"Carl Munk" <carl@munk.dk> skrev Wed, 9 Jan 2002 22:03:40 +0100
>Hvad skal jeg så gøre ? Nægte at vedgå at betale bedemand+gravsted, (det
>offentlige vil give max 7600 kr.) eller bare kaste bolden i ringen og sige,
>nu kan det offentlige klare resten, dvs. tømme boligen på plejehjemmet mm.
>
Hvis du skal forestå boet under et privat skifte, så kræver det at du
får fuldmagt fra samtlige de andre arvinger. Det får du jo tydeligvis
ikke, så dermed mener jeg egentlig problemet løser sig selv.
Begravelsesomkostninger (og også en evt. mindesammenkomst) kan
fratrækkes i boopgørelsen, men det har kun betydning for beregning af en
evt. arveafgift
Hvis boopgørelsen er negativ vil der jo blive en difference, fra det
offentlige tilskud og op til det beløb begravelsen faktisk har kostet,
som bedemanden jo nok vil søge dækket hos den der har bestilt
begravelsen.
Men det ville der jo under alle omstændigheder blive, uanset om det er
et offentligt eller et privat skifte.
Hvis der er andre arvinger, og du i forvejen har diskuteret med dem
hvordan begravelsen skulle foregå, vil de jo nok være mere eller mindre
forpligtet til at deltage i udgifterne også.
Og kan jeg ikke dy mig for en helt personlig bemærkning:
Sørg så vidt muligt for at gamle billeder, gamle breve fra fjerne
slægtninge, dagbøger, mv. bliver bevaret. Det er ikke sikkert du
interesserer selv dig for sådant, det er heller ikke sikkert dine børn
vil interessere sig for det.
Men det er 110% sikkert - at der på eet eller andet tidspunkt vil være
een eller anden i familien som vil være lykkelig for at det blev gemt.
--
mvh, A:\Feldborg
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/