....... du kunne ikke lade være med at kigge, hva'?
Bare lige et lille trækplaster. Håber, jeg er tilgivet.
Jeg har har en HP Deskjet 980Cxi, men jeg er løbet ind
i et par problemer, som jeg behøver lidt hjælp til.
Jeg vil naturligvis gerne have de seneste drivere til printeren, og
jeg downloadede derfor filen 980-dan-win9x_ME.exe fra HP's
supportside, som indeholder version v4.3. På installations-cd'en
der var med printeren, lå der kun version v3.2.
Med den "gamle" driver (v3.2) tændte printeren selv, når jeg kiggede
under fanen "Anslået Blækniveau" i værktøjskassen. Det var ret smart,
synes jeg. Men med den nye driver, får jeg bare meddelelsen "Computeren
kan ikke etablere tovejskommunikation med enheden", hvis printeren er
slukket. Tænder jeg printeren, ser alt ud til at være i orden. Jeg gjorde præcist
som jeg blev bedt om under installationsprocessen af den nye driver.
Jeg har i øvrigt prøvet at afinstallere alt og installere det igen - men
med samme resultat. Hvis jeg forsøger at udskrive fra fx word, virker
det fint nok - dvs. printeren tænder automatisk, når der bliver sendt
data til den. Det er det helt rigtigt kabel, jeg har, dvs. et 1,8 m langt
IEEE 1284 kabel. Købte i øvrigt printer og kabel samme sted. Hvad
kan der evt. være galt?
Ved heller ikke rigtigt, om det er et problem, men jeg regner det dog
for et tilbageskridt i forhold til v3.2. Måske kan det også betyde andre
problemer, som jeg endnu ikke har opdaget?????
I dag kontaktede jeg HP Teknisk Support vedr. ovenstående.
"Teknikeren" jeg kom til at tale med, fortalte mig som det første,
at hun kun havde været i jobbet i 14 dage og derfor ikke vidste
så meget. Ikke en god start - men selvfølgelilg skal der også være
plads til, at nye kan læres op. Nå, men hun fortalte mig, at
versionen af driveren på nettet ikke indeholdt en funktion, som
selv kunne tænde printeren, når jeg kiggede under "Anslået
blækniveau". Det var for at spare plads, sagde hun. Jeg protesterede
lidt, for det tror jeg ganske enkelt ikke på - men hun holdt fast.
Så måtte jeg jo acceptere
![Glad](images/smileys/glad.gif)
. Derefter spurgte jeg hende, om hun
så ikke kunne sende mig en CD med de opdaterede drivere, men
nej, det kunne hun ikke. Hvad mener du om det?
Jeg fik endvidere at vide af hende, at min printerport skal være sat
op til ECP, for at kommunikationen mellem printer og PC kan
fungere optimalt. Hun måtte ikke vejlede mig, når det drejer sig om
instillinger i BIOS'en.
Min printerport er ikke sat op til ECP. Pt. står min printerport til
"Normal" under "Integrated Peripherals" i BIOS'en.
Jeg har disse valgmuligheder ved printerporten:
NORMAL
EPP1.7 + SPP
ECP + EPP1.7
ECP Mode USE DMA: 3
SPP
EPP1.9 + SPP
ECP
ECP Mode USE DMA: 3
ECP + EPP1.9
ECP Mode USE DMA: 3
Så vidt jeg kan se, fungerer printeren OK, selvom printerporten
står til "Normal". Jeg forsøgte at sætte den til "ECP", men det
havde ingen umiddelbar virkning på noget. Printeren tændte
stadigt ikke under "Anslået Blækniveau".
Hvad mener du? Skal printerporten stå til andet end "Normal - og
i såfald hvad?
OBS: Jeg har Windows 95
På forhånd mange tak.
Vh
Kent