/ Forside / Interesser / Fritid / Film / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Film
#NavnPoint
IceCap 9240
tedd 6796
refi 6795
ans 6773
Klaudi 5447
dova 4574
Nordsted1 3973
o.v.n. 3080
ThomasCSR 2881
10  granner01 2400
Pearl Harbor *spoiler*
Fra : zcully


Dato : 27-12-01 12:12

Jeg har lige set Pearl Harbor.
Faktisk en udemærket film, men efter min mening lidt for sukkersød
amerikansk.
Men der er lige et par ting jeg vil have på det rene, som jeg ikke helt
forstår. Nu skal det lige nævnes at jeg ikke rigtig kender så meget til
historien før jeg så filmen.

1. Hvorfor er det lige japanerne bomber Pearl Harbor?? Er det bare noget man
burde vide i forvejen, for jeg syntes ikke det blir nævnt i filmen??

2. Da Danny lige er blevet skudt og japanerne dukker op, bliver han klynget
op på en bjælke?? Hvorfor lige det?

/Zcully



 
 
nikolaj borg (27-12-2001)
Kommentar
Fra : nikolaj borg


Dato : 27-12-01 12:18


"zcully" <zcully@hotmail.com> wrote in message
news:3c2b0243$0$262$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Jeg har lige set Pearl Harbor.
> Faktisk en udemærket film, men efter min mening lidt for sukkersød
> amerikansk.
> Men der er lige et par ting jeg vil have på det rene, som jeg ikke helt
> forstår. Nu skal det lige nævnes at jeg ikke rigtig kender så meget til
> historien før jeg så filmen.
>
> 1. Hvorfor er det lige japanerne bomber Pearl Harbor?? Er det bare noget
man
> burde vide i forvejen, for jeg syntes ikke det blir nævnt i filmen??

Hvis du vil lære lidt mere om Pearl Harbour var Tora! Tora! Tora! måske et
godt bud. Den giver et glimrende indblik i baggrunden for angrebet, både set
fra Japan og USA. Actionscenerne er måske ikke helt så storslåede som i
Pearl Harbour the movie, men det er stadig en stor, stor film med virkelig
flotte slagscener.

Japanerne angreb SVJH Pearl Harbour for at få overmagten i Stillehavet og få
ryggen fri til alle deres tosserier i Asien. De håbede på at få smadret så
meget som muligt af flåden, men eftersom hangarskibene var på udflugt fik de
ikke nakket så mange skibe som forventet.

/Nikolaj
- der stadig ikke har fået set Pearl Harbour the movie.


Agricola (27-12-2001)
Kommentar
Fra : Agricola


Dato : 27-12-01 14:01

> Japanerne angreb SVJH Pearl Harbour for at få overmagten i Stillehavet og

> ryggen fri til alle deres tosserier i Asien. De håbede på at få smadret så
> meget som muligt af flåden, men eftersom hangarskibene var på udflugt fik
de
> ikke nakket så mange skibe som forventet.

Så vidt jeg ved, så havde USA truet med at lukke for Japanernes olie
forsyning, hvilket ville sætte en kraftig dæmper på deres krigs maskineri.
Ved at ødelægge USA's stillehavs flåde ville de, som du også siger, få mere
fri til at drøne rundt og erobre lande.

mvh



Zeki (27-12-2001)
Kommentar
Fra : Zeki


Dato : 27-12-01 23:54

> Så vidt jeg ved, så havde USA truet med at lukke for Japanernes olie
> forsyning, hvilket ville sætte en kraftig dæmper på deres krigs maskineri.
> Ved at ødelægge USA's stillehavs flåde ville de, som du også siger, få
mere
> fri til at drøne rundt og erobre lande.

Dertil skal lige nævnes at i de seks måneder efter angrebet på Pearl
Harbor - helt frem til sommeren 1942, lykkedes det næsten japanerene at
tvinge USA i knæ. Deres krigslykke vendte dog efter Midway, da USA's
inferiøre luftvåben skulle vise sig at få afgørende betydning.

"I am afraid that we have woken a sleeping giant." Admiral Yamamoto.

Zeki




T.Liljeberg (27-12-2001)
Kommentar
Fra : T.Liljeberg


Dato : 27-12-01 16:38

On Thu, 27 Dec 2001 14:54:26 -0800, "Zeki" <zeki@image.dk> wrote:

>"I am afraid that we have woken a sleeping giant." Admiral Yamamoto.

Lidt off-topic, men...

Hvis jeg husker min historie ret, så var Yamamoto også en af de få
medlemmer af den japanske topledelse, der talte mod angrebet på Pearl
Harbor og USA.

Tom

--
No one ever won a war by dying for his country.
He won it by making the other poor dumb bastard
die for his country. - George S. Patton

nikolaj borg (27-12-2001)
Kommentar
Fra : nikolaj borg


Dato : 27-12-01 16:44


"T.Liljeberg" <liljeberg_t@hotmail.com> wrote in message
news:30gm2u4r2h9urhdf7640h8ktblok5b15cg@4ax.com...
> Hvis jeg husker min historie ret, så var Yamamoto også en af de få
> medlemmer af den japanske topledelse, der talte mod angrebet på Pearl
> Harbor og USA.

....hvilket også fremgår af TTT

/Nikolaj


Mark Thomas Gazel (28-12-2001)
Kommentar
Fra : Mark Thomas Gazel


Dato : 28-12-01 15:28

> Jeg har lige set Pearl Harbor.
> Faktisk en udemærket film, men efter min mening lidt for sukkersød
> amerikansk.
> Men der er lige et par ting jeg vil have på det rene, som jeg ikke helt
> forstår. Nu skal det lige nævnes at jeg ikke rigtig kender så meget til
> historien før jeg så filmen.

Se Discovery Channel

> 1. Hvorfor er det lige japanerne bomber Pearl Harbor?? Er det bare noget
man
> burde vide i forvejen, for jeg syntes ikke det blir nævnt i filmen??

Se, det er et farligt spørgsmål. Nogen mener fx, at det var for at give
amerikanerne en undskyldning for at komme ind i krigen (læs: de vidste
angrebet ville komme).

Nikolaj virker som om han har fat i den lange side med sit svar. Det er
nok den gængse forklaring.

Med venlig hilsen

Mark






nikolaj borg (28-12-2001)
Kommentar
Fra : nikolaj borg


Dato : 28-12-01 15:44

"Mark Thomas Gazel" <mark@gazel.dk> wrote in message
news:a0hvia$8o9$1@sunsite.dk...
> > 1. Hvorfor er det lige japanerne bomber Pearl Harbor?? Er det bare noget
> man
> > burde vide i forvejen, for jeg syntes ikke det blir nævnt i filmen??
>
> Se, det er et farligt spørgsmål. Nogen mener fx, at det var for at give
> amerikanerne en undskyldning for at komme ind i krigen (læs: de vidste
> angrebet ville komme).

Jeg tror nu snarere, at det var omvendt, nemlig at amerikanerne kunne
benytte PH som undskyldning for at komme ind i krigen, ligesom sænkningen af
nogle passagerskibe blev brugt som "undskyldning" i VK1. Så vidt jeg kan
forstå var amerikanerne dengang meget isolationistiske og ville bare passe
sig selv. Med angrebet på PH blev de alligevel engagerede og valgte at
deltage i løjerne (heldigvis).

TTT - og vist også en del historiebøger - antyder, at amerikanerne godt
kunne have forhindret angrebet, men at præsidenten "ofrede" PH for at få en
undskyldning for at komme ind i krigen. Jeg tvivler på, at japanerne ønskede
at få amerikanerne ind i krigen; de havde det vist helt fint med at rende
rundt og invadere asiatiske lande.

> Nikolaj virker som om han har fat i den lange side med sit svar. Det er
> nok den gængse forklaring.

Damn, det er vist første gang

/Nikolaj


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408868
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste