Scripsit "Thomas Hyldgaard" <thomas@klassisk.dk>
> Hvad er det egentlig lovligt at forsøge at sælge via uopfordret opringning
> (telefonsalg) ?
Dørsalgslovens §2:
| §2. Erhvervsdrivende må ikke uden forudgående anmodning herom
| rette personlig eller telefonisk henvendelse til en forbruger på
| dennes bopæl, arbejdsplads eller andet sted, hvortil der ikke er
| almindelig adgang, med henblik på straks eller senere at opnå
| tilbud eller accept af tilbud om indgåelse af aftale.
|
| Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for henvendelser om
| 1) salg eller bestilling af varer, som efter næringslovens §12,
| stk. 1, litra a, og stk. 2, samt §13 kan sælges ved omførsel,
| 2) bestilling af bøger,
| 3) tegning af abonnement på aviser, ugeblade og tidsskrifter,
| 4) tegning af forsikring eller
| 5) tegning af abonnement, der omfatter redningstjeneste eller
| sygetransport, hos en virksomhed, med hvilken een eller flere
| kommuner har indgået aftale om udførelse af rednings- og
| slukningsarbejde ved ildebrand.
> Jeg kender til et firma der scorer kassen på at sælge fiktive "tv-annoncer"
> der angiveligt skulle køre i bowlingcentre over hele landet.
Så længe henvendelsen sker til en erhvervsdrivende er selve
henvendelsen vist ikke forbudt.
Men svindel med salg af ikke-eksisterende ydelser vil naturligvis
medføre privat ansvar (offeret kan kræve beløbet tilbagebetalt), og
hvis den udøves systematisk må den kunne straffes som bedrageri.
--
Henning Makholm "Vi skal nok ikke begynde at undervise hinanden i
den store regnekunst her, men jeg vil foreslå, at vi fra
Kulturministeriets side sørger for at fremsende tallene og også
give en beskrivelse af, hvordan man læser tallene. Tak for i dag!"
|