/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Opskrift på franskbrød
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 25-11-01 20:13

Hej gruppe

Her har I min bedste opskrift opskrift på franskbrød. Ganske alminde-
ligt hvidt franskbrød uden dillerdaller - men rigtig godt, synes jeg.

Der bliver en 4-5 brød ud af det, alt efter temperament.

2,5 dl kogende vand
50 g smør
2,5 dl koldt vand
1/2 liter mælk
1 pakke gær
1,5 spsk groft salt
~2 kg hvedemel

Intet sukker.

Start med at smelte smørret i det kogende vand. Kom dernæst det kolde
vand og mælken i, og så gæren. Kom et par håndfulde mel i inden saltet
tilsættes og kom derefter mel i dejen indtil den er til at arbejde med.

Hæld dejen ud på bordet og ælt den grundigt til den er blank og smidig
og helt ensartet glat. Der må ikke komme for meget mel i, men dejen må
på den anden side set heller ikke klistre.

Form dejen til en kugle og læg den tilbage i skålen. Dæk med et fugtigt
viskestykke og lad dejen hæve et lunt sted i mindst en time.

Hiv dejen ud af skålen. Bemærk den bløde konsistens, de lange tråde og
den gode aroma. Ælt kort luften ud af dejen, som nu deles i 4 stykker
(eller 5 hvis man er i dét humør).

Bank en dejkugle flad med håndroden og fold den nederste tredjedel ind
over midten. Bank lidt mere og fold så den øverste tredjedel ned over
midten. Fold evt. enderne en smule ind. Gentag, og spænd dernæst
brødet op som en hårdt spændt "stang", en 5-7 cm i diameter og 20-30 cm
lang.

Når alle brødene er spændt op, pensles de med vand inden de hver snittes
syv gange på skrå og sættes til efterhævning i 20-30 minutter. Hvis der
skal birkes på, skal det ske inden de snittes.

Imens brødene efterhæver sættes en bradepande ind i bunden af ovnen, som
tændes på 300°C (trehundrede).

Hav en kop kogende vand parat.

Sæt nu brødene ind midt i ovnen, og smid den kogende vand ind på den
gloende varme bradepande og luk ovndøren. Skru temperaturen ned til
ca. 210°C og bag brødene i en 20-23 minutter. De skal være ret mørke,
men ikke brændte.

Tag brødene ud og lad dem afkøle utildækket på en rist. Når de er kølet
en lille smule af, kan man pensle dem med lidt koldt vand - det giver en
blank skorpe - men det kan sagtens undlades, og brødene bliver pæne
alligevel. Bemærk den "autentiske" franskbrødsskorpe som dannes efter-
hånden som brødene køler af.

Indrømmet, når jeg bager disse brød har jeg gerne to varmluftsovne til
rådighed. Hvis jeg kun har én ovn, må jeg bage af to omgange (eller
nøjes med den halve portion dej, men så bliver der ikke rigtigt noget
at rive i, synes jeg).

God fornøjelse - og appetit.

// Klaus

--
><>°    vandag, môre, altyd saam

 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408877
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste