---

I de sidste 25 år har vi haft to skønne katte samt en gravhund i de sidste
13 år. Den sidste kat og hunden døde med få års mellemrum af alderdom efter
et utroligt berigende samvær - jeg tror jeg kan sige for os alle.

Men nu er mit problem, at min kone vil holde en pause "for jeg har altid
bestemt" mht. dyr. Hun var mindst lige så glad for dem (næsten) som jeg. Jeg
gik tur med hunden, og ordnede ligeså godt maden til dem som hende, så det
er ikke der problemet er. Men hun taler om friheden til ikke at være
afhængige af dyr - måske fordi vores søn nu mest bor hos sin kæreste, og vi
her en totalfrihed, som vi ikke har kendt før - specielt ikke hende.

Men stod det til mig, fik vi først en kat og efter 1 år så en hund, så
rangordenen er i orden og så også gerne en undulat (minder fra mine
forældre). Pasning har vi nogle dejlige naboer som hidtil har ordnet ved
ferier.

Lige nu føler jeg, at jeg er låst mht. dyr, for jeg gider ikke skulle have
vrøvl, hvis jeg præsenterer hende for en killing - vi skulle jo helst være
enige - Vi er 47/53 år, så det er ikke på grund af pension problemet er
opstået.

Er der nogen der har et råd - for jeg SAVNER så voldsomt nydelsen af en kat
og en hund.

Jeg har haft dyr helt fra barndom, mens min kone først oplevede dem, da vi
flyttede sammen, men hun elskede dem altså også.

Kærlig hilsen

JørgenE

---

Hej Jørgen

Det lyder som om, at din kone har nogenlunde det samme forhold til dyr
som min mor. Min mor er, som regel, meget glad for de dyr hun møder og
synes da også at mine katte er skønne, men det er ikke et behov for
hende at have dyr, som det er for mig - og også var for min far.

Min livskvalitet er meget afhængig af, at jeg har dyr omkring mig og
sådan lyder det også som om, at det er for dig. Jeg tror at du skal
forsøge at sætte dig ned og forsøge at forklare din kone, hvor meget det
egentlig betyder for dig. Jeg tror, at det er meget svært at sætte sig
ind i, hvis man ikke selv har det på samme måde og jeg tror derfor slet
ikke at hun er klar over, hvor vigtigt, det egentlig er for dig. Prøv
eventuelt at sammenlign med nogle af de ting, som er/har været meget
vigtigt for hendes livskvalitet - f.eks børn eller job eller lign.

Når nu hun prioriterer sin personlige frihed så højt, som hun gør i
øjeblikket (hvilket er forståeligt nok) så prøv evt. at spørge hende,
hvornår hun konkret har følt, at jeres dyr har indskrænket jeres frihed
og hvad I ville kunne gøre i fremtiden for at hun ikke skal føle det
sådan. Hvis du giver udtryk for, at du tager hensyn til og prioriterer
hendes behov, vil hun måske også blive opmærksom på, hvor stort behovet
for dyr er for dig.

Held og lykke med det.

Hilsen Helle
http://dekatten.dk
http://kattenet.dk

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

Hej Madsen
For mig lyder det som om du og din kone har et fornuftigt indbyrdes forhold,
og så kan I ikke gå på kompromis?
Hvor længe siden er det, at hunden og den sidste kat døde? Hvis I nu f.eks
aftaler at have en periode uden dyr - måske 3 mdr. og derefter tager det op
igen? Så kan det jo være at din kone i mellemtiden er kommet til at savne at
have dyr.
Eller nøjes med at anskaffe en kat, som man jo ikke er lige så afhængig af
rent pasningmæssigt som en hund?
Jeg håber I finder ud af det.
Hilsen Mette
>
>
>

---

Mange tak for jeres råd, og da der nu er gået over 1 år og jeg dagligt
savner at have dyr, vil jeg følge vejledningen og få en god snak med min
kone.

Mvh. JørgenE

"Mette" <a.m.holgersen@wanadoo.dk> skrev i en meddelelse
news:izeZ7.3$Ki6.17457184@news.orangenet.dk...
> Hej Madsen
> For mig lyder det som om du og din kone har et fornuftigt indbyrdes
forhold,
> og så kan I ikke gå på kompromis?
> Hvor længe siden er det, at hunden og den sidste kat døde? Hvis I nu
f.eks
> aftaler at have en periode uden dyr - måske 3 mdr. og derefter tager det
op
> igen? Så kan det jo være at din kone i mellemtiden er kommet til at savne
at
> have dyr.
> Eller nøjes med at anskaffe en kat, som man jo ikke er lige så afhængig af
> rent pasningmæssigt som en hund?
> Jeg håber I finder ud af det.
> Hilsen Mette
> >
> >
> >
>
>

---

Har I i det år der er gået lavet meget I ikke gjoprde før?? Jeg tror det
egentlig ikke.

--
Nina El Falaki
Feca Somali & Bengal Cats
E-mail: cats@feca.dk
http://www.feca.dk

"J.Madsen" <elsted@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3c35a86d$0$99220$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Mange tak for jeres råd, og da der nu er gået over 1 år og jeg dagligt
> savner at have dyr, vil jeg følge vejledningen og få en god snak med min
> kone.
>
> Mvh. JørgenE
>
> "Mette" <a.m.holgersen@wanadoo.dk> skrev i en meddelelse
> news:izeZ7.3$Ki6.17457184@news.orangenet.dk...
> > Hej Madsen
> > For mig lyder det som om du og din kone har et fornuftigt indbyrdes
> forhold,
> > og så kan I ikke gå på kompromis?
> > Hvor længe siden er det, at hunden og den sidste kat døde? Hvis I nu
> f.eks
> > aftaler at have en periode uden dyr - måske 3 mdr. og derefter tager det
> op
> > igen? Så kan det jo være at din kone i mellemtiden er kommet til at
savne
> at
> > have dyr.
> > Eller nøjes med at anskaffe en kat, som man jo ikke er lige så afhængig
af
> > rent pasningmæssigt som en hund?
> > Jeg håber I finder ud af det.
> > Hilsen Mette
> > >
> > >
> > >
> >
> >
>
>

---

Næh - måske rejst noget mere.

Mvh. JørgenE

"Nina El Falaki" <cats@feca.dk> skrev i en meddelelse
news:iDlZ7.7849$aS.1290074@news010.worldonline.dk...
> Har I i det år der er gået lavet meget I ikke gjoprde før?? Jeg tror det
> egentlig ikke.
>
> --
> Nina El Falaki
> Feca Somali & Bengal Cats
> E-mail: cats@feca.dk
> http://www.feca.dk
>
> "J.Madsen" <elsted@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:3c35a86d$0$99220$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > Mange tak for jeres råd, og da der nu er gået over 1 år og jeg dagligt
> > savner at have dyr, vil jeg følge vejledningen og få en god snak med min
> > kone.
> >
> > Mvh. JørgenE
> >
> > "Mette" <a.m.holgersen@wanadoo.dk> skrev i en meddelelse
> > news:izeZ7.3$Ki6.17457184@news.orangenet.dk...
> > > Hej Madsen
> > > For mig lyder det som om du og din kone har et fornuftigt indbyrdes
> > forhold,
> > > og så kan I ikke gå på kompromis?
> > > Hvor længe siden er det, at hunden og den sidste kat døde? Hvis I nu
> > f.eks
> > > aftaler at have en periode uden dyr - måske 3 mdr. og derefter tager
det
> > op
> > > igen? Så kan det jo være at din kone i mellemtiden er kommet til at
> savne
> > at
> > > have dyr.
> > > Eller nøjes med at anskaffe en kat, som man jo ikke er lige så
afhængig
> af
> > > rent pasningmæssigt som en hund?
> > > Jeg håber I finder ud af det.
> > > Hilsen Mette
> > > >
> > > >
> > > >
> > >
> > >
> >
> >
>
>

---

Der ser du Jørgen, dyrene vil ikke ændre jeres liv. Og pasning under rejser
kan man altid betale sig fra.

Eftersom I ikke har benyttet jer af den større frihed I har haft, er dette
argument vel faldet bort, ik'?

--
Nina El Falaki
Feca Somali & Bengal Cats
E-mail: cats@feca.dk
http://www.feca.dk

"J.Madsen" <elsted@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3c366045$0$62878$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Næh - måske rejst noget mere.
>
> Mvh. JørgenE
>
> "Nina El Falaki" <cats@feca.dk> skrev i en meddelelse
> news:iDlZ7.7849$aS.1290074@news010.worldonline.dk...
> > Har I i det år der er gået lavet meget I ikke gjoprde før?? Jeg tror det
> > egentlig ikke.
> >
> > --
> > Nina El Falaki
> > Feca Somali & Bengal Cats
> > E-mail: cats@feca.dk
> > http://www.feca.dk
> >
> > "J.Madsen" <elsted@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
> > news:3c35a86d$0$99220$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > > Mange tak for jeres råd, og da der nu er gået over 1 år og jeg dagligt
> > > savner at have dyr, vil jeg følge vejledningen og få en god snak med
min
> > > kone.
> > >
> > > Mvh. JørgenE
> > >
> > > "Mette" <a.m.holgersen@wanadoo.dk> skrev i en meddelelse
> > > news:izeZ7.3$Ki6.17457184@news.orangenet.dk...
> > > > Hej Madsen
> > > > For mig lyder det som om du og din kone har et fornuftigt indbyrdes
> > > forhold,
> > > > og så kan I ikke gå på kompromis?
> > > > Hvor længe siden er det, at hunden og den sidste kat døde? Hvis I nu
> > > f.eks
> > > > aftaler at have en periode uden dyr - måske 3 mdr. og derefter tager
> det
> > > op
> > > > igen? Så kan det jo være at din kone i mellemtiden er kommet til at
> > savne
> > > at
> > > > have dyr.
> > > > Eller nøjes med at anskaffe en kat, som man jo ikke er lige så
> afhængig
> > af
> > > > rent pasningmæssigt som en hund?
> > > > Jeg håber I finder ud af det.
> > > > Hilsen Mette
> > > > >
> > > > >
> > > > >
> > > >
> > > >
> > >
> > >
> >
> >
>
>

---

> Der ser du Jørgen, dyrene vil ikke ændre jeres liv. Og pasning under
rejser
> kan man altid betale sig fra.
>
> Eftersom I ikke har benyttet jer af den større frihed I har haft, er dette
> argument vel faldet bort, ik'?


Nej, den er for letkøbt. Man er hver dag, hver time, afhængig af et dyr, som
man har taget ansvaret for. For de fleste af os, så opvejes den afhængighed
rigeligt at de glæder, som dyrene giver os, men sådan er det altså ikke for
alle. Og jeg synes altså at det er flot at sige fra, hvilket hendes mand
burde respektere i stedet for at plage som et lille barn - tag det med et
gran salt, men det var min umiddelbare reaktion.

Mvh Maria

---

Hej Maria
Der vil jeg ikke holde med dig. Jeg vil holde med dig i at man er afhængig,
men ikke
mere end man selv vil være. Man har jo altid mulighed for at kunne rejse,
hvis man altså synes man kan undvære sine dyr. Ansvar ja, for selvfølgellig
skal de have mad, kæl m.m.
Jeg synes ABSOLUT ikke han plager som et lille barn, det var da iøvrigt lidt
nedværdigende.
Tværtimod synes jeg da hun skal give efter, for man kan da ikke leve sammen,
hvis den anden
hele tiden har et savn efter at bo sammen med dyr. Tværtimod kan man jo
risikerer at ende som en bitter person, det ville jeg da helt sikkert. Hvis
min mand forbød mig at leve sammen med dyr, ville jeg da helt sikkert
langsomt blive bitter og måske træt af ham. (nu er det iøvrigt sådan at min
mand har katteallergi, og hvis hun ikke kunne tåle katte, så var situationen
jo helt anderledes). Jeg ville da aldrig acceptere, at nogle skulle bestemme
over mit liv og om jeg skulle bo sammen med katte eller ej, og hvad jeg
ville have - men du er åbenbart en anden type eller generation - tag det med
et
gran salt, men det var min umiddelbare reaktion.
Denise

"Maria Frederiksen" <mf@easyfrag.dk> skrev i en meddelelse
news:3c37342e$0$37882$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > Der ser du Jørgen, dyrene vil ikke ændre jeres liv. Og pasning under
> rejser
> > kan man altid betale sig fra.
> >
> > Eftersom I ikke har benyttet jer af den større frihed I har haft, er
dette
> > argument vel faldet bort, ik'?
>
>
> Nej, den er for letkøbt. Man er hver dag, hver time, afhængig af et dyr,
som
> man har taget ansvaret for. For de fleste af os, så opvejes den
afhængighed
> rigeligt at de glæder, som dyrene giver os, men sådan er det altså ikke
for
> alle. Og jeg synes altså at det er flot at sige fra, hvilket hendes mand
> burde respektere i stedet for at plage som et lille barn - tag det med et
> gran salt, men det var min umiddelbare reaktion.
>
> Mvh Maria
>
>

---

"Maria Frederiksen" <mf@easyfrag.dk> skrev i en meddelelse
news:3c37342e$0$37882$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > Der ser du Jørgen, dyrene vil ikke ændre jeres liv. Og pasning under
> rejser
> > kan man altid betale sig fra.
> >
> > Eftersom I ikke har benyttet jer af den større frihed I har haft, er
dette
> > argument vel faldet bort, ik'?
>
>
> Nej, den er for letkøbt.

Det kan jeg ikke se, konen ville have mere frihed, derfor ville hun ikke
have dyr. Men når hun/de ikke bruger friheden, kan jeg ikke se, argumentet
holder.

Hvis de havde brugt den ekstra frihed, så kunne jeg se problemet i at få
dyr, men det kan jeg altså ikke nu.

>Man er hver dag, hver time, afhængig af et dyr, som
> man har taget ansvaret for.

Nu må jeg vist have din definition af ordet afhængighed.

>Og jeg synes altså at det er flot at sige fra, hvilket hendes mand
> burde respektere i stedet for at plage som et lille barn - tag det med et
> gran salt, men det var min umiddelbare reaktion.

Jeg kan ikke se det er flot at sige fra i denne situation, i et ægteskab
siger man vel hvad man mener, men man respekterer også ægtefællens mening.

Jeg er selv vokset op med dyr og altså præget på dem, jeg ville til enhver
tid vælge dyr fremfor en partner, (når den første forelskelse er ovre), men
jeg ville også være villig til at indgå kompromis, for alle holdninger skal
respekteres i et ægteskab.

--
Nina El Falaki
Feca Somali & Bengal Cats
E-mail: cats@feca.dk
http://www.feca.dk

---

Som altid - for langt tid siden, da vi talte om "affalds-katte" er det sådan
en varm gruppe at komme ind i.

Tak for svarene.

Jeg er blevet motiveret, og da jeg så http://thecatalbum.homestead.com fandt
jeg ud af en god plan - tror jeg.
Fra mandag, vil jeg sende et billede med en sigende tekst til min kone, så
hun dels kan huske vore kat - og dels huske alle de dejlige timer vi havde
med ham - hans mimik, som vi morede os over (der er en masse flotte billeder
af andre misser der, selvom det ikke er ham, er præcist som ham) -
supriced? - det tror jeg ikke vi med katte er.

De er utroligt forskellige, men dog så ens ( jeg nævnte for et år eller 2
siden om deres bagpoter i denne gruppe - på 90% af kattene er det
sprængstof - hold aldrig en kats bagpoter - så bliver du kradset - hvorfor?
ingen har endnu kunnet fortælle mig det, men jeg tror fortsat, at de skal
bruge dem til afsæt).

Jeg skal nok give resultatet, hvis det er positivt til gruppen!

Mvh. JørgenE

"Nina El Falaki" <cats@feca.dk> skrev i en meddelelse
news:EgJZ7.9467$aS.1380222@news010.worldonline.dk...
> "Maria Frederiksen" <mf@easyfrag.dk> skrev i en meddelelse
> news:3c37342e$0$37882$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > > Der ser du Jørgen, dyrene vil ikke ændre jeres liv. Og pasning under
> > rejser
> > > kan man altid betale sig fra.
> > >
> > > Eftersom I ikke har benyttet jer af den større frihed I har haft, er
> dette
> > > argument vel faldet bort, ik'?
> >
> >
> > Nej, den er for letkøbt.
>
> Det kan jeg ikke se, konen ville have mere frihed, derfor ville hun ikke
> have dyr. Men når hun/de ikke bruger friheden, kan jeg ikke se, argumentet
> holder.
>
> Hvis de havde brugt den ekstra frihed, så kunne jeg se problemet i at få
> dyr, men det kan jeg altså ikke nu.
>
> >Man er hver dag, hver time, afhængig af et dyr, som
> > man har taget ansvaret for.
>
> Nu må jeg vist have din definition af ordet afhængighed.
>
> >Og jeg synes altså at det er flot at sige fra, hvilket hendes mand
> > burde respektere i stedet for at plage som et lille barn - tag det med
et
> > gran salt, men det var min umiddelbare reaktion.
>
> Jeg kan ikke se det er flot at sige fra i denne situation, i et ægteskab
> siger man vel hvad man mener, men man respekterer også ægtefællens mening.
>
> Jeg er selv vokset op med dyr og altså præget på dem, jeg ville til enhver
> tid vælge dyr fremfor en partner, (når den første forelskelse er ovre),
men
> jeg ville også være villig til at indgå kompromis, for alle holdninger
skal
> respekteres i et ægteskab.
>
> --
> Nina El Falaki
> Feca Somali & Bengal Cats
> E-mail: cats@feca.dk
> http://www.feca.dk
>
>
>

---

Hej Jørgen

Jeg kan godt forstå du savner en kat. Personligt ønsker jeg ikke at
leve uden, men nu lever jeg jo alene og kan 100% selv tage
beslutningen. Jeg har fulgt nogle af de svar du har fået og vil også
sige tal igen med konen om hvad i har brugt "friheden" til. Jeg ved det
kan være svært at tage afsted fra sine dyr, men har man enten nogle
gode venner/familiemedlemmer som vil passe eller muligheden for en
pension kan man da komme afsted.
Nu er jeg selv så heldigt stillet at ha' en god veninde som passer, men
samtidig tager jeg sjældent langt væk. Jylland nogle få weekender om
året og som regel en enkelt uges sommerferie samme sted.
Jeg håber din kone indser hvor tomt livet er uden en mis eller to.

Kate

---

"Maria Frederiksen" skrev:
> Nej, den er for letkøbt. Man er hver dag, hver time, afhængig af et dyr,
som
> man har taget ansvaret for. For de fleste af os, så opvejes den
afhængighed
> rigeligt at de glæder, som dyrene giver os, men sådan er det altså ikke
for
> alle. Og jeg synes altså at det er flot at sige fra, hvilket hendes mand
> burde respektere i stedet for at plage som et lille barn - tag det med et
> gran salt, men det var min umiddelbare reaktion.
>
> Mvh Maria
>

Hej Maria

Jeg er helt enig med dig! Jeg har ikke haft dyr i 10 år og da jeg mødte min
kæreste for 3 år siden, accepterede han helt at jeg ikke ville have nogen.
Det er først nu jeg også syntes det var en god idé at få kat. Hvis han gang
på gang havde forsøgt at overtale mig, ville jeg muligvis have sagt ja for
husfredens skyld, og det synes jeg ikke er et godt grundlag at få dyr på.
Jørgen og hans kone har haft dyr i 25 år på hans opfordring, så hvis hans
kone siger stop nu, synes jeg det er helt okay, og det bør han acceptere.
Der er ikke noget værre end at blive presset til at få et dyr.... og da han
har fået det som han ville have det i 25 år, er det da kun rimeligt at hans
kone bestemmer de næste 25 år

Mvh. Jette

---

"Jette" <jni@omnix.dk> skrev i en meddelelse news:a19qqs$2qmr$1@news.cybercity.dk...
> Jørgen og hans kone har haft dyr i 25 år på hans opfordring, så hvis hans
> kone siger stop nu, synes jeg det er helt okay, og det bør han acceptere.
> Der er ikke noget værre end at blive presset til at få et dyr.... og da han
> har fået det som han ville have det i 25 år, er det da kun rimeligt at hans
> kone bestemmer de næste 25 år

Jeg tror simpelthen ikke, at du forstår, hvad det
betyder for nogen af os, at måtte undvære dyr. For nogen mennesker er en kat et kæledyr. For nogen
af os andre er det altså en livsstil, en hobby,
livsglæde og en stor del af vores liv.

Jeg måtte, det meste af min barndom, vokse op
uden dyr og der gik ikke en eneste dag uden at
jeg tænkte på det og savnede det frygteligt. For
mig er det at have dyr en del af min identitet - en
del af hvem jeg er.

Hvis jeg i dag skulle undvære mine dyr ville det
betyde at en stor del af min glæde ved at leve ville
forsvinde og jeg ville tilbringe en stor del af mine
dage med at savne.

De fleste har ingen problemer ved at forstå,
hvorfor det er svært at miste andre ting, der er en
del af en persons identitet. F.eks. kan de fleste da
forstå, hvorfor at mange mennesker bliver
deprimerede, hvis de mister deres job. Hvorfor er
det så svært at forstå, at det er ultimativ
livsforringende for nogle af os andre, at leve uden
vores dyr ?

Hvor mange af os er ikke blevet forargede over, at
nogle mænd forbød deres koner at have et job i
"de gode gamle dage" ? Og netop delvist fordi
det indskrænkede kvindernes livskvalitet. En del
af et godt forhold er da, at man sorterer i hvad der
er "kompromis-venligt" og hvad der er essentielt
for sin partner. Det er selvfølgelig også partnerens
ansvar at give udtryk for, i hvilken kategori tingene
ligger.

--
Helle
DeKatten: http://dekatten.dk
Kattenet: http://kattenet.dk

---

"Helle Andersen" skrev:
> Jeg tror simpelthen ikke, at du forstår, hvad det
> betyder for nogen af os, at måtte undvære dyr.

Så, så .. ro på *S*... jeg forsøger bare at se det fra den anden side. Uden
at komme ind på en længere udredning om det at have et forhold og bo sammen
med et andet menneske, er det jo i bund og grund et spørgsmål om at indgå
kompromier. Jeg mener ikke det er retfærdigt at forsøge at påtvinge et andet
menneske en livsstil ... især ikke hvis dette menneske har levet med det i
25 år og nu trænger til en pause.

> For nogen mennesker er en kat et kæledyr. For nogen
> af os andre er det altså en livsstil, en hobby,
> livsglæde og en stor del af vores liv.

Det synes jeg også er helt okay, og jeg kan godt forstå det, men jeg synes
bare man skal passe på at hobby'en/livsstilen ikke kommer i første række før
det menneske man har valgt at dele sit liv med.

> Hvor mange af os er ikke blevet forargede over, at
> nogle mænd forbød deres koner at have et job i
> "de gode gamle dage" ? Og netop delvist fordi
> det indskrænkede kvindernes livskvalitet. En del
> af et godt forhold er da, at man sorterer i hvad der
> er "kompromis-venligt" og hvad der er essentielt
> for sin partner. Det er selvfølgelig også partnerens
> ansvar at give udtryk for, i hvilken kategori tingene
> ligger.

Jeg synes ikke det er to ting man kan sammenligne, især ikke når Jørgens
kone absolut ikke har forbudt ham at have kæledyr... tværtimod har hun
accepteret det i 25 år, og har endda med glæde deltaget i pasningen af
dyrene.... og hvem tænker på hvad der er essentielt for hende? Måske synes
Jørgens kone at det er hendes livsstil, og de ting hun opfatter som
essentielle der bør prioriteres nu.

Så hvis der er nogle ting der er meget vigtige for ens identitet, så bør man
også kunne sætte sig ind i at andre har nogle andre ting der er vigtige for
deres identitet og livsstil, selvom det ikke er de samme ting.

Det er da klart at de fleste herinde er enige med Jørgen, og det er nok
heller ikke tilfældigt at han vælger at skrive til denne NG.... det er jo
oplagt at han herinde vil få en masse sympati *S*. Jeg mener bare at en sag
skal ses fra alle synsvinkler, og hvis man ser helt objektivt på denne sag,
så må det mest retfærdige være at Jørgens kone nu får lov til at bestemme
om, og hvornår, de eventuelt skal have dyr igen.

Mvh. Jette

---

"Jette" <jni@omnix.dk> skrev i en meddelelse news:a1akld$1601$1@news.cybercity.dk...
> Det synes jeg også er helt okay, og jeg kan godt forstå det, men jeg synes
> bare man skal passe på at hobby'en/livsstilen ikke kommer i første række før
> det menneske man har valgt at dele sit liv med.

Der er vi fundamentalt uenige. Jeg synes jo, at det
er særdeles vigtigt, at man er selv er glad og
tilfreds med sit liv og får sine behov dækket, da
jeg ikke mener, at man ellers kan være der
optimalt for andre, hvis det modsatte er tilfældet.

> Jeg synes ikke det er to ting man kan sammenligne, især ikke når Jørgens
> kone absolut ikke har forbudt ham at have kæledyr... tværtimod har hun
> accepteret det i 25 år, og har endda med glæde deltaget i pasningen af
> dyrene.... og hvem tænker på hvad der er essentielt for hende? Måske synes
> Jørgens kone at det er hendes livsstil, og de ting hun opfatter som
> essentielle der bør prioriteres nu.

Men det melder historien jo ikke noget om. Jeg
forholder mig til fakta og der er intet, der antyder,
at Jørgens kone vil være udelukket fra nogle af de
ting hun prioriterer, ved at de får dyr.

> Så hvis der er nogle ting der er meget vigtige for ens identitet, så bør man
> også kunne sætte sig ind i at andre har nogle andre ting der er vigtige for
> deres identitet og livsstil, selvom det ikke er de samme ting.

Men det ved du jo ikke om er tilfældet, vel ?

>Jeg mener bare at en sag
> skal ses fra alle synsvinkler, og hvis man ser helt objektivt på denne sag,
> så må det mest retfærdige være at Jørgens kone nu får lov til at bestemme
> om, og hvornår, de eventuelt skal have dyr igen.

Helt og aldeles uenig. Objektivt set virker det som
om, at det er utroligt vigtigt for Jørgen at have dyr
og det virker som om at Jørgen's kone blot ser det
som en mindre hæmsko. Det skal ikke forstås
som om, at Jørgen kone pludselig skal være
"skurken" for jeg tror faktisk, at der er en mulighed
for, at hun blot ikke har forstået, hvor vigtigt, det
virkelig er for ham.

Hvis det virkelig forholder sig sådan, mener jeg
ikke at det er spor retfærdigt, at Jørgen ikke kan
få sine dyr. Sandsynligvis har hun også nogle ting,
som er meget vigtige for hende, men er knap så
vigtige for Jørgen. Disse ting vil så være rimeligt,
at hun får opfyldt - og ikke kun som en
milimeterdemokratisk beslutning i en periode på
25 år, men for altid.

Jørgen har x antal forskellige ting, der er vigtige
for ham og hans kone har tilsvarende andre ting,
der er vigtige for hende. De ting skal man
naturligvis forsøge at tilgodese hinanden med og
kun hvis de er i direkte modstrid, er det et
problem, men det er der jo intet der direkte
indikerer.
Se, det ville være retfærdighed.
--
Helle
DeKatten: http://dekatten.dk
Kattenet: http://kattenet.dk

---

>Jette skrev:

> Jeg synes ikke det er to ting man kan sammenligne, især ikke når Jørgens
> kone absolut ikke har forbudt ham at have kæledyr... tværtimod har hun
> accepteret det i 25 år, og har endda med glæde deltaget i pasningen af
> dyrene.... og hvem tænker på hvad der er essentielt for hende? Måske synes
> Jørgens kone at det er hendes livsstil, og de ting hun opfatter som
> essentielle der bør prioriteres nu.
snip
> skal ses fra alle synsvinkler, og hvis man ser helt objektivt på denne
sag,
> så må det mest retfærdige være at Jørgens kone nu får lov til at bestemme
> om, og hvornår, de eventuelt skal have dyr igen.
>
> Mvh. Jette

Hej Jette og Helle m.fl.

Ja, netop det er mit dilemma. For jeg kan godt høre det rimelige i
argumentet fra min kone, men jeg har det bare svært ved at tænke, at som 53
årig har man måske een kats levetid mere, så jeg kan ikke vente f.eks. 10
år - og det er noget der genrerer mig, for når man når over de 50 begynder
nye tanker pludseligt at trænge sig på. Man tænker lidt mere på indholdet af
livet, og hvad der betød noget og hvad der ikke gjorde, og når så dyrene
betød virkeligt meget, kan jeg næsten ikke holde ud at tænke på, at jeg
måske ikke mere skal have en lille krævende panter gående bevidst hen mod
mig, for nu SKAL der altså kæles, for 5 min. efter at være irriteret over
kæleriet, eller en hund man lever sit liv sammen med, og som man til sidst
ikke behøver at sige noget til når man går tur uden snor, for begge ved hvad
den anden ønsker og vil, og også der går man på kompromis, så jeg venter,
når jeg kan fornemme at netop denne fært er helt speciel, og hun kom når hun
kunne fornemme, at nu ville jeg ikke vente mere - helt uden kommandoer
o.lign. men i en skøn harmoni.
Men det kender i jo nok til alle i denne gruppe, og som der rigtigt er
skrevet, er det jo ikke tilfældigt, at jeg spørger her - det var jo for at
få nogle overbevisende argumenter, som jeg føler mig godt rustet med oven på
denne debat - så tak endnu en gang.

Mvh. JørgenE