"Camilla" <mille-stig@worldonline.dk> skrev följande i meddelandet...
> Jeg mangler lidt inspiration til en sund madpakke. Min kæreste er
> ved at blive lidt for rund, og det vil vi gøre noget ved.
>
> Har i ideer til at gøre maden lidt mere sund og spændende?
Det er hårdt at sige det - men de fleste mennesker er for tykke, fordi
de spiser for meget, eller måske snarere, fordi de spiser for meget af
de forkerte ting. Spiser man rigtigt, kontrollerer sin vægt mindst én
gang om ugentlig, kan alle tabe i vægt - ovenikøbet ved at spise dejlig
mad, nyde et glas vin af og til... blot man spiser det rigtige og selv
tæller kalorier.
Årsagen til, at nogle propper for mange kalorier i sig, er, at de fleste
slet ikke tænker på, hvad de spiser, andre ved ikke, hvad der feder
eller ikke feder, og endelig er der mange, der ikke tænker på, at de små
slikkerier nu og da sætter sig på ribbenene.
Nervøse mennesker småspiser eller trøstespiser, som det også kaldes,
navnlig når de er alene, og her er det kager og slik, der spises - ofte
ganske ubehersket.
Men hvordan kan man tabe i vægt... Det kan man ved at spise mindre af
alt... det er i grunden så enkelt. Derved skærer man sit kalorieforbrug
ned. Før i tiden spiste både mænd og kvinder meget mere end de gør i
dag. Dengang var det normalt med små 3000 kalorier til kvinder og endnu
mere til mænd. Men med den høje levestandard vi har i dag, hvor de
fleste kører i bil... hvor maskiner udfører vort arbejde, behøver
hverken mænd eller kvinder tilnærmelsesvis så mange kalorier.
Fx en rask normal kvinde over 20 år med alm. let arbejde, husmoder,
kontor osv. skal ikke have mere end mellem 16-1700 kalorier pr. dag.
Mænd dog noget mere.
Hvis man går ud fra, at man vil tabe i vægt - så må man få mellem
1400/1600 -1800 kalorier om dagen. Måske vil det undre, hvor meget man
må få at spise, trods det relativt lave tal.
Man skal spise grøntsager, fisk, frugt, magert kød.
Undgå fed fisk, fedt kød, pålæg, tykt smør, olie, slik, fede kager, fedt
wienerbrød, sukker og mayonnaise.
Spis æggehvidestoffer. Når man slanker sig skal man også passe på at få
æggehvidestoffer, som man fx får fra ost, kød, indmad, fisk og æg. det
er en meget vigtig ting. Får man tilstrækkelig heraf, kan vi leve godt
og sundt på relativt få kalorier om dagen og befinde os vel ved det.
Undgå kulhydrater. Helt undgå kulhydraterne kan vi nok ikke, men hold
igen på dem... Derfor undgå følgende: Tørrede frugter, tørrede bønner og
ærter, nødder, mandler, kastanier, konfekt, syltetøj eller marmelade,
alt med sukker, mel, gryn, brød, honning og sirup.
PS: Mange tror ikke, at vin feder, men det er tydeligt at vin-kalorier
også er noget der kan løbe op. Tænk på en middag med cocktail før maden,
1 glas sherry, lidt hvidvin, ½ fl. rødvin, et glas dessertvin og cognac
til kaffen ... Ja, foruden alt dette kan blive over 600 kalorier, bliver
det også til en gåtur hjem, idet man efter det kvantum skal lade bilen
stå.
---------------------------------------------
Ellers, kan jeg på det varmeste anbefale:
Karolines "Slankekost fra Karolines Køkken" (tillæg til Karolines Køkken
2). Indeholder gode råd, opskrifter & forslag på morgenmad, frokost,
samt div. tabeller mm.
Æbleformet eller pæreformet?..
"Let Nok" samt div. piecer og bøger, udgivet af Levnedsmiddelstyrelsen
(Sundhedministeriet) m.fl.. Indeholder en masse gode råd, tips om kost,
pålæg, samt div. opskrifter mm.
12 retter lavet af S-mærkede fødevarer, (spis sundere, mindre fedt osv.)
med titlen "Arnes Køkken", udgivet af Ernæringsrådet mfl.. Indeholder
gode tips, lette retter, sandwich mm.
--
Mvh.
Peter W. Bosse
Ernæringsrådet skærper sin advarsel mod de farlige mejeriprodukter, der
indeholder næsten lige så mange transfedtsyrer som industrimargarinen.
www.netdoktor.dk/nyheder/index.asp?y=2001&m=11&d=26#id67677