AC/DC Live in Riesa, 25.11.2000
Lørdag d. 25. november startede for Kents vedkommende meget tidligt.
Allerede 03.45 måtte jeg op for at gøre mig klar til at hente en kammerat
der skulle med fra Aså (bor selv i Hjørring).
Derfra gik det videre til Århus hvor vi fik lidt morgenmad inden bussen
hentede os. Vi blev hentet ved Musikhuset i Århus med stor bus via
www.koncert-ture.dk som havde arrangeret det hele.
Vi tog af sted og ikke lang tid efter faldt vi naturligvis i snak med de
andre AC/DC fans der skulle ned og se bandet live. Jeg sad helt oppe foran
(som den eneste langhårede hankøn i hele bussen?!) og smed mine 4 medbragte
skiver i.
Det var Highway To Hell og Back In Black der blev spillet først. Derefter
smed jeg ’…And Justice For All’ med Metallica på og til sidst Iron Maidens
nye ’Brave New World’ – men nej, dem gad de ikke høre.
Så i stedet røg der en video på. ’No Bull’ blev valget og jeg var egentlig
lidt skuffet over de andre fans manglende originalitet. De fleste havde
aldrig set AC/DC før, og nu fik de alle tricksene at se ’inden’ de skulle se
det i virkeligheden.
Lidt af en spoiler for dem der ikke tidligere har set videoen eller AC/DC
live, men skidt…ikke alle tænker sig om.
Turen gik rask ned over den tyske Autobahn og vi nåede kun liiiiige frem.
Support bandet ’Backyard Babies’ var i gang, men i sådan en larm at man ikke
kunne høre hvornår de skiftede numre, hvis de altså skiftede numre.
Men vi var i Østtyskland, rigtig langt inde i det. Og det kunne tydeligt ses
da vi forlod Autobahn og begav os ud på de snoede landeveje som tydeligvis
stammede fra Nazi tiden. Kommunisterne havde ikke forbedret de cementblokke
Hitler i 40’erne smed for at flytte sine kampvogne.
Vejene var ringe, husene lignede lort og det hele var faldefærdigt. Men midt
i den lille flække, Riesa, stod der et kæmpestort hus – et sportscenter
bygget specielt til afholdelse af store arrangementer, deriblandt koncerter.
Overalt udenfor lå der tomme øl, vin og sprutflasker. Mad var smidt over det
hele og man troede det var løgn. Østtyskerne gik stadig med ’Rudi Völler hår
’, cowboy-busker og cowboy-jakker (primært stone-wash) og lædervest ud over.
Nogle enkelte hard-core havde endda plastret dem til med patches, rygmærker,
pins og hvad har vi… vi var sgu rigtig kommet på landet. Tyskernes
gennemsnitsalder derinde var omkring 30-35.
Der var omkring 10.000 inde i hallen da vi ankom i sidste øjeblik og kunne
umuligt masse os frem, men min ven og jeg havde rimelig frit udsyn. Jeg
kunne i hvert fald nemt se med mine 187 cm. Men min kæreste var mindre
heldig. Hun er kun 156 cm. og kunne ikke se en skid. Så heldigt for hende
havde AC/DC plastret 2 storskærme ved hver sin side af scenen og én
KÆMPESTOR storskærm midt over scenen. Perfekt!
Da Backyard Babies forlod scenen råbte de ”AC/DC!!” og tyskerne gik amok,
man troede ikke sine øjne og ører. Hele hallen kogte af spænding og scenen
var sat! Men så skete der selvfølgelig noget typisk med noget knap så typisk
til efterfølge.
En østtysker ville hælde noget øl udover en anden, men den anden var hurtig
og fik vendt kruset og det hele røg ud over den flommefede tysker selv. Ret
komisk, men reaktionen var uhyggelig!
Manden tørrede øllet af sin trøje, vendte sig om og bankede sin knytnæve
direkte ind i fjæset på den anden. En 130 kg. 195cm høj tysker havde lige
ladet sin vrede gå udover en anden af samme højde men 50kg lettere.
Manden dejsede om og slog baghovedet direkte ned i den hårde beton. Vi 3
(min kæreste, min ven og jeg) stod mindre end 2 meter fra manden og flyttede
os skræmt. Den forurettede blinkede lidt med øjnene mens han lå stille. Da
han åbnede munden løb der en lille smule blod ud – ikke noget slemt
overhovedet.
Men nogle ville have ham op og der så vi det skumle resultat af
voldsudøvelsen. Der lå en halv stor pøl med rødviolet blod så tykt som
fløde, rigtig mørkt og rigtig tykt – og det fortsatte med a