som den ovennævnte,
hvor mange faktiske aner vil et stamtræ så typisk indeholde?
-Lars Lundin
--
GEDCOMP: En omfattende og gratis database for slægtsforskere med
interesse i Danmark: http://www.lklundin.dk/gedcomp/
| |
Fritz Gundgaard Knud~ (02-04-2002)
| Kommentar
Fra : Fritz Gundgaard Knud~ |
Dato : 02-04-02 19:57 |
|
"Lars Kr. Lundin" <news-62@lklundin.dk> wrote
<KLIP>
> Et mere interessant spørgsmål er: Med en risiko som den ovennævnte,
> hvor mange faktiske aner vil et stamtræ så typisk indeholde?
>
> -Lars Lundin
<KLIP>
Hvis man nu regner med 2 forældre, 4 bedsteforældre osv, så vil jeg, der har
fundet 7 generationer aner have 2+2*2+2*2*2+.......+2*2*2*2*2*2*2 = 254
aner.
Hvis sandsynligheden for "rigtig" ane er 0.9, så må man i stedet for
faktoren 2 indføre faktorerne 2*0.9 = 1.8 , og så bliver summen kun 135.5!
Det tilsvarende sæt tal for Lundins 15 generationer ville være henholdsvis
65534 og 15177.69 personer.
med venlig hilsen
Fritz Gundgaard Knudsen
Kollerupvej 17
8900 Randers
+4586434904
fritz@gundgaard.dk
| |
Tom Brøndsted (25-03-2002)
| Kommentar
Fra : Tom Brøndsted |
Dato : 25-03-02 20:38 |
|
ErikRN wrote:
> Som slægtsforsker kan jeg godt forstå hvorfor en sådan hemmeligholdelse kan gøre en syg i
> maveskindet; men på den anden side - alle de ægtefolk hvis børn vi helt uden tanke
> tildeler ægtemanden faderskabet til . . .
>
- for ikke at tale om hvem vi tillægger at være mødre til fædrenes børn! Kirkebøgerne er jo
meget klarere om fædrene end om mødrene. Hvem har ikke prøvet: Man finder faren ved barnets
dåb, moren nævnes ikke. Men så nogle år tidligere også farens bryllup. Herefter "galloperer
man derudaf" - indtil man tilfældigt opdager at "moren" døde i barselsseng allerede efter et
års ægteskab!
mvh tb
| |
|
|