Lisbeth Jakobsen wrote:
> Vi har i et andet forum diskuteret hvorvidt det (stadig) er lovpligtigt med de
> rød/hvide skilte med PÅHÆNG hvis man har en campingvogn efter sin personbil.
Det præcise svar finder i "detailforskrift for motorkøretøjer" som du
finder her:
http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/B20011189505REGL
Specifikt om påhængsskilte skal du ned og finde punkt 2.04.001, hvor der
står:
Vogntog, hvori indgår registreringspligtigt påhængskøretøj, skal det
trækkende køretøj være forsynet med påhængsskilt efter følgende regler:
a)
Personbil og varebil N1 skal være forsynet med påhængsskilt, såfremt
påhængskøretøjets bredde overstiger bredden af den trækkende bil.
b)
Lastbil N2 og lastbil N3 skal være forsynet med påhængsskilt uanset
bredden af det tilkoblede påhængskøretøj.
c)
Påhængsskiltet skal være anbragt på bilens højre side, således at det
tydeligt kan ses skråt bagfra. Skiltet skal være anbragt højst 2,25 m
bag bilens forreste punkt, dog ikke længere bagude end laddets eller
varekassens forkant.
d)
Påhængsskilt skal være hvidt med rød kant og forsynet med teksten
»PÅHÆNG« i røde bogstaver anbragt under hinanden.
e)
På bil, hvis tilladte totalvægt overstiger 3500 kg, skal påhængsskiltet
være 400 mm højt og 100 mm bredt. På anden bil skal skiltet være 250 mm
højt og 60 mm bredt. Der tillades en tolerance på ±5%.
(2)
Påhængsskiltet kan være fast monteret, således at bestemmelsen i pkt.
(1) c) er opfyldt, også når påhængskøretøj ikke er tilkoblet.
(3)
Påhængsskiltet kan afgive lys af hvid farve (ikke-blinkende) med en
lysstyrke på højst 60 cd. Skiltet skal tænde samtidig med bilens lygter
til markering.
Hilsen,
--
Carsten Stage
Camping interesseret?
http://www.campingnettet.dk/
http://home19.inet.tele.dk/cstage/camping/index.htm
uin # 4483272
http://www.image.dk/~cstage/