/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Agerhøne i hvidløg
Fra : Peter Weis


Dato : 10-02-02 17:30

Hej allesammen

Hvem tør anbefale en opskrift på agerhøne i hvidløg?
Jeg fik det i Sydspanien for mange år siden, men erindringen er ikke præcis
nok til at jeg kan regne ud hvordan den var lavet, så lidt hjælp vel være
meget velkommen.

mvh
Peter



 
 
Peter W. Bosse (11-02-2002)
Kommentar
Fra : Peter W. Bosse


Dato : 11-02-02 08:29

"Peter Weis" <peterweis@iname.com> skrev följande i meddelandet...
>
> Hvem tør anbefale en opskrift på agerhøne i hvidløg?
> Jeg fik det i Sydspanien for mange år siden, men erindringen er ikke
> præcis nok til at jeg kan regne ud hvordan den var lavet, så lidt
> hjælp vel være meget velkommen.

Help:.
Unge agerhøns er naturligvis mest velsmagende. De kendes på de gullige
fødder og det helt sorte næb, hvorimod ældre fugle har brunlige fødder
og askegråt næb.

Her er en fornuftig og nem opskrift fra nabolandet Italien, hvori
hvidløg indgår

Agerhøns på italiensk:
(4 pers.)

3 agerhøns
salt, peber
3 tynde skiver fersk spæk
100 g smør
3-4 dl kogende bouillon eller vildtsky
4 mellemstore gulerødder
½ lille selleri
125 g miniløg
2 dl tomatpuré
1 lille glas Marsala (italiensk hedvin)
2-3 hvidløgsfed
1 tsk stødt basilikum
1 spsk (strøget) maizena
½ dl fløde

De istandgjorte agerhøns gnides indvendig med salt og peber, ombindes
med spækskiverne, og brunes omhyggeligt i brusende smør. Den kogende
bouillon eller vildtsky hældes over, og agerhønsene steger under låg og
over dæmpet varme ca. 50 minutter.
Gulerødder og selleri snittes i små terninger, miniløgene pilles og alle
tre dele svitses i en god klump smør. Så kommer tomatpuré og Marsala til
under omrøring, hvidløgsfeddene presses i, og til sidst drysses der med
basilikum og en smule salt. Simrer nu et kvarters tid mens der ind
imellem røres i gryden.
De færdigstegte agerhøns tages op og holdes varme. Skyen (skal måske
skummes) koger lidt ind og grøntsagerne iblandes. Jævnes sluttelig med
maizena udrørt i fløden - konsistensen skal være som en let stuvning.

Agerhønsene befries for spækskiverne og anrettes i et halvdybt
serveringsfad garneret med grøntsagsblandingen og pyntes med lidt
brøndkarse. Spises desuden med et stykke lun flûte.
Er agerhønsene store, kan de række til 6 personer - den italienske
Marsala kan erstattes med en tør portvin.

--
Mvh.
Peter W. Bosse

Salt - So extraordinary ... we can't live without it.
Salt Lake City has the salt you need.



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177511
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408587
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste