/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Mere Anne Larsen
Fra : Kåre Weng Madsen


Dato : 26-01-01 10:58

Den efterhånden ret så omtalte kvinde, fedtofob og tv"kok" er gæst i strax
idag.....

Måske det kunne sparke debatten tilbage til udgangspunktet....hvis ellers
der er nogen der hører det?

Kåre



 
 
Asbjørn M. Nielsen (26-01-2001)
Kommentar
Fra : Asbjørn M. Nielsen


Dato : 26-01-01 13:02

Kåre Weng Madsen skrev:

>Den efterhånden ret så omtalte kvinde, fedtofob og tv"kok" er gæst i strax
>idag.....


PLONK

Michael R. Laursen (26-01-2001)
Kommentar
Fra : Michael R. Laursen


Dato : 26-01-01 21:31

>
> Måske det kunne sparke debatten tilbage til udgangspunktet....hvis ellers
> der er nogen der hører det?
>
> Kåre
>
>

Du er en modig mand Kåre Men jeg vil nu slutte mig til alle de der mener
debatten hører hjemme i dette forum (og til de der mener hun 'ødelægger'
enhver form for madkultur).

mvh

Michael Laursen
desk@email

(Er I så tilfredse alle I brokhoveder der ikke kan tåle anonymitet - eller
er det fordi I vil spamme os andre????)



kautaq (26-01-2001)
Kommentar
Fra : kautaq


Dato : 26-01-01 21:29

Michael R. Laursen wrote:

> Du er en modig mand Kåre

Det er Hard Kåre

> Men jeg vil nu slutte mig til alle de der mener
> debatten hører hjemme i dette forum

Ja, dk.kultur.mad+drikke bør ikke være begrænset til
kun at handle om tillavning af mad. Hvis nogen mener at
Roy Hurtigkarl har en tyk mave, Jamie er for poppet, Anne
Larsen er dygtig til at lave sund mad, så skriv det.

Det er kultur, og jeg gider ikke futte over i en anden gruppe
som jeg ikke abonnere på, bare fordi en tråd er blevet lidt
afsporet.

> (og til de der mener hun 'ødelægger'
> enhver form for madkultur).

Hvordan skal det forstås?

> (Er I så tilfredse alle I brokhoveder der ikke kan tåle anonymitet - eller
> er det fordi I vil spamme os andre????)

Jeg er ligeglad med de anonyme, kun hvis de anonyme er anonyme
fordi de ønsker at være "a pain in the a.." for alle andre, er
det træls.

Mvh. Mike Hammer

(Kautaq = hammer (værktøj) på grønlansk/inuit)
http://www.alaskool.org/language/dictionaries/inupiaq/natwords.asp?lookup=k

--
Mike

Michael R. Laursen (30-01-2001)
Kommentar
Fra : Michael R. Laursen


Dato : 30-01-01 20:13

> > (og til de der mener hun 'ødelægger'
> > enhver form for madkultur).
>
> Hvordan skal det forstås?
>

Tjaaaa..... nu er jeg gået halvvejs igennem dagens udgave af 'Fup og ingen
fakta om mad'...... Jeg syns det er iorden at man viser hvordan man laver
fedtfattig mad - det kan de fleste af os bruge (undertegnede også), men :

1. at den form for chili con carne er mexikansk, er en gang hø!!!! Det er
TEX MEX (Texas versioner af meksikanske opskrifter) og ingen mexikaner vil
kendes ved det!

2. Paella kan laves på mange måder - hvis den skal laves hurtigt istedet for
velsmagende kan man endog overveje forkogte ris og vil man ikke have den
rigtige smag og spare lidt, så er gurkemeje fint. Karry????? NEJ - Forkogte
rejer ned lige efter kødet er brunet så de kan lave sig selv om til elastik
stumper? FØJ

3. Fedtfattig wok mad med så mange peanuts???? Næppe - iøvrigt er jordnødde
olie noget af det værste kolesterolmæssigt..........

Pragtfuldt at se en ikke kok forklare at også vi almindelige mennesker kan
lave mad - hvis da bare hun så også viste at alm. mennesker også kan lave
ORDENTLIG mad........ Men desværre ikke (suk).

mvh

Michael laursen

Ps. Lige for en ordens skyld:

Carne con Chili: (Nej det er ikke en skrivefejl)

8 mellemstore, tørrede chilepebre fx. New Mexico
½ tsk spidskommen frø
3 fed hvidløg
1 hakket løg
1 - 2 tsk tørret oregano
700 gr MAGERT kød (okse eller svine)
olie til stegning
ca. ½ l bouillon
salt (hvis det mangler)

---->
Chilipebre udblødes i rigeligt vand i mindst et par timer, vandet hæles
fra - 2 dl. gemmes.
Spidskommen og oregano stødes i morter.

Chili, løg, hvidløg og krydderier blendes til en jævn sovs sammen med vandet
fra chilierne (kan presses igennem en si)

Kødet skæres i tern (ca. 2½ cm) og brunes i ca. 10 min.

Pureen (sovsen) hældes ved og koges ved høj varme i ca. 5 min under omrøring
til den er meget mørk.

Bouillon hældes ved og rettet koges ved lav varme i mindst 1 time indtil
kødet er meget mørt - der tilsættes lidt vand hvis sovsen bliver for tyk.

GOD APPETIT

......... En 'ægte' Spansk Paelle kan også postes hvis dette ønskes *SS*






Koges i ca. 10 min.





kautaq (30-01-2001)
Kommentar
Fra : kautaq


Dato : 30-01-01 23:31

Michael R. Laursen wrote:

> > > (og til de der mener hun 'ødelægger'
> > > enhver form for madkultur).
> > Hvordan skal det forstås?

> Tjaaaa..... nu er jeg gået halvvejs igennem dagens udgave af 'Fup og ingen
> fakta om mad'...... Jeg syns det er iorden at man viser hvordan man laver
> fedtfattig mad - det kan de fleste af os bruge (undertegnede også), men

Okay. Her er hvad madkultur er for Anne Larsens seere:

Morgenmad: Et rundstykke og et stykke eller to wienerbrød
+ 3 kopper kaffe med sukker og fløde + en smøg.

Mellemmåltid : Haribos familjeguf.

Frokost: Rugbrød med spegepølse. Franskbrød med kyllingesalat (K)
+ en liter sødmælk.

Mellemmåltid: Hjemmelavet kage - 8 smøger senere.
Mellemmåltid: Fransk hotdog på Q8.

Aften: Spagetti med kødsovs og rødvin/mælk.
Senere: Haribos familjeguf + 17 smøger og kaffe ad libitum.
Senere: Franskbrødssandwich med mere K-salat.

Om fredagen pizza fra den lokale, lørdag lørdagskylling, søndag
grillmad ad libitum.

Ikke at forglemme øl og sodavand i rigelige mængder - det er
fanme madkultur der vil noget!

> 1. at den form for chili con carne er mexikansk, er en gang hø!!!! Det er
> TEX MEX (Texas versioner af meksikanske opskrifter) og ingen mexikaner vil
> kendes ved det!

Det tror jeg på, men det så 1000 gange mere velsmagende ud og var
garanteret meget mere sundt end "spagetti med kød a la danes"


> rejer ned lige efter kødet er brunet så de kan lave sig selv om til elastik
> stumper? FØJ

Ja, det så underligt ud.


> 3. Fedtfattig wok mad med så mange peanuts???? Næppe - iøvrigt er jordnødde
> olie noget af det værste kolesterolmæssigt..........

30% eller mindre fedt i kosten, det er budskabet.
Og så den sunde fedt frem for den usunde. vega v/ animal.

> ORDENTLIG mad........ Men desværre ikke (suk).

Let it be.

> Koges i ca. 10 min.

--
Mike

Jan Boegh (31-01-2001)
Kommentar
Fra : Jan Boegh


Dato : 31-01-01 08:20

"kautaq" <kautaq@post2.tele.dk> wrote in message
news:4a452ea1e8kautaq@post2.tele.dk...

> Okay. Her er hvad madkultur er for Anne Larsens seere:

[Klip om kutuaqs opfattelse af kulturniveauet hos Anne Larsens seere]

Puha det trøstede - så er AL's udsendelse slet ikke rettet mod andet end
madkulturelle undermålere - og på den baggrund kan de vel næppe gøre den
store skade.
Vi andre skulle så bare advares.

> Det tror jeg på, men det så 1000 gange mere velsmagende ud og var
> garanteret meget mere sundt end "spagetti med kød a la danes"

Den ret kender jeg godt nok ikke. Har du en opskrift?

> 30% eller mindre fedt i kosten, det er budskabet.

Jamen kunne hun så ikke holde sig til det budskab. Ovennævnte målgruppe (din
definition) fatter nok ikke mere komplicerede budskaber alligevel.

mvh
Jan



Knud Winckelmann (31-01-2001)
Kommentar
Fra : Knud Winckelmann


Dato : 31-01-01 11:07

Således skrev "Jan Boegh" <jan@boegh.X_net> i dk.kultur.mad+drikke
Wed, 31 Jan 2001 08:20:07 +0100:

>> Det tror jeg på, men det så 1000 gange mere velsmagende ud og var
>> garanteret meget mere sundt end "spagetti med kød a la danes"
>
>Den ret kender jeg godt nok ikke. Har du en opskrift?

En pakke spaghetti koges sønder og sammen, en gang vandpumpet fars
svitses med en dåse tomater og serveres med tilstrækkeligt meget
ketchup for at skjule (manglen på) evt. smag?

Knud
--
Utinam logica falsa tuam philosophiam totam suffodiant!

Ms. Krabappel (31-01-2001)
Kommentar
Fra : Ms. Krabappel


Dato : 31-01-01 13:24

Knud Winckelmann <knud@fabel.dk> wrote in message
news:958o56$35p$1@news.inet.tele.dk...
> En pakke spaghetti koges sønder og sammen, en gang vandpumpet fars

....mit ingeniør baggrund leder mig til at tænke at Kärcher
multi-dampmaskiner kunne anvendes i hendes køkken...
Jeg kan allerede se udnævnelsen til Darwin-prisen 2001.

> svitses med en dåse tomater og serveres med tilstrækkeligt meget
> ketchup for at skjule (manglen på) evt. smag?
>
eh eh! I går står der på tavlen i kantinen: "kødsauce med spageti (suk)".
Ærlig nok: sauce med pasta.
De gustibus non disputandum est....
PS Jeg tog fisken...

Sandra



Jan Boegh (31-01-2001)
Kommentar
Fra : Jan Boegh


Dato : 31-01-01 19:26

"Ms. Krabappel" <sandra@nospam.dk> wrote in message
news:vtTd6.164$cb1.5451@news.get2net.dk...

> De gustibus non disputandum est....

Men det gør vi jo alligevel!

> PS Jeg tog fisken...

Klogt. Med jammerkommodernes rapporter om tungmetaller i disse blæser du
ikke så let væk.

mvh
Jan



Jan Boegh (31-01-2001)
Kommentar
Fra : Jan Boegh


Dato : 31-01-01 19:24

"Knud Winckelmann" <knud@fabel.dk> wrote in message
news:958o56$35p$1@news.inet.tele.dk...

> En pakke spaghetti koges sønder og sammen, en gang vandpumpet fars
> svitses med en dåse tomater og serveres med tilstrækkeligt meget
> ketchup for at skjule (manglen på) evt. smag?

Det lettede igen. Jeg troede, at det var noget man indtog bl.a. her hvor jeg
bor. Men nu kan jeg se at det ikke er tilfældet. Spiser danskere sådan noget
i KBH med omliggende kommuner?

mvh
Jan



Knud Winckelmann (31-01-2001)
Kommentar
Fra : Knud Winckelmann


Dato : 31-01-01 20:05

Således skrev "Jan Boegh" <jan@boegh.X_net> i dk.kultur.mad+drikke
Wed, 31 Jan 2001 19:23:49 +0100:

>"Knud Winckelmann" <knud@fabel.dk> wrote in message
>news:958o56$35p$1@news.inet.tele.dk...
>
>> En pakke spaghetti koges sønder og sammen, en gang vandpumpet fars
>> svitses med en dåse tomater og serveres med tilstrækkeligt meget
>> ketchup for at skjule (manglen på) evt. smag?
>
>Det lettede igen. Jeg troede, at det var noget man indtog bl.a. her hvor jeg
>bor. Men nu kan jeg se at det ikke er tilfældet. Spiser danskere sådan noget
>i KBH med omliggende kommuner?

Aner det ikke.
Det var bare mit bud på "spagetti med sovs ala danæse"..

Knud
--
"My biscuits are burnin'!"
-- Yosemite Sam

kautaq (02-02-2001)
Kommentar
Fra : kautaq


Dato : 02-02-01 21:33

In article <958eb8$lpk$1@news.net.uni-c.dk>,
Jan Boegh <jan@boegh.X_net> wrote:
> "kautaq" <kautaq@post2.tele.dk> wrote in message
> news:4a452ea1e8kautaq@post2.tele.dk...

> > Okay. Her er hvad madkultur er for Anne Larsens seere:

> [Klip om kutuaqs opfattelse af kulturniveauet hos Anne Larsens seere]

Hvorfor skriver du det?

Hvis du ikke kan stave til kautaq, kan du så ikke bare bruge mit
navn. Det står i signaturlinjen, men du har måske andre og mere
dunkle hensigter med det du skriver?

> Puha det trøstede - så er AL's udsendelse slet ikke rettet mod andet end
> madkulturelle undermålere - og på den baggrund kan de vel næppe gøre den
> store skade.

Hvorfor skriver du det?

Det er almindelig kendt at spagetti med kødsovs er danskernes
fortrukne hovedret. Hvis en dansker er blevet for tyk og helbredet
svigter, men det kniber med fantasien til at få lavet noget sundt
mad, så kan man få inspiration og gode råd i Anne Larsens
programmer. Hvad er der galt i det?


> > garanteret meget mere sundt end "spagetti med kød a la danes"

> Den ret kender jeg godt nok ikke. Har du en opskrift?

Det var vist et retorisk spørgsmål, så det er der ingen grund
til at træde mere i.


> > 30% eller mindre fedt i kosten, det er budskabet.

> Jamen kunne hun så ikke holde sig til det budskab. Ovennævnte målgruppe (din
> definition) fatter nok ikke mere komplicerede budskaber alligevel.

Min definition? Det står helt for din egen regning.

--
Mike

Jan Boegh (03-02-2001)
Kommentar
Fra : Jan Boegh


Dato : 03-02-01 15:07

"kautaq" <kautaq@post2.tele.dk> wrote in message
news:4a46af57cckautaq@post2.tele.dk...

> > > Okay. Her er hvad madkultur er for Anne Larsens seere:
>
> > [Klip om kutuaqs opfattelse af kulturniveauet hos Anne Larsens seere]
>
> Hvorfor skriver du det?

Fordi jeg havde klippet en længere smøre om, hvad du påstår er madkultur for
AL's seere. Jeg citerer:
"Okay. Her er hvad madkultur er for Anne Larsens seere:"

> Hvis du ikke kan stave til kautaq, kan du så ikke bare bruge mit
> navn. Det står i signaturlinjen, men du har måske andre og mere
> dunkle hensigter med det du skriver?

Hvis jeg vidste, at jeg ikke var i stand til at stave dit alias, havde jeg
stavet det rigtigt. Det er væsentligt lettere, når folk blot kalder sig
'Jens' eller 'Hanne'. Hvad mener du med 'dunkle' hensigter?

> > Puha det trøstede - så er AL's udsendelse slet ikke rettet mod andet end
> > madkulturelle undermålere - og på den baggrund kan de vel næppe gøre den
> > store skade.
>
> Hvorfor skriver du det?

Måske har jeg udtrykt mig uelegant - men jeg mener faktisk den smøre du
fyrede af (dagsmenuen) virker utroligt højrøvet. Jeg kender skam masser af
mennesker, der ser Anne Larsens udsendelser, og bestemt ikke svarer til din
beskrivelse. Og jeg finder dine påstande om deres kulturniveau direkte
uartig!
Jeg synes at det er fint at diskutere AL's udsendelser, holdninger mv. - men
jeg bliver harm over den store nedladenhed over for hendes seere.

> Det er almindelig kendt at spagetti med kødsovs er danskernes
> fortrukne hovedret. Hvis en dansker er blevet for tyk og helbredet

Det er din påstand. Betyder det, at det du mener er 'almindelig kendt'? For
så har du da sikkert ret.

> svigter, men det kniber med fantasien til at få lavet noget sundt
> mad, så kan man få inspiration og gode råd i Anne Larsens
> programmer. Hvad er der galt i det?

Intet.

> > > 30% eller mindre fedt i kosten, det er budskabet.
>
> > Jamen kunne hun så ikke holde sig til det budskab. Ovennævnte målgruppe
(din
> > definition) fatter nok ikke mere komplicerede budskaber alligevel.
>
> Min definition? Det står helt for din egen regning.

Jeg gentager: "Okay. Her er hvad madkultur er for Anne Larsens seere:"
Er det ikke din definition af målgruppen?


mvh
Jan



Neta & Peter (03-02-2001)
Kommentar
Fra : Neta & Peter


Dato : 03-02-01 18:21

Jeg kan godt følge Jans indignation. Jeg skal ikke tage stilling til den her
i denne konkrete sammenhæng, men mere generelt føler jeg også tit at der
udøves et utroligt snobberi af diverse madskribenter og meningsdannere.

Jeg har i nogen tid modtaget Hjerteforeningens nye, trendy mad-blad "Appetit
på livet". Den balance mellem velsmag og fedtfattighed, det prøver at anslå
passer nogenlunde med mine egne fornemmelser og behov (jeg har sukkersyge),
og der er en del gode opskrifter.

Men stilen - jeg kan ikke holde den ud, den der kække, halvfemseragtige
kvalitetesbevidsthed; Kendte mennesker, der absolut ingen forstand har på
mad eller nogetsomhelst andet, i køkkenet med Nanna Simonsen der sludrer om
fødevarekvalitet, artikler om årstidens grønstager, der får dem til at lyde
som om de hander om sæsonens mode, tips om trendy cafeer...

Der er kun eet ord der kan beskrive den følelse man får af at læse bladet,
og det er "overdanmark"; professionelle livsstilskesperter der ønsker at
lære mig om livskalitet. fornemmelsen er der også med Claus Meyer og Camilla
Plum, som jeg ellers ofte frekventerer for inspiration og viden. Carsten
Jensen har ret, de er prædikanter, ikke kokke. Jeg kan ikke snuppe det.

Jeg går selv meget op i madkvalitet, men jeg synes at al den snak om
"kvalitet" i det offentlige rum er gået over gevind. Fødevareministerens
ansvar er at sikre at den mad vi spiser ikke er skadelig, men hvis folk
holder af lyserød kødpølse og citronmåne hører det da til i privatlivets
fred. Hun skal bare sørge for, at der ikke er noget giftigt i dem.

Med hensyn til Anne Larsen synes jeg at hendes appeal er beundringsværdig,
og hendes sag er god, men hendes madlavning er for ekstrem. Hun har
misforstået retningslinien om, at max 30% af ens energindtag må stamme fra
fedt. Hun går ud fra et princip om, at det enkelte måltid - helst den
enkelte madvare- ikke må have en energifedtprocent på over 30, og det er jo
helt forkert. Resultatet er nogle madteknisk temmelig klodsede opskrifter,
såsom at bage et kyllingebryst i ovnen i 40 minutter ved 200 grader, eller
skylle hakket kød under kogende vand, eller "sautere" løg uden med vand i
stedet for fedstof i bunden af gryden.

Hvis det var nødvendigt at gøre disse ting ville det vel være i orden, et
offer der var til at bære. Men når så man undersøger sagen og det rent
faktisk bliver påvist, at kød ikke tager særligt meget fedt til sig under
stegning, så skulle man da tro at en helsebevidst kok ville tænke, nå, det
var godt, så kan jeg få mine kyllingebryster til at være lidt mindre tørre
for fremtiden. Men nej, Anne Larsens reaktionen er at "Det her er et
resultat, som jeg ikke har brug for da jeg ikke har behov for at få fedt på
panden igen".

Det er der jeg synes det skrider, fedtbevidstheden er blevet til en
småhellig fortrængning af hvad smagsløgene siger. Måske har Anne Larsen så
nogel sære smagsløg, men hvorf lære hele danmark at tørstege deres bøffer
hvis det er ligegyldigt fra et sundhedsmæssigt synspunkt?

Nå, nok om hende.

MVH

Peter





Jan Boegh (04-02-2001)
Kommentar
Fra : Jan Boegh


Dato : 04-02-01 12:19

"Neta & Peter" <pwesth@hum.ku.dk> wrote in message
news:I5Xe6.24899$l57.1139395@news000.worldonline.dk...

Sjældent har jeg læst et indlæg, som jeg så gerne selv ville have skrevet.

mvh
Jan



kautaq (05-02-2001)
Kommentar
Fra : kautaq


Dato : 05-02-01 21:41

Jan Boegh wrote:

> > Hvorfor skriver du det?

> Fordi jeg havde klippet en længere smøre om, hvad du påstår er madkultur for
> AL's seere. Jeg citerer:
> "Okay. Her er hvad madkultur er for Anne Larsens seere:"

Michael giver udtryk for at han mener at Anne Larsen ødelægger
dansk madkultur. Fint nok, men jeg var ikke klar over præcist
hvad Michael mente og derfor spurgte jeg hvad han mente med
det.

Vi får derefter et fint referat af den nyeste udgave af Anne
Larsens program hvor det kommer frem at det er tillavningen af
retterne der er et problem, hvilket jeg i det store hele er
enig i. (Jeg skal ikke på slankekur)

Men jeg er ikke enig i at Anne Larsen ødelægger dansk madkultur.
Forskellige undersøgelser viser nemlig at det de fleste danskere
spiser spagetti med kødsovs, hakkebøffer eller rugbrødsmadder til
aftensmad, vel at mærke.

Men hvis vi lige vender den sidste her 180 grader, så er Michael
jo inde på noget af det rigtige - hun ødelægger jo dansk madkultur,
hvis dansk madkultur er spagetti, burgere og det der er værre.

http://www.markens.dk/site/sider/middag/side.htm
http://www.foedevaredirektoratet.dk/publikationer/publikationer/publikationer/Danskernes_kostvaner/kap3.html

Jeg vedgår at min generalisering af Anne Larsens _seere_ var
uheldig, men det var ikke møntet på nogen bestemt, det var min
primitive opfattelse af at hvis man har brug for at lave mad på
den måde som Anne Larsen gør, så har man et stort behov for at
tabe sig, men osse for at finde inspiration til at komme væk fra
den daglige spagetti uden at være udlært kok eller have særlige
evner ud i madlavning - samtidig med at det osse gerne skulle
være sundt.

(Efter at have set flere af programmerne, kan jeg godt se at
jeg spiser for meget unødvendigt fedt.)

Hvad angår min påstand om at spagetti med kødsdovs er danskernes
foretrukne hovedret, så har jeg ingen dokumentation, kun har jeg
hørt det nævnt flere gange på P1 i den sidste tid, men ovenstående
links er heller ikke helt tossede.


> Hvis jeg vidste, at jeg ikke var i stand til at stave dit alias, havde jeg
> stavet det rigtigt. Det er væsentligt lettere, når folk blot kalder sig
> 'Jens' eller 'Hanne'. Hvad mener du med 'dunkle' hensigter?

Fis med dig, du ved udmærket godt hvad jeg hedder.


> Måske har jeg udtrykt mig uelegant - men jeg mener faktisk den smøre du
> fyrede af (dagsmenuen) virker utroligt højrøvet.

Jeg har osse udtrykt mig uelegant - men jeg mener faktisk at dit
indlæg (det forrige) var utrolig højrøvet og andre grimme ord.
Ellers havde jeg slet ikke brugt mere tid på det overhovedet.

> Jeg kender skam masser af
> mennesker, der ser Anne Larsens udsendelser, og bestemt ikke svarer til din
> beskrivelse.

Det gør jeg osse.


> Og jeg finder dine påstande om deres kulturniveau direkte
> uartig!

Du har vist ikke noget at lade andre høre for.
("kulturniveau" er dit udsagn, ikke mit.)

> Jeg synes at det er fint at diskutere AL's udsendelser, holdninger mv. - men
> jeg bliver harm over den store nedladenhed over for hendes seere.

Jeg bliver harm over at, hvis een begynder at håne Anne, så kommer de
krybende i flok og så skal der fanme hånes til den store guldmedalje.
(men det har ikke noget med denne sag at gøre)


> > > Jamen kunne hun så ikke holde sig til det budskab. Ovennævnte målgruppe
> (din
> > > definition) fatter nok ikke mere komplicerede budskaber alligevel.
> >
> > Min definition? Det står helt for din egen regning.

> Jeg gentager: "Okay. Her er hvad madkultur er for Anne Larsens seere:"
> Er det ikke din definition af målgruppen?

"Okay. Her er hvad o.s.v...." er min uheldige definition af
målgruppen, det har du ret i. Det med hvad "ovennævnte målgruppe
fatter.." står stadig helt for din egen regning.

--
Mike

Ms. Krabappel (29-01-2001)
Kommentar
Fra : Ms. Krabappel


Dato : 29-01-01 14:34

Michael R. Laursen <cold_dane@yahoo.dk> wrote in message
news:94smu0$1je6$1@news.cybercity.dk...
> Du er en modig mand Kåre Men jeg vil nu slutte mig til alle de der
mener
> debatten hører hjemme i dette forum (og til de der mener hun 'ødelægger'
> enhver form for madkultur).
>
Apropos...
Har i set Føtex/Bilka kampagne med gratis fedtattige opskrifter med
"fedfattige svinekotoletter" (ah ah ah!) med ikke andre end herself, Anne
Larsen? Jeg har ikke studeret den nærmere, men det vil jeg gøre i aften -
det virker som temmelig morsom!

Sandra



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408882
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste