"Peter Bjerre Rosa" <pbro98@hum.auc.dk> skrev
> Okay, det kunne godt være værd at prøve. Hvordan låner man egentlig en
> strømforsyning? Er det ligetil at skifte sådan én i maskinen, for det
> har jeg nemlig aldrig prøvet ...
Man spørger en bekendt om han har en.... nå okay, jeg går ud fra at det
er det mere tekniske omkring flytningen af en strømforsyning fra ét
kabinet til et andet, du mener. Det er ret enkelt. Du behøver bare at
fjerne de kabler som går ud af den gamle strømforsyning fra bundkortet og
de tilsluttede drev, og erstatte dem med kablerne fra den nye
strømforsyning. I praksis betyder det, at hvis du laver snild opstilling
af din maskine ved siden af en anden, behøver du ikke engang at skrue
strømforsyningen ud af det kabinet, hvorfra strømmen lånes.
> Hvad koster en strømforsyning, hvis man skal have en ny?
Det afhænger af kvaliteten, men netop en Athlon Classic er ret kræsen,
hvad angår strømmen. (Derfor lyder det også ret sandsynligt at det er
den, det er galt med.) Et ok strømforsyning er
http://www.midtdata.dk/asp/bestil/ProduktInfo.asp?model=CWT-300ATX12D til
495,-.
Skal du have en super-strømførsyning kan du købe en Enermax (fra 995 hos
studiedata) eller en Noise Control (samme indmad, to forskellige
blæsere). De er forholdsvis dyre og koster mere end mange kabinetter
inkl. strømforsyning. (se
http://www.studiedata.dk/group.asp?group=131)
Hvis du mener, at du også trænger til et nyt kabinet kan du evt. købe et
Aopen HQ/HX-08, som er udstyret med en rigtig god strømforsyning. Hvis du
vil have en lownoise-strømforsyning skal du dog nok regne med enten at
modificere blæseren til 7 volt (nemt) eller skifte den ud med en Papst
12db, for som standard er den noget støjende.
(
http://www.midtdata.dk/asp/bestil/ProduktInfo.asp?model=HQ08-BLUE-P4)
mvh
Peter