On Tue, 12 Feb 2002 15:23:51 GMT, sir_john@vip.cybercity.dk (John
Thomsen) wrote:
>Og hvor står de?
Du går ind på Rigsarkivet gennem glasdørene.
Lige indenfor glasdørene er der en skranke, hvor du skriver dig ind.
Ved siden af skranken, lige indenfor til højre ligger læsesalen (for
fiches og film), der går du ind.
Lige indenfor til venstre sidder Ole, hvis han da ikke er ude at
vandre i landskabet, eller måske sidder et eller andet sted og hjælper
en eller anden med at tyde kragetæer.
Ved Oles skrivebord skal du også skrive dig ind, men først når du har
fundet dig et ledigt apparat. Og i dette tilfælde skal apparatet så
være en rullefilmslæser.
I første omgang går du imidlertid bare ind i lokalet og svinger skarpt
til venstre og går ned i bunden af lokalet.
Lige inden du kommer til indgangen til det tilstødende lokale, finder
du nogle filmregistraturer på din venstre hånd.
De registraturer, der er interessante for dig, er 3 lysegrå ringbind,
hvor titlen er noget i retning af Kirkebøger for Nordjylland.
Først slår du op i den første bog for at finde det relevante sogn i
indexet. Og der ser du så, hvilken side du finder registraturen på.
Alt afhængigt af det fundne sidenummer, slår du så op på siden i bind
1, eller bind 2 eller bind 3.
På den rette side finder du så en oversigt over filmede kirkebøger
og numrene på de relevante rullefilm.
Hvis du ikke lige har et stykke papir at notere disse numre ned på,
kan du fx. gøre som jeg: Simpelthen at notere det på din hånd. På den
måde kan du også nemmere komme i kontakt med folk, fordi du på den
måde utvivlsomt overskrider mange menneskers grænser for, hvad man
kan, og hvad man ikke kan.
Udstyret med filmenes numre går du så ind i det tilstødende lille
lokale, hvor filmene simpelthen står i aflange kartotekskasser på
hylderne langs væggene.
Hvis du ikke umiddelbart kan finde et system i nummereringen, går du
bare rund og kigger en to tre gange med en stadigt stigende intensitet
i din stirren.
Når du har fundet en nummerrække, der omfatter de numre du er ude
efter, trækker du kassen ud, og finder de film, du har brug for.
Derefter finder du dig en filmlæser, og noterer dig pladsens nummer,
hvorefter du nu går tilbage til Oles skrivebord, og skriver dig ind
med tidspunkt, navn og pladsnummer.
Og, så er der jo sådan set kun tilbage at finde det du leder efter.
Alt dette være således fortalt, med et glimt i øjet
med venlig hilsen
Arne