"Peter Westh" <pwesth@hum.ku.dk> skrev i en meddelelse...
> Det, du leder efter er nok flg:
> Til en tærteform foret med en usødet eller kun let sødet mørdej
> (det går jeg ud fra du ikke behøver opskrift til) skal du bruge
> flg. fyld:
osv.osv.
[klip].
"Pecan pie"
Hi Peter,
....Pie, tærter, quiches, flan, kager... eller hvad??
Jeg havde nogenlunde den samme opskrift som din, -men her stod den
under kategorien "tærter". - Hvornår skal man mon kalde det en tærte,
og hvornår en pie??
Jeg har altid gået udfra at en "pie" var en tærte med et flettet eller
lukket låg oven på fyldet. -Men ak ve og vel! - bare de kloge selv
vidste.
Her er min udgave af en nødde/kage/tærte...eller hva' fa.... den nu
skal kaldes...
(PS: Jeg håber Lise bliver glad nu da hun har flere opskrifter at
vælge imellem).
Tærte med Pekannødder:
4-6 pers.
Dejen: Springer vi over
Fyld:
2 æg
1¼ dl farin
1¼ dl lys sirup
3 dl pekannødder (gakkede)
20 g smør, smeltet
Ovnen forvarmes til 210°.
En tærteform rund eller aflang pensles med smør eller olie. Rul dejen
ud mellem to stykker film, så den kan dække formens bund og sider. Læg
dejen i formen, skær kanterne rene.
Læg et tilpasset stykke bagepapir over dejen og fordel et lag tørrede
bønner, gule ærter eller ris over papiret (for at holdes dejen nede).
Bages i 10 min, tages ud, og papir (bønner, gule ærter el. ris)
fjernes. Sættes tilbage i ovnen i 7 min, eller til den er let gylden.
Afkøles.
Fyldet: Dæmp ovnvarmen til 180°. Kom æg farin, sirup, nødder og smør i
en skål og bland det grundigt. Hæld denne blanding i den forbagte
form.
Bages i 45 min, eller til den er fast. Afkøles på en rist. Serveres
kold evt. med flødeskum eller crème frâiche.
Det var så den tærte... pie º<
--
Mvh.
Peter W. Bosse
Scwiziske forskere har fundet frem til, at brug af
mobiltelefoner før sengetid kan skade hjerneaktiviteten
før søvnen, idet den udsættes for elektromagnetisk stråling.