*. * . Hjemmebagt julepynt! . * . * . * .
* . * . * . * . *. * . * . * . * . * .
* . * * . * . . * * . * * . * . * . *
Det ligner kager - er også kager, men de kan IKKE spises. De laves
udelukkende til at hænge på juletræet eller til pynt på julebordet. Der
er intet i vejen for at børnene også kan være med.
Dejen laves af 4 kopper hvedemel, 1 kop salt og 1½ kop vand.
Først blandes mel og salt sammen i en skål, og så tilsættes vandet. Når
ingredienserne er ordentlig blandede, tages dejen ud af skålen og æltes
4-5 minutter.
Hvis dejen bliver for stiv, skal man blot komme noget mere vand i.
Formningen; begynder, når dejen er færdig. Både når det gælder børn og
voksne, bør man starte i det små - simple former og få detaljer.
Det er klogt altid at gå ud fra kugler eller pølser, som man triller på
bordpladen. Disse kan så trykkes flade, formes til ringe, dekoreres og
udvikles videre i én uendelighed.
Dekorationerne kan udføres med alt muligt mellem himmel og jord. Fx kan
striberne på englenes vinger laves med tænderne på en gaffel.
Man kan også præge mønstre med knapper, kagehjul, clips og mange andre
ting.
Større arbejder må armeres med lidt hønsenet, men i øvrigt bør man holde
sig fra opretstående figurer. De vil uvægeligt synke sammen - og er også
svære at få ind i ovnen.
Bagningen; foretages i en ovn, der først er varmet op til ca. 175°, og
bagetiden er mellem 1-2 timer alt efter tingenes tykkelse. Man kan
mærke, om de har fået nok, ved at stikke i dem med en strikkepind. Hvis
de stadig er bløde, skal de have mere.
Når bagningen er færdig, løftes tingene af pladerne med en paletkniv og
sættes til afkøling på køkkenbordet.
Bagefter kan man male figurene med plakatfarve. Det kan se ganske
festligt ud, - men der er nu også noget smukt ved de ufarvede figurer.
NB: Man må endelig huske at give overfladen en gang fiksativ eller lak.
Ellers vil saltet i dejen suge fugt fra luften, så massen bliver blød.
Se så at komme i gang piger! *<|
)
- GOD JUL -
Q
o o o /\ o o
/ \ / \ / \ /**\ / \ / \
-.- -.- -.- /***\ -.- -.-
\( )\ \( )/ /( )/ /*****\ \( )\ /( )/
\/ |_ _||_ _| \/ || \/ |_ _| \/ ...
--
Mvh.
Peter W. Bosse
Det Digitale Køkken