Gitte wrote:
> Vi købte på et tidspunkt nogle kulmulefiletter (frosne i pose)
1.
Svits nogle grøntsager på panden f.eks. gulerødder, porre og løg.
Skær evt. grøntsagerne i strimler. De må ikke steges for meget.
Kom fisken (rå) i et ildfast fad med et skvæt hvidvin, lidt citron
og fløde (1-2 dl) hæld grøntsagerne over og ind i ovnen 20-30 min.
Groft salt og peber ikke at forglemme.
Serveres med kartofler eller ris (nok ikke basmati eller jasmin?)
og et godt glas hvidvin.
Jeg har prøvet at hive fadet ud af ovnen lige før det var
færdigt og hældt frisk basilikum og revet mild ost over, og
så ca. fem minutter mere i ovnen. Uha-da det smagte godt.
2.
Kog/damp fisken og køl den af til den er kold.
Kom den over i en skål og bland følgende i (ca.):
2-3 spsk creme fraiche
1-2 spsk majonæse
Saften af 1/3 citron
Salt og peber
Man kan nu tilsætte forskellige ting, alt efter smag.
F.eks. ærter, søde majs, lidt finthakket løg, persille.
Røres godt rundt i skålen så det bliver til en god mousse.
Væltes ud på et godt stykke brød og så en kold øl til.
Jeg foretrækker at koge fisken et par minutter i rigeligt
saltet vand, det giver en god smag.
Ved begge forslag gælder det, at det ikke er nødvendigt
at tø fisken helt op, den kan fint tilberedes halvfrossen.
Så slipper man også for fiskelugt, hvis det ellers er et
problem for nogen. Ved kogning kommes fisken i koldt vand
først, bring det hele i kog og sluk. Lad det stå et par min.
Alle former for torskefisk kan bruges; sej, alm. torsk og
kulmule.
Venligst
--
Mike
http://home2.inet.tele.dk/kautaq