Jeg har som mange andre, har jeg fundet ud af, meldt mig på en mail liste
fra HT mht. trafik meddelser og bus linie information. Dette har jeg selv
gjort og er klar over.
Nu har de (HT) så opdateret deres server eller noget, som gør at man skal
besvare en e-mail (modtaget i dag) for at blive kodet ind i det nye system
og fortsat få informationer tilsendt via e-mail. Hvis man ikke besvare denne
mail bliver man slettet fra listen.
Dette er sådan set okay, ingenting der. Men der hvor jeg bliver sur, er at
de i "to"-feltet (modtager adresse feltet) har skrevet samtlige e-mail
adresser som starter med fra "bo" til "da".
Jeg har været inde på deres side (
http://www.ht.dk/aktuel_ny/default.htm)
for at se om de skriver noget med videregivning af e-mail adresse når man
tilmelder sig, men der står intet nævnt (så vidt jeg kan se).
Jeg skrev prompte en e-mail tilbage og spurgte hvad de havde gang i og
venter selvfølgelig svar.
Hvilke regler/love findes der om sådan noget ? for det kan da ikke være
rigtigt at de har lov til at sende samtlige e-mail adresser med!!!!
Dette bunder tildels selvfølgelig også i, at man har en frygt for at nogle
vil bruge sådanne oplysninger til reklame/spam whatever (hvilket man ikke
skal tro på da alle er gode mennesker).
Det skal lige slås fast at alt hvad man har opgivet til HT er ens e-mail
adresse.
Jeg har vedlagt deres e-mail med undtagelse af headeren eller hvad det
hedder.
Mvh. Casper
==START==
Kære HT Linieinfo-kunde,
Vi rydder op i vores kundedatabase.
HT Linieinfo er nu et par år gammel, og vi ved af erfaring, at abonnenter
kan glemme at slette deres gamle email eller mobilnummer, hvis de skifter
arbejde eller får ny telefon. Derfor laver vi et abonnent-check ved at
udsende en besked til alle abonnenter.
Derfor vil vi ganske enkelt gerne have dig til at svare på denne mail. Du
skal ikke skrive noget - bare send den tilbage til os. Så ved vi, at du er
der og gerne vil ha' direkte besked.
OBS: Vi tager ikke imod ændringer i de buslinier, du abonnerer på i denne
omgang - det skal du selv klare på vores hjemmeside
www.ht.dk.
Har du ikke svaret om en uge, vil vi tillade os at gå ud fra, at du ikke er
på denne mailadresse mere - eller at du ikke ønsker at modtage mails om
ændringer i busdriften fra HT. Så sletter vi dig i vores database.
Skriv til linieinfo@hur.dk, hvis du har spørgsmål.
Med venlig hilsen
HT Linieinfo
==SLUT==