Annette Skovbon wrote:
> Hej Jan,
> Hvis der i jeres kontrakt står vaskemaskine, er det klart et brud på
> lejeaftalen.
> Derfor bør du sende ham et anbefalet brev, hvori du beder om at skaden
> bliver udbedret. Sker dette ikke, kan du købe en for udlejers regning
> eller hæve lejemålet.
Det skal lige bemærkes, at du køber du en vaskemaskine "for udlejers
regning", og han ikke vil betale, så hæfter du selv overfor sælgeren. Du vil
derfor være nød til efterfølgende at anlægge en boligretssag mod udlejer for
at få dine penge igen.
mvh. Kim
>
> Jeg synes, du skulle kontakte LLO, for bliver der ballade, er det rart
> at have dem i ryggen, men iflg. lejeloven er det hans pligt at sørge for
> at den slags er holdt forsvarligt ved lige eller udskifte den slags, når
> der sker skader. (HVIS der står vaskemaskine i lejekontrakten)
> Held og Lykke.
> Vh Annette
> Læs evt. på retsinfo.dk Lov om leje af almene boliger kapitel 5.§ 17. Er
> det lejede ikke fuldført ved lejeaftalens indgåelse, og er
> overtagelsestidspunktet ikke aftalt, kan lejeren til enhver tid inden
> overtagelsen hæve aftalen.
>
> Stk. 2. Er den tidligere lejer ikke fraflyttet på
> overtagelsestidspunktet, kan lejeren kræve et forholdsmæssigt afslag i
> lejen for den tid, det lejede eller en del deraf ikke står til lejerens
> rådighed. Bliver hindringen ikke uden unødigt ophold fjernet, efter at
> udlejeren er underrettet, kan lejeren hæve lejeaftalen. Lejeren kan
> endvidere kræve erstatning, medmindre udlejeren godtgør, at forsinkelsen
> ikke skyldes noget forhold, for hvilket udlejeren er ansvarlig.
>
> § 18. Er det lejede ikke ved overtagelsen og under lejeforholdets
> bestående i den stand, som lejeren efter retsforholdet mellem lejeren og
> udlejeren kan forlange, og afhjælper udlejeren ikke straks mangelen
> efter påkrav derom, kan lejeren selv afhjælpe den for udlejerens
> regning. Vedrører mangelen det lejedes forsyning med lys, gas, varme el.
> lign., kan lejeren ved fogdens bistand skaffe sig adgang til ejendommens
> installationer for at afhjælpe mangelen.
>
> Stk. 2. Lejeren kan kræve et forholdsmæssigt afslag i lejen, så længe en
> mangel forringer det lejedes værdi for lejeren.
>
> § 19. Er det lejede mangelfuldt som nævnt i § 18, og afhjælper udlejeren
> ikke straks mangelen, eller kan den ikke afhjælpes inden for rimelig
> tid, kan lejeren hæve lejeaftalen, hvis mangelen må anses for væsentlig
> eller udlejeren har handlet svigagtigt.
>
> Stk. 2. Er mangelen afhjulpet, inden lejeren har hævet lejeaftalen, kan
> lejeren ikke senere påberåbe sig mangelen som grund for ophævelse.
>
> § 20. Lejeren kan kræve erstatning, hvis det lejede ved aftalens
> indgåelse savnede egenskaber, som må anses for tilsikrede, eller
> udlejeren har handlet svigagtigt. Det samme gælder, hvis det lejede
> senere lider skade som følge af udlejerens forsømmelse eller der i
> øvrigt opstår hindringer eller ulemper for lejerens brugsret som følge
> af forhold, som udlejeren er ansvarlig for.
>
> § 21. Er brugen af det lejede helt eller delvis i strid med lovgivning,
> andre offentlige forskrifter, servitutter eller andre lignende
> rettigheder over ejendommen, som var gældende ved aftalens indgåelse,
> kan lejeren kræve et forholdsmæssigt afslag i lejen og erstatning.
> Lejeren kan endvidere hæve lejeaftalen, såfremt brugen indskrænkes
> væsentligt eller udlejeren har handlet svigagtigt.
>
> Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke, hvis lejeren vidste, at brugen var
> retsstridig, og heller ikke, hvis lejerens ukendskab skyldes grov
> uagtsomhed. Endvidere finder stk. 1 ikke anvendelse, hvis det
> retsstridige forhold ikke har medført nogen indskrænkninger i lejerens
> brugsret og udlejeren efter opfordring straks bringer forholdet i orden.
>
> Stk. 3. Reglen i § 15 finder anvendelse på de i stk. 1 nævnte mangler.
>
> § 22. Bringes et lejeforhold bortset fra de i § 21 nævnte tilfælde til
> ophør i utide på grund af andre rettigheder over ejendommen, kan lejeren
> kræve erstatning af udlejeren.
>
> Stk. 2. Bringes lejeforholdet til ophør i utide, fordi det offentlige af
> sundhedsmæssige eller andre grunde nedlægger forbud mod lejerens brug,
> er lejeren kun pligtig at betale leje til den dag, forbudet træder i
> kraft. Hvis forbudet kun begrænser brugen på mindre væsentlig måde, kan
> lejeren dog kun kræve et forholdsmæssigt afslag i lejen.
>
> § 23. Bliver det lejede ødelagt ved brand eller anden ulykke, bortfalder
> aftalen.
>
> Stk. 2. Ved bortfald af en lejeaftale i henhold til stk. 1 finder
> reglerne i § 86, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse.
>
> --
> Posted via Mailgate.ORG Server -
http://www.Mailgate.ORG