"Peter Hansen" <peteradsl@hansen.mail.dk> skrev....
> skal jeg sætte køleren i siden i bunden, eller forest i
> kabinettet der hvor der er lavet en plads til en køler?
Det handler om at skabe flow i kabinettet. Stort eller lille flow er
op til dig. Der er et par 'regler' man skal overholde.
1) Varm luft stiger til vejrs. Ingen grund til at modarbejde det. Så
den kølige luft skal ind i bunden af kabinettet, og den varme skal ud
i toppen.
2) Sørg for at skabe et LILLE overtryk i kabinettet ved at du blæser
LIDT mere luft ind, end du suger ud. Så undgår du at støv og skidt
trænger ind gennem f.eks. CD-ROM drev, og istedet kun kommer ind
gennem de blæsere der blæser kold luft ind. Her er det relativt nemt
at begrænse/forhindre.
3) Sørg for at luftstrømmen kan passere så uhindret som muligt inde i
kabinettet. Kabler og lignende skal væk fra luftstrømmen eller
blokere så lidt som muligt. Sørg også for at luftstrømmen kommer
omkring de steder du ønsker kølet.
4) Undgå stillestående luft, som blot danner varmelommer.
5) benyt hellere store men langsomme blæsere, fordi de larmer mindre
end en små hurtige.
6) De store problemskabere er køling af CPU og grafikkort. Blæsere
her vil ofte blæse imod flowet i kabinettet, så her kan det betale
sig at bruge lidt tid og opfindsomhed.
Hvilken placering der er bedst afhænger af hvilke blæsere, hvormange
blæsere, hvordan dit kabinet ser ud og hvilke varmekilder du
har/ønsker kølet.
--
Kent Oldhøj - Dansk Overclocking FAQ:
http://oldhoj.dk/overclockingfaq.htm