"Kai Hoffmann" <kai@hoffmann.slet-dette.cc> skrev...
>
> Hm, nu har jeg læst på det, og kan ikke rigtigt finde ud af hvad jeg har
> gjort galt. Jeg har hele §47 med for at vise det ikke er forbedringer der
SNIP
Hvis huslejestigningen skyldes stigende skatter og afgifter, så er det slet
ikke §§ 47-48 du skal bruge, men derimod §§ 50-51 ff.
Og du skal slet ikke citere paragrafferne i brevet, men derimod lave en
opgørelse over stigningen i forhold til de nu indeholdende skatter og
afgifter med beregning af stigningen (både på års- og månedsbasis) samt
fremtidig leje og evt. angivelse af regulering mv. - og til slut oplyse
lejeren om indsigelsesfrist. Altså du skal gøre _præcis_ som der står i §
50, stk. 2-4 - den går ikke, at man bare sender et skriv, hvor der står: "Nu
stiger din husleje til xx kr. pga. stigende skatter og afgifter" og så
afskrive de relevante paragraffer - du skal formidle budskabet til
lejeren...
Bemærk i øvrigt, at hvis ejendommen er beliggende i en kommune, hvor ML (lov
om midlertidig regulering af boligforholdene) gælder (og lejen i øvrigt er
reguleret som omkostningsbestemt leje), så skal der istedet henvises til §§
10-11 i denne lov.
Det er ikke ret let at gøre det rigtigt, men der er hjælp at hente - fx kan
man hos Ejendomsforeningen Danmark (
www.ejendomsf.dk) købe blanketter til
udfyldning, så man ikke selv behøver at opfinde de vises sten...
Mvh. Camilla