Først en vigtig sondring :
Såfremt en EJER af et hus/husrum (eller lejlighed) udlejer til en person,
kaldes dette LEJE og vedkommende kaldes LEJER.
Såfremt en LEJER overlader sin ret til dette hus/husrum (eller lejlighed)
til en anden (altså et lejemål), kaldes det FREMLEJE og parterne kaldes
fremlejegiver og fremlejetager.
(J) er - såvidt jeg har forstået - LEJER og ikke fremlejetager, således, som
der lægges op til i ejerforeningens tilladelse, jfr. ordet "fremleje".
At i bor flere, end der er optegnet på lejekontrakten er der egentligt ikke
noget i vejen for - det sker såmænd ofte, at kun den ene part i et ægteskab
(eller partnerskab) står i lejekontrakten. Lejeren (J) er blot den, hæfter
over for udlejer og således over for udlejer er ansvarlig for de andre
beboere i lejligheden (jfr. også Lejelovens § 25).
Hvis i bor i en såkaldt "reguleret kommune" (typisk kommuner med
folkeregistertal over 20.000, men jeg har en liste!) gælder der en særlig
begrænsningsregeli boligreguleringslovens §§ 52a-52c, hvorefter en udlejer
(og for den sags skyld en lejer) IKKE må udleje en lejlighed til et antal
personer, der overskrider 2 personer pr. beboelsesrum (dette står i
BBR-fortegnelsen).
Overskridelse heraf kan faktisk straffes, og det er klart, at ejerforeningen
kan kræve, at udlejer iagttager denne regel.
Mht. ejerforeningen ret til at kræve jer alle påført lejekontrakten, så er
dette (efter min mening) IKKE berettiget. Sålænge i overholder "god ro og
orden" (som man siger
) og iøvrigt følger ejendommens vedtægter, kan
ejerforeningen ikke stille noget op !
(Faktisk kan en ejerlejlighed KRÆVES udlejet (af kommunen), hvis den ligger
i en reguleret kommune og har stået tom i mere end 6 uger, jfr.
boligreguleringslovens § 48)
Det eneste ejerforeningen kan kræve er, at ejeren betaler fællesudgifter til
ejerforeningen og iøvrigt, at ejeren overholder lovgivningen.
Mvh
T H N