/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Slægtsforskning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slægtsforskning
#NavnPoint
senta 50517
svendgive.. 41640
vith 39181
modersvil.. 17589
Påsse 14847
LisBJensen 13749
jyttemor 12290
jkrjk2 11934
Bille1948 10898
10  Varla 8031
Bedst mulig DOK?
Fra : Jacob Nordahl


Dato : 19-02-02 04:27

Hej Alle

Jeg er lidt ny til slægtsforsker universet.

Men der er noget der ligger mig på sinde.

Hvordan laver man den bedst mulige dokomentation for sin
forskning?

Fx.
Hvornår skiftede man fra Herred til Amt?

Hvordan beskriver man bedst brugt materiale fra folketællinger, kirke bøger
eller andet opslags materiale?

Skal man tage kopi'er af alt man kan? (igen FT, kirke bøger osv.)

Altså generalt gode tips til hvordan man dok. bedst muligt!

vh.
*jacob nordahl
jacob@nordmark.dk
www.nordmark.dk
webmaster for
www.spise.dk - Restaurant Guide
www.partynet.dk - Party site
www.selv.dk - Webmaster support
www.selv.dk/selv/gen - Link site for Slægtsforskere



 
 
Ole P. Bielefeldt (19-02-2002)
Kommentar
Fra : Ole P. Bielefeldt


Dato : 19-02-02 07:10

"Jacob Nordahl" <jacob@selv.dk> skrev i en meddelelse
news:a4sgir$ebu$1@news.cybercity.dk...
> Hej Alle
>
> Jeg er lidt ny til slægtsforsker universet.
>
> Men der er noget der ligger mig på sinde.
>
> Hvordan laver man den bedst mulige dokomentation for sin
> forskning?
>
> Fx.
> Hvornår skiftede man fra Herred til Amt?
>
> Hvordan beskriver man bedst brugt materiale fra folketællinger, kirke
bøger
> eller andet opslags materiale?
>
> Skal man tage kopi'er af alt man kan? (igen FT, kirke bøger osv.)
>
> Altså generalt gode tips til hvordan man dok. bedst muligt!
>
> vh.
> *jacob nordahl
> jacob@nordmark.dk
> www.nordmark.dk
> webmaster for
> www.spise.dk - Restaurant Guide
> www.partynet.dk - Party site
> www.selv.dk - Webmaster support
> www.selv.dk/selv/gen - Link site for Slægtsforskere
>
Først og fremmest noterer du den fulde kilde og alle de oplysninger, den
indeholder. På et eller andet tidspunkt får du brug for en pæn del af dem.
Du ved blot ikke nu, hvilke og hvornår.

De programmer, der findes til at holde styr på dine oplysninger, har for det
meste et felt til din kilde. I nogle kan du indtaste flere kilder for den
samme information.

Jeg tager ikke kopier af FT og kirkebøger, da jeg skriver det hele ned.

Men husk at dokumentere, så nøjagtigt som muligt.

--
Ole P. Bielefeldt
Ry
FTM: http://www.sitecenter.dk/bkb_trading/




Lars Kr. Lundin (19-02-2002)
Kommentar
Fra : Lars Kr. Lundin


Dato : 19-02-02 14:44

On Tue, 19 Feb 2002 07:10:27 +0100, Ole P. Bielefeldt wrote:

> Først og fremmest noterer du den fulde kilde og alle de oplysninger, den
> indeholder.

Enig (hvem er ikke det?).

Derudover er det ogsaa en god ide at notere naar man IKKE
fandt noget.

Lad os sige at du leder efter vielsen af Jens Hansen og
Ane Nielsdatter. Du mener den skal vaere foretaget i et
bestemt omraade. Du gennemgaar omraadets kirkeboeger, og
stopper foerst naar du har vaeret igennem hele omraadet.

Hvis du kun fandt een vielse, hvor navnene passer, saa
kan du notere at de to personer ikke blev viet i nogen af
de andre sogne. Og det oeger sikkerheden for at du ikke fik
fat i vielsen af et andet par med samme navne.

Hvis du slet ikke fandt en vielse, der passede, saa noter ogsaa
det, saa du ikke paa et senere tidspunkt kommer til at gentage
gennemlaesningen.

Endelig, hvis du fandt flere vielser, hvor navnene passer, saa
er du noedt til at notere dem alle, saa du kan gaa i gang med
at hver enkelt og forhaabentligt udskille den rigtige. Og noter
ogsaa her de sogne, der ikke indeholdt en passende vielse.

Ovenfor har jeg benyttet 'omraade' i en geografisk mening, men
det kan ogsaa anvendes om en aarraekke (et 'omraade' i tid), og
det geografiske omraade kan saa vaere et enkelt sogn.

Pricippet med at gennemsoege et stoerre omraade er nemt at
anvende, naar kilderne findes elektronisk. Forventer man at finde
Jens Hansen i en FT i et bestemt sogn, saa kan man ligesaa godt
soege i hele herredet (eller amtet), og saa faa et overblik over
hvor ofte navnet forekommer. Paa den maade kan man faa en ide om
hvor stor risiko man har for at faa fat i den forkerte person.

-Lars Lundin.
--
GEDCOMP: En omfattende og gratis database for slægtsforskere med
interesse i Danmark: http://www.lklundin.dk/gedcomp/

Arne Eckmann (19-02-2002)
Kommentar
Fra : Arne Eckmann


Dato : 19-02-02 07:27

"Jacob Nordahl" <jacob@selv.dk> skrev i en meddelelse:

> Fx.
> Hvornår skiftede man fra Herred til Amt?

Der må du nok definere lidt nærmere, hvad du
mener med det.

Indenfor slægtforskningsverdenen, er opdelingen
hovedsageligt den, at et amt er opdelt i en række
herreder, der så igen er opdelt i en række sogne.
Og denne opdeling gælder vel for perioden 1793
til 1970, hvor kommunalreformen trådte i kraft.

Jeg mener ikke man kan tale om, at man har skiftet
fra herred til amt. Det der skete i 1970, var vel, at
herreder og amter (der vel her kan kaldes gammel-
amter) gled ud, og blev erstattet af amtskommuner,
der så bare - i daglig tale - bliver kaldt for amter.

Før 1662 var landet opdelt i 49 len. I 1662 overgik
lenene til at være amter, og frem til 1792 blev en del
småamter lagt sammen, således det resulterede i en
20-24 (gammel) amter. Denne struktur, som vi går
ud fra i slægtforskningssammenhænge holdt sig
altså frem til 1970, hvor såvel herreder som amter
faldt bort og blev erstattet af amtskommuner.

Men, det er jo ikke gjort med sogn, herred, amt
inddelingen. Vi støder jo på andre administrative
opdelinger, som fx. lægde og udskrivningskredse i
forbindelse med militæret. Vi støder på stifter og
provstier i forbindelse med kirken. Og birke i retslige
sammenhænge.

Fra raritetskabinettet kan vi trække sysler frem. I nyere
tid støder vi på opdeling i distrikter. Og i forbindelse
med matriklerne i det gamle København, støder vi på
opdeling i kvarterer.

Men, den vigtigeste opdeling for os slægtsforskere
er, sogn, herred og amt.

mvh
Arne




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste