"Michael Lund Sørensen" <milux@SLETDETTEimage.dk> skrev:
> Hvis jeg fx går til fotohandleren og får kopieret fx 100 mega
> fotos af månedens Playgirl, eller et postkort eller andet, der
> åbenlyst er beskyttet af ophavsretsloven, gør fotohandleren så
> noget ulovligt ?
Det er muligvis for mange eksemplarer, der kopieres men derudover er
der ikke noget problem.
Se Lov om ophavsret §12:
§ 12. Af et offentliggjort værk må enhver fremstille eller lade
fremstille enkelte eksemplarer til sin private brug. Sådanne
eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at
1) opføre et bygningsværk,
2) fremstille et eksemplar af et kunstværk ved afstøbning, ved aftryk
fra original plade eller stok eller på nogen anden måde, som indebærer,
at eksemplaret kan opfattes som en original,
3) fremstille eksemplarer af edb-programmer i digitaliseret form,
4) fremstille eksemplarer i digital form af databaser, når
eksemplarfremstillingen sker på grundlag af en gengivelse af databasen
i digital form, eller
5) fremstille enkelte eksemplarer i digital form af andre værker,
medmindre det udelukkende sker til personlig brug for fremstilleren
eller dennes husstand.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at benytte fremmed
medhjælp ved eksemplarfremstillingen, når der er tale om
1) musikværker,
2) filmværker,
3) værker af brugskunst eller
4) kunstværker, såfremt eksemplarfremstillingen har form af en
kunstnerisk gengivelse.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke brugeren ret til ved
eksemplarfremstilling af musikværker og filmværker at anvende teknisk
udstyr, der er stillet til rådighed for almenheden på biblioteker, i
forretningslokaler eller på andre offentligt tilgængelige steder.
--
Mvh. Morten
http://miljokemi.dk
Miljøtemaer:
http://tema.miljokemi.dk
Miljøkemisk Forum:
http://forum.miljokemi.dk