Hej NG!
Jeg har et meget mystisk problem med min bærbare PC, en Dell Inspiron 8100,
med Windows 2000.
Mit infrarøde øje har virket fint i lang tid, men er så holdt op med at
virke. Om det er sket i forbindelse med diverse installationer skal jeg ikke
kunne sige.
Når jeg går ind i Enhedshåndtering, er der "Udråbstegn" ved den infrarøde
enhed, og går jeg ind under egenskaber, står der:
"Denne enhed fungerer ikke korrekt, fordi Windows ikke kan indlæse driverne
til enheden. (Kode 31)
Klik på Fejlfinding for at begynde fejlfindingen af denne enhed."
Jeg har prøvet at opdatere driveren.
Jeg har prøvet at fjerne den, og installere den igen.
Jeg har prøvet at fjerne alle andre porte, og så installere den infrarøde.
Det giver i stedet en fejlkode 1
Jeg har været inde i BIOS, hvor man dels kan indstille om det skal være en
FAST IR eller en SLOW IR. Har prøvet begge. Man kan også indstille hvilken
comport den skal bruge, jeg har brugt COM 4, men også prøvet andre.
Jeg bruger en driver der hedder SMC IrCC - Fast Infrared Port, som er den
eneste, jeg lige kunne finde på dell.dk. -Er den rigtig???
Håber på at der er nogen der kan give et hint til, hvad der kan være i
vejen!
VH Lasse
--
_/) Lasse Rønlev (\_
´`´`´`´`´`´`´`´`´`´`´`´`´`´`´`´`´`´`´`´`´`´`´`´`´`
r@pc.dk - At sejle er at leve!
Alt er skrevet for egen regning...
|