Fiat-forhandleren undsiger købeloven og garantien.
Vores fabriksnye Fiat Punto viste sig hurtigt at have noget med det
elektriske så nærlyspærerne sprang gentagne gange. Det blev påtalt to
gange inden garantien udløb og pærerne blev skiftet, men ingen
reparation. Efter garantiperiodens udløb (aug. 2001) foreslog sælger Fa.
Sven Engstrøm A/S at det elektriske system skulle repareres, men for
vores regning, der var jo ikke længer garanti! Vi protesterede og sælger
indsatte “som et eksperiment” nogle modstande, som skulle forhindre “for
høj strømstyrke”. Siden har blinklyset og det lange lys været ustabilt,
men sælgeren fastholder at det ikke er hans ansvar og henviser os til
Fiat Danmark. Vi har flere gange bedt om en anerkendelse af, at fejlen
er blevet påtalt inden for garantifristen, men har kun modtaget
nedladende bemærkninger.
I salgsbetingelserne nævnes det under henvisning til købeloven, at køber
har visse rettigheder, hvis sælger ikke reparerer påtalte fejl inden for
rimelig tid. Vi har foreholdt sælger dette og hævder at udskiftning af
pærer ikke er en reparation af fejlen. Når ikke sælger har kunnet komme
os i møde på nogen måde har vi bedt om at få bilen ombyttet til et
fejlfrit eksemplar, som er vores ret efter de udleverede salgsvilkår,
men det er ikke blevet besvaret af sælger. Hvad gør man?
Venligst Bjarne Urhammer
--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"